Vågeblus i haven

På denne årstid er det i manges øjne begrænset, hvad der kan laves i en have. Det ER da også både vådt og koldt nu, og det mere end vi ellers har oplevet i november de seneste år, men helt på vågeblus er min have ikke.

Hvis vejret ellers arter sig, hvilket hos mig betyder tørt og vindstille/let vind, smutter jeg i tøj i lag og går ud. Det meste af mit liv har jeg været inde om vinteren, men nu benytter jeg enhver mulighed for at være ude. At kunne gå ud uden at skulle planlægge en udflugt er en gave for mig. Det sene efterår og hele vinteren er nemlig lige præcis der, man kan tulle rundt og lave nogle af de ting, man ikke har tid til når havesæsonen er i gang.

I forrige weekend øjnede jeg således en chance for lidt jordforbedring. Vejret var fint. Luften frisk og solen høj.

Jeg ringede til naboens datter, som holder opsyn med huset, og spurgte om det var i orden, at jeg gik over og rev alle bladende sammen, der lå i et tykt lag på plænerne. Hun blev mildest talt en smule forbløffet, men da hun havde sundet sig lidt over den besynderlige københavners vintervaner, var hun mere end glad for at jeg gad. Jeg forklarede hende, at det for mig betød dejlig udetid, dyrebar gødning til et par bede med dårlig jord, og sidst men ikke mindst følelsen af at gøre en smule nytte. Med det samme begyndte hun at fable lidt om betaling i form af rødvin eller noget, men jeg fik på det bestemteste slået fast, at det IKKE var meningen. At jeg ringer og beder om at få hendes halvdøde bladaffald, er min gevinst jo.

Så sådan gik det til, at jeg brugte et par timer ( med indlagte pauser) på, at indsamle alle de blade jeg kunne, og nu ligger der et tykt lag, som bare skal have lov at formulde stille og roligt gennem vinteren. Til foråret har jeg planer med netop det stykke jord, og når tiden kommer vender jeg resterne i jorden.

Begrebet genbrug kan dække over rigtig mange ting og metoder. I dette tilfælde genbruger jeg naboens sommerhave til, at forbedre min vinterhave. Bladende ligger som et beskyttende lag indtil foråret samtidigt med at de fodrer regnormene.

Win Win.

Der er ikke meget andet man kan gøre

Der er dage, hvor jeg som pensionist er dybt taknemmelig over, at være lige netop det. Jeg hylder ikke et liv i lediggang på nogen måde, bare hvis nogen skulle være i tvivl eller begynde at fare i blækhuset, men når livet nu engang har skikket sig sådan for mig, er det af stor betydning for livsviljen/lysten, at jeg kan få mine dage til at rumme mest mulig meningsfuldhed og glæde. Og maximal udnyttelse af de muligheder DET nu giver mig.

At have et arbejde er på mange måder det mest respekterede, et menneske kan opnå i vores samfund. Har man intet arbejde følger etiketter med holdninger i kølvandet, men jeg føler selv at jeg efterhånden har formået at formidle min egen situation så godt, at jeg ikke længere bliver fordømt eller stillet til regnskab for den jeg er, eller det liv jeg har. De, som stadig måtte dømme mig hårdt, gider jeg slet ikke have med at gøre. Ingen skal nemlig være i tvivl om, at jeg da hjertens gerne bytter mine mentale og fysiske problemer, for et raskt helbred, social kontakt og et job. TIL HVER EN TID.

Indtil nogen giver mig en krop uden smerter, og et hoved med en harddisk, der ikke går i sort med jævne mellemrum, så vil jeg uden at blinke tillade mig, at finde glæde og fornøjelse i det jeg nu kan. Og det jeg kan i dag, er en luksus mange jobbere sikkert også gerne ville have. Jeg har den luksus, at jeg kan sidde i min sofa under et dejligt tæppe med kaffe og tændte stearinlys, imens jeg kan høre vinden suse buldre og regnen tromme udenfor. Jeg kan nusse rundt, få vasket lidt tøj, fundet lidt flere lysestager frem, drikke bunker af the/kaffe dagen igennem, og jeg kan lytte til efterårstoner der smører mine øregange med fed og cremet lyd.  Jeg kan nulre min lille Herman på maven og jeg kan være taknemmelig over at jeg har muligheden for alle disse ting. Hver dag. Alle disse elementer af fryd kan jeg tilføre min mandag, og jeg kan på denne måde lade som om jeg ikke har ondt nogen steder. Lysene, musikken, varmen og duftene hjælper mig til at holde fokus langt langt væk fra det, der ellers ville dominere min bevidsthed fra morgen til aften, og ærligt talt..

