“Heaven” bliver bare bedre og bedre jo mere man “besøger” den..

 

 

 

Jeg elsker Depeche Mode. Har været grebet og påvirket siden jeg var ganske ung. De er en del af mit følelsesliv. En del af min udvikling. Stor har fortvivlelsen været over, at jeg ikke har kunnet magte at se dem live de senere år, for jeg har trofast været på plads når de har spillet både her og i London, i mere end 17 år.

 

Jaja, vi bliver alle ældre og ligeså gør bandet, selvom jeg nok må sige at Dave Gahan faktisk bare bliver smukkere og bedre, som tiden går. Jeg er fan ja, og jeg har givet fanden i mig selv og mine elendigheder. Jeg har taget mine forholdsregler, og forsøgt at forudse alle mulige forhindringer. Jeg missede et andet band i 2011, som jeg er meget meget glad for ( Foo Fighters ), men denne gang SKAL det faneme være.

 

Jeg har givet mig en billet til deres koncert her i DK til sommer. Helt alene vil jeg tage afsted. Sætte mig på Nedre C, række 12 i Parken. Der mellem 40.000 ( ca ) fremmede og højrystede medfans, vil jeg suge til mig og bare give los. Jeg vil lytte, synge med, tude og danse. Simpelthen fordi jeg trænger til det. Jeg vil mindes og jeg vil glædes. Og jeg vil begynde her:

 

Minderne har man da lov at ha

 

 

Og de minder jeg her taler om har givet mig mange mange kæmpe oplevelser og glæder.

 

Det er minderne fra utallige Roskilde festivaler, stadions med tusindvis af mennesker der alle ville det samme. Små spillesteder og større haller. Christiania, Sherperds Bush, Royal Albert Hall, Wembley, København, Valby, og mange mange flere steder rundt omkring i landet.

Jeg har elsket det. Dyrket det. OG fyldt mit liv med musik i årtier. Men nu er det slut. Det må jeg acceptere og forholde mig til. Faktisk er lige det der med at forholde mig det sværeste, hvilket de sidste tre-fire store koncerter vidner om, for alle har jeg måttet afstå fra EFTER, at jeg har haft en billet liggende i månedsvis..

 

Jeg kan bare ikke længere deltage. Den sidste store koncert jeg var til, var på Wembley Arena hvor jeg hørte Depeche Mode spille røven ud af bukserne, så tårene sprang fra mine øjne. Om ikke andet satte den et flot punktum for min karriere som rockchick ;)

 

I går måtte jeg igen melde fra, denne gang for at høre et band jeg har efterlyst på dansk jord i mange år. Foo Fighters spillede på Refshaleøen og jeg er sikker på at det har været fantastisk. Jeg skulle have hørt dem med Malou, men i stedet for kiggede hun og vennerne forbi for at hilse på, og hente billetten som heldigvis kunne sælges videre til en anden, der gerne vil høre dem. Jeg er superglad for at de gad svinge om Østerbro efter den lange køretur fra Århus, for det gav mig så alligevel mulighed for lige at sige hej til en kvinde, jeg har villet møde rigtigt længe. Det var herligt var det. En gang skal hun sidde på min nye altan og nyde the og godter..  det har vi aftalt :)

Jeg har hidtil troet at det var min sygdom der var årsagen. Men måske det nu også er gået hen og blevet et aldersspørgsmål? Jeg ved det ikke, men faktum er, at jeg udover ikke at kunne klare de mange timer tæt presset sammen med 15.000 andre mennesker, heller ikke orker rent fysisk at gå til koncert. Det er for hårdt efterhånden at stå i timevis. Det er for stressende med al støjen og alle indtrykkende. Så selvom jeg godt gad høre de bands jeg holder af..

 

… så gider jeg bare ikke længere.

 

Giver det mening?

Vanløse på den anden ende 2

 

 

Ja ok… vejret ser ikke just lovende ud., men så er det da godt at vi har pavillioner at stå under, og masser af hjemmestrikkede trøjer i butikken at tage på hihi.