.. når mandag er fuld af regn og rusk er der ikke meget andet at gøre end at give efter, og lukke efteråret ind i stuen.

Tålmod er nødvendigt i maj

 

 

 

 

 

Det er en kølig maj vi har i år, og jeg har været mere inde end ude i nogle dage nu. Der bliver strikket og kigget længselsfuldt ud, men ikke meget mere sker der her. Jeg har helt usædvanligt holdt mig i skindet med at plante mine forspirede planter ud på deres pladser, for selvom de sagtens ville kunne klare sig, er den kolde blæst ikke den bedste start på deres udeliv. Så vi venter. Og håber. Snart MÅ det da blive bare en smule mere medgørligt at have en have..

 

Vel nærmest på klokkeslet og dato

 

 

 

 

Nedenstående fotos er skudt dagen efter d. 28 november 2011..

  … 

 

Knapt så voldtsomt bliver det efter sigende ikke hernede i dag og i aften, men jeg siger det bare. Jeg er ærligt talt glad for, at jeg i dag ikke er bosat på vestkysten, for lige nu har vi godt nok et heftigt uvejr i Rødby, og hvis det bliver værre tænker jeg, at mit tag godt kunne ende som dengang i Brønshøj. OG eet er sikkert, jeg har ihvertfald allerede en skål stående til det vand som drypper i køkkenet. Bum bum

Stik mig en robåd og to seler

Nattens vejr giver mig behov for en robåd, og katteterroristerne kan få hver en sele kan de!

 

 

 

Jeg gik tidligt i seng i aftes. Allerede halv ni faktisk, og på det tidspunkt var der sådan set ro over hele linien. Det skulle vise sig ikke at holde særligt længe..

 

Det meldte uvejr slog igennem omkring midnat vil jeg tro, og på det tidspunkt havde jeg en pote i øret og knurhår i munden. Med andre ord sov jeg ikke heeeelt stabilt, og især regnen mod tagvinduet var virkelig voldsom. Forleden beskrev jeg, hvordan jeg holder af den beroligende lyd af vand på mit vindue når jeg skal sove, men DET her var så heftigt, at jeg ikke følte mig særligt tryg, og lyden af blæsten så kraftig, at jeg lå der i mørket og forventede et løftet tag, hvert øjeblik det skulle være. Så altså.. jeg sov ikke igennem, men jeg har dog været væk, for ved halv to tiden blev jeg vækket med et brag! Foruden en begyndende hovedpine, var det Herman og ikke vejret, som fik mig til at sidde ret op ned på et sekund.

 

Lilleterroristen havde skubbet mit spejl på gulvet. BANG!

- og muntret sig mere lydløst med garnnøglerne på reolen..

 

 

 

Jeg var nødt til at stå op, for at hente et par piller, og da jeg træder ud på gulvet ligger den her i en pøl af vand!

Det var heldigvis tørret en smule, da jeg tog billedet i dagslyset

 

Den lille bandit altså.

 

I stuen lå Holger og snorkede, uden at lade sig mærke med uroen fra killing og menneske, så jeg satte mig i sofaen for at samle mig en stund. Tænder for tv’et og ser dette

Er verden da helt af lave denne nat?

 

Jeg bliver vågen som en musvåge, og der går nogle timer før jeg igen føler mig træt nok til at sove videre, og klokken er nok omkring fem, da jeg igen kryber ovenpå. To katte sover de uskyldiges søvn, så jeg er tilfreds.

 

Ved halv nitiden vågner jeg endnu en gang, og så kalder kaffen på mig. Da jeg kommer ned i stueetagen mødes jeg af dette:

På gulvet under spisebordet ligger en godt gennemtygget farveblyant! ( den var endnu ubrugt da jeg gik iseng..)

 

På køkkebordet slænger Holger sig! Han har ædt en halv pakke leverpostej, som jeg glemte at sætte i køleskabet i aftes. Han kigger dovent på mig, og så er det at han lige beslutter sig for at skubbe et net med løg på gulvet for øjnene af mig!!! 

Arhmen altså, hvad pokker sker der med de to da. Samtidigt ligger Herman vagt ved en dørkarm, for det hedder sig at der vistnok engang imellem viser sig liv dernede. Han må hellere lige holde øje..

Det er som om fanden har taget ved de to, og som om de har lagt råd op om, at NU skal der sgu ske noget i det lille stille hus. Her kommer selerne ind i billedet….

 

 

Og ja, udenfor har det som nævnt været seriøst regnvejr, så jeg er lige hurtigt ude for at tjekke havens tilstand. Den er nu ikke særligt præget, men der er dog en stille sivende strøm af vand, som risler ned fra presenningen:

 

De to stykker pels er nu lukket ude for en stund, mor her må have tid til at sunde sig lidt.

Vi venter i spænding…

 

 

 

   … på dagslyset.

 

I aftes tog vinden en drejning, og der blev skruet godt op for styrken. Som sagt var der ikke voldsomt blæsende hernede i weekenden, men jeg skal da liiige love for, at der nu er taget revance. HOLD nu op! Derfor venter jeg nu med lettere bæven på, at lyset bryder frem så jeg kan tage haven nærmere i øjesyn. Jeg forventer lidt af hvert, og til en start vågnede jeg op til et sjaskvådt køkken. IGEN!!  Jeg har forliget mig med, at det ikke bliver anderledes sådan cirka ever.. Nu står skålen på sin plads på køkkenbordet, med et viskestykke i bunden, fordi jeg bliver småpip af de regelmæssige dryp fra loftet, og så tager jeg den derfra. Denne lille ekstra bonus når det virkelig regner igennem må jeg leve med, for udlejer er aehm..stukket af til Spanien og er ikke længere at træffe. Bum bum.

 

Alt andet lige er det jo bedre, at der drypper vand i november og ikke som sidste år, to dage før jul.

Søndag bliver jeg bare inde tror jeg

 

 

 

 

 

Nattens blæst var lige den der helt særlige blæst, som fik de sidste blade til at falde. I kender den godt. Den der, som kommer lige pludseligt og rydder op i naturen. Eller.. den roder op i den. Rusker godt i trækronerne, og lader alt som er let flyve rundt. Heldigvis er den ikke hernede sydpå så voldsom at det, som IKKE er let, også har fået sig en rusketur. Phew””

 

Det kan ske, at vi senere på dagen sniger os forsigtigt udenfor. Vi skal inspicere tropperne. Selvfølgelig skal vi det. Bare ikke nu, og som vi ellers plejer, tidligt når lyset bryder frem. DET er det trods alt for ubehageligt til denne morgen. Føj da, for en kulde og en blæst, og våde ville vi også blive. Ikke noget en kattefamilie er vilde med. To snuder har lige været uden for dørtrinet, men de kom godt nok ind i en allerpokkers fart igen. Nu ligger der een og surmuler i et hjørne

(Der lå han på samme måde i går forresten, utilfreds med madrationerne hehe.)

 

En anden har smidt sig foran brændeovnen, som der er godt sug i denne morgen. Selv vil jeg om lidt slukke maskinen her, sætte mig til at strikke videre og så står den ellers på et lille let mord eller to på smarttv. Faktisk er det eneste jeg mangler en, som vil være så venlig at servere en morgenkomplet.. mange tak.

 

En plan for weekenden

 

 

 

 

På plænen bag min matrikel, er der mængder af haveguld lige til at feje sammen. Masser og masser af blade, som jeg påtænker at gå ud og tyvstjæle så de kan gavne min have. Sidste år gjorde jeg det samme, men siden da har jeg lært een ting..

 

 

Bunker af haveaffald er det samme, som et ferieparadis for dræbersnegle.