 

Solen skinner ud fra huller i skyerne lige nu, og jeg er er sikker på at det bliver en skæg dag. Sidst jeg deltog i noget lign, er flere år siden. Dengang deltog jeg i “ Mit hjem er mit slot” i Frederiksberg Have. Een ting er sikkert. Der bliver masser af sjov, og mennesker at hilse på. Der bliver godt humør og skønne timer. OG.. så bliver der en udaset, men tilfreds Henriette bagefter.

 

FOO FIGHTERS

REFSHALEØEN
TIRSDAG D. 21. JUNI 2011 KL. 18:00

Jeg har pakket migrænemedicinen i tasken, for anfaldende kommer som perler på snor uden varsel, men jeg gider ikke lade det spolere mine planer. Ik i dag ihvertfald. Det er slemt nok, at den koncert jeg har glædet mig til de sidste halve år, og som jeg skal til på tirsdag, er i fare for at gå fløjten for mig. En lang aften med høj ( men dog feeeed musik ) kan blive en umulighed for mig, skulle hovedet bestemme sig for at få harddisken til at gå i sort. Hvad værre er, så er det også den aften jeg skal mødes med Klidmosteren for første gang og det er da vildt surt hvis det smutter for os.

 

 

 

Nå, men vi får se. En dag ad gangen som man siger, og nu vil jeg glæde mig over i dag. Og dagens fornøjelser i strikkeuniverset :-)

Stella Polaris Chill out søndag

 

 

Inden jeg vil berette om søndagens impulsive indslag, kommer her en lille forbrugerinfo:

 

 

I går kom endnu en mængde tilbagemeldinger på min blogs nye udseende. Nogle mere fortvivlende end andre, ved det af at jeg simpelthen ikke forstår det. Så enkelt kan det siges. Jeg fatter ikke hvad skærmopløsning har at gøre med bloggens udseende feks. Jeg kan godt regne ud at det handler om hvilken str skærm den enkelte bruger sidder med, men hvordan hede hule osv, kan det have indflydelse på skriftens opførsel??  Jeg fik sendt et par screendumps fra en anden blogger, der helt klart viser at min sidebar ikke passer i format til resten af layoutet:

 

 

A hva ba??

 

Endnu mere morsomt bliver det, når jeg så fortæller at hun rent faktisk kan se lige præcis det jeg ikke selv kan! Sidebarens originale layout, som det var tænkt da jeg fedtede rundt i Atisteer, det layout med små kasser, som her hos mig overhovedet ikke viser sig!  Og så har jeg endda ikke set hvordan det ser ud på den stationære, der har en skærm så stor som i Imperial, der er harddisken nemlig under ombygning, men lur mig om ikke det giver et helt tredje indtryk?  Det er liiiige til at få hængepatter af, hvis I vil have mig undskyldt sproget.

 

 

 

 

NÅ, men i dag er jeg for træt til at gøre mere ved  det, for vi var i Østre anlæg i går. Hele fem timer klarede jeg, før jeg hev manden min i det hår han ikke har, og slæbte ham med hjem igen. Vi var til Stella Polaris Chill out event. Ikke første gang og det bliver heller ikke sidste, selvom jeg da vi var vel hjemme igen, var så bevidstløs af indtryk at jeg gik lige i brædderne, med den velkendte hovedpine og kvalme som sengekammerat. Inden jeg ramte puden, svor jeg at jeg ikke ville gentage succesen, men her til  morgen har jeg så svoret på ny, at det jo netop VAR en succes og derfor den bivirkning værd. Det bekymrer mig dog, at jeg mærker hvordan jeg kan mindre og mindre som tiden går. Det jeg kunne for et par år siden, er ikke længere muligt uden mén. Hamrende irriterende faktisk.

 

Stella Polaris er en event med lækkert tilbagelænet elektronisk musik, serveret på en scene, og af skiftende DJ’s der alle har talent for det der med lyd og sampling af numre vi alle har hørt før. Der var både det jazzede, det der var mere over i pop, raegae, og blues.

 

Blandt flere kunne vi smøre øregangene med lyd fra de to herre her:

 

DJ LTJ Bukem & MC Conrad.  Jeg kan ligeså godt indrømme med det samme, at det ikke er musik jeg hører i det daglige, og at jeg aldrig før har hørt om dem, MEN nooojjj sikke de kan. Lækker lækker lækker siger jeg bare.

 

I anlægget befinder sig tusindvis af mennesker, alle behageligt henslængt på hvad de nu har medbragt af tæpper, alle mulige forskellige slags mad er medbragt, kølige drikke både med og uden alkohol indtages, og det hele ligner mere en kæmpe picknick end noget andet. Total og aldeles råhygge i en “make love not war” atmosfære :-). Jeg kan her afsløre, at jeg nok var den eneste i går, der blev set strikkende på en sok hihi. Ikke at det blev modtaget med rynkede bryn, næ nej.. det vakte stor jubel og det blev bemærket at så kunne man sgu ikke chille bedre. HA!  En ny trend vil brede sig siger jeg jer, og næste år vil der være mere end lille mutter her, der sidder med den kommende vinters sokkeproduktion.

 

Her kommer et udpluk af billeder fra gårdsdagens lille gardenparty:

 

 

 

Nu vil jeg chille videre resten af dagen i min seng ;-)

Hvad tirsdagen bragte..

Her kommer lidt om en hel masse..




Min sweater er nu samlet og jeg er videre med raglanærmerne.


Jeg mødte på strikkecafeen kl 10, og tog først derfra igen kl halv to. Normalt er det to timer, man kan sidde og hygge og få hjælp, men i dag var der hamrende travlt i biksen fra åbning af, og det var lidt mere indviklet for mig end sån lige.. Så jeg fik lov at blive indtil jeg havde fattet humlen i opskriften, og nået et par runder med det hele samlet på een pind.
Hun er altså alletiders hende Cisse og jeg kan kun anbefale at alle der bor omkring at kigge ind forbi hende.


I aftes fik jeg snuppet et par billeder med Johns mobil, og her er så den bedagede herre, der underholdt på ganske rutineret og proffesionel vis. Bemærk de vomsede herrer der står og kigger på..



I eftermiddags da jeg kom hjem, var jeg lidt brugt og jeg måtte lige snuppe mig en lille lur. Det betyder at jeg nu igen er klar i hovedet, så jeg er klar til at fortsætte med nogle runder på trøjen, lidt Lukusfælden på tv, efterfulgt at dokiumania på DR2. I aften er det med Depeche Mode, det band der kan få MIG til at stå og ligne en der ikke har styr på krop og ansigt når jeg ser dem live.. ;)))

Dave Gahan forsanger og gud. INTET mindre



Forresten så jeg til min skræk at DR2 har påbegyndt en genudsendelse af en virkelig god dokumentar, jeg i sin tid også har set på BBC. History of Britain hedder den, og jeg kan virkelig anbefale anglofile at se den. JEG vil ihvertfald øremærke de kommende programmer i min kalender.

Ham her er fortæller i programmet og han ved virkelig hvad det handler om.

Og sådan ser det ud, hvis man som jeg gerne ville købe sig til historien på nettet.. ;)


Nu må det være på tide at nyde kaffen i koppen, så velkommen aften og hygge

Tilbagelænet koncert for voksne

Ja altså jeg kom jo afsted i aftes, og det gav bonus..


Bonus på humørfronten, bonus på underholdningskontoen, og bonus på holdeihåndognusse-opsparingen ;)


Jeg havde jo lovet kæresten ikke at trække mig, og en lille peptalk fra den kloge kone gav mig det sidste skub, så jeg sprang i bad, trak i rockchick klunset, glattede håret ( virkelig klog beslutning, eftersom det regnede og krøllerne sprang ud igen to min efter jeg havde sat mig i bilen..), OG fik pyntet ansigtet med make up.

Jeg fortrød ikke et minut da først vi var indenfor. Det kunne faktisk godt være endt mindre behageligt, eftersom jeg med alle mine tumpede tanker, fik tricket en migræne få minutter før vi skulle ud af døren. Det er helt klassisk, og handler ikke om at jeg lide af hovedpine, men mere om at man rent faktisk kan være i stand til at provokere sådan et anfald frem, alene ved frygten for at det skal ske. Imigran er min redning og da musikken gik i gang var jeg frisk igen.

I døren rendte vi på dørmanden og trommeslageren, et par af Johns venner, og sådan nogle er ikke dårlige at kende når man skal til koncert. Vi kom gratis ind, blev plantet i "VIPloungen", og med en kold Cola og kæresten i hånden syntes jeg faktisk at det ikke var så ringe endda. Hr trommeslager tog hjem igen på et tidspunkt, han har en alm hverdag som kuffertslæber i lufthavnen og skulle tidligt op, så derfor sad vi der helt alene bare os to, og bare var kærester. Åhh det trængte jeg til..



Musikken som sådan var ok, sådan lidt old American rock'n roll med en forsanger på over tres og iført langt gråt hår og glimmerskjorte hihi. Publikum var heller ikke vårharer, og hvor var det sjovt at sidde der og observere deres ansigter imens de lyttede og sang med. Normalt står jeg jo lille som jeg er, plantet bag en masse glatnakker og kan ikke se en hujende fis, men i aftes ku jeg se hvordan jeg selv må have set ud, når jeg henført og begejstret har sunget med på mine egne ynglingsbands numre. Jeg skal lige hilse og sige at det ser rimeligt tåbeligt ud. Det er åbenbart et band der har mere end 25 år på bagen, og derfor var den gennemsnitlige alder hos publikum også derefter. Er I klar over at jeg har en meget smuk og velholdt kæreste?

Min egen nørrebrobørste, har en kraftig hårpragt, dog helt helt kort trimmet, han er slank og velholdt, (bortset altså fra den tand der røg ud og som er ved at blive erstattet hihi ), han går i tøj der sidder ordentligt og så er han ren og lækker, hvilket man ikke kan sige om de herrer på gulvet. Og herrer var der klart flest af i aftes. Kiksede, overvægtige, fedtede og iført tøj der ville få Hr. modediktator Mads Christensen til sig at forbarme. Hvad er det med middelalderlige danske mænd og deres selvrespekt?

Ingen kvinde med respekt for sig selv, ville tage en aften i byen iført falmede t-shirts, uformelige jeans med hængerøv og seler, udjokkede gummisko og fedtet hår. Det sker bare ikke. I alle miljøer, punk, rock, jazz, klassisk osv, er kvinder uanset holdninger, status og stil, altid bevidste om at de tager sig bedst ud, når de går ud. Mænd er åbenbart bare ligeglade..

Her røg jeg lige af sporet, men summa summarum, jeg nød min aften, var godt underholdt og kom glad hjem igen.


Nu har jeg lidt travlt, for jeg skal jo i strikkecafeen om lidt. Det er vigtigt at jeg kommer derhen, for jeg skal have hjælp til at komme videre med den røde sweater og mine sokker. :-)


Tju hej jeg må løbe

Som altid for meget i sigte..

Jeg har sovet meget her til formiddag..



Det er en simpel nødvendighed, for at jeg kan gennemføre resten af dagens planer. Som altid kommer ting ind fra højre, man ikke selv lige er herre over, og jeg syntes faktisk også, at SOM ALTID er det mig, der må nedprioriteres. ÆV

For nogle uger siden fik vi besked om at Josefine er kommet ind til august, på den uddannelse hun gerne vil have, og som hun har en chance for at gennemføre. Hun vil jo gerne have med dyr at gøre, og da hun ikke engang har færdiggjort 9.kl er der ikke meget plads til de store ambitioner. Hun ved godt selv at det skyldes hendes to år uden for samfundets normale rammer, men glæder sig til at komme igang. .. OG DOG..

Hun har den underligste måde at vise det på! Hun gider nemlig slet ikke læse ell opsøge mere info omkring skolen og forløbet. Hun har skrevet under og så må det være nok. Det skyldes jo til dels, at hun aller aller allerhelst bare vil være hjemme resten af livet. Hun VED det ikke er muligt, og hun kæmper også i det små for ændre på det. Vi har jo fået hende henvist til et privathospital for et godt stykke tid siden, og netop som jeg skriver dette, foresvæver det mig at jeg burde have rykket for det brev, vi er blevet lovet i den forbidelse. Vi har intet hørt siden..

Men sådan er det helt typisk her. Der sker så meget hele tiden, at jeg kommer fra at huske en masse ting. Mira og Theis har været forest og jeg må da vist lige have ringet til dem.


Hovsa, sidespring.


Så altså, vi skal i dag til infomøde kl 17 i Roskilde. Jeg