DEN hopper jeg ikke på een gang til, og selvom jeg godt ved at der prædikes afdækning af bede, så er jeg ikke længere med på den. Faneme nej. Her i foråret gik jeg nærmest i hjertestops tilstand, da der allerede i marts, var tegn på at mine tulipaner blev guflet væk. Alligevel skal de dyrebare og letkomposterbare blade ikke gå til spilde, så de bliver hentet og samlet i sorte sække, hvor de kan få lov at stå og hygge sig i fred. I det hele taget, er jeg bevæbnet til tænderne med alle mulige tiltag, som skal hindre sneglebestanden i at eksplodere. Lige nu er der stadig masser af babysnegle at finde. De hygger sig under alle former for læ, så jeg løfter og flytter flittigt rundt på krukker og alt det andet, så de ingen fred får. Jeg sakser stadig, der er spredt snegledød fra Ecostyle de steder, hvor de er særligt glade for at være, og sidst men ikke mindst, så ligger der æggeskaller allevegne efterhånden.

 

Ej hvor sjovt! lige nu fortæller de netop om løvfald i DR-vejret

 

Nå, men jeg ved godt hvad jeg skal i weekenden som sagt, og nu ser jeg at vejret er med mig. Det er da skønt. Her på kanten af november

 

På en vaskeægte sommerdag tager man .. ..

 

 

 

 

  .. .. en tyk varm strikket cardigan på

 

  ..  .. billeder af den frodige have inde fra huset af

 

.. .. og den grå og våde himmel

 

.. ..en bunke garn frem til en vintersweater

 

.. .. varme tæpper om sig, og en pelset kat på skødet imens man  strikker foran tv

 

.. .. blomsterne ind i vaser, så de dog kan nydes

 

.. .. og stearinlysene frem igen

 

SUK!

 

 

 

Jeg er lettere påvirket af fredagsvejret, som I kan regne ud. Jo jo det er da også ren hygge for alle pengene, MEN jeg ville altså hellere sidde UDE i haven UDEN så meget tøj på. NÅ

Velkommen Juni og tak til maj for skubbet

Den stod her endnu. Forleden da jeg tog billedet. I dag står her den ikke mere, for dagen efter billedet blev taget, havde blæst og regn slået den helt til jorden.


Sådan her så den ud for en måned siden, så den har gjort det godt synes jeg. 



Jeg har endnu tulipaner i gården, og de ser ud til at kunne holdet lidt endnu, eller ihvertfald til varmen rigtigt slår igennem om nogle dage. Alt i alt har jeg haft glæde af dem alle sammen i halvanden måned, og det vejer lidt op for nogle af de planter, som ikke har været så ivrige, som jeg havde forventet. Blæst og kølige dage har blandt andet chokeret mine flittigliser så meget at de er gået helt i baglås, men jeg håber at de vågner og bliver glade igen, når sommeren kommer.


Karsen er glad, liserne knapt så glade. Man kan faktisk nærmest ikke se dem her på billedet.


Kold maj er ikke hvad vi er forvænt med efterhånden, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget siger man, og de mange kølige dage har skubbet mig i gang inde i huset. Jeg tog i maj fat på de mange underlige, og rodede bunker oppe på første, og nu er det endt med, at jeg inden længe er mange kilo papir, og en masse ophobet sager “fattigere”. Det er SÅ skønt at gå alt igennem og med hård hånd skære ind til benet.

Her står feks en bunke der skal i containeren. Udklip om alt muligt ligger der, og intet af det har jeg brugt eller skævet til i årevis. Emner som blomsterdekoration, seværdigheder i London, madlavning, syning, indretning og jul ligger der. Jeg har hidtil klaret mig fint uden at kigge i det, og det vil jeg også gøre i fremtiden. I sidste ende kommer al denne oprydning til at betyde, at dukkehuset bliver mere rummeligt også på første sal.

Næste punkt er at få sorteret det her:

Hulter til bulter ligger smykker af enhver art efter to flytninger og intet overblik. En hel skuffe bliver frigjort, og så kan der kommet noget andet ned i den, og så bliver der fjernet noget et andet sted fra, og så kommer der orden i det og så…

Det går fremad. Det hele.

Set med de briller på gør det vel egentlig ikke så meget, at maj har været en havemæssig prøvelse, for min indre ro skal også kunne findes når jeg er inde i mit hus, og det nærmer sig. Jeg arbejder ihvertfald hårdt på det. Hårdt og målrettet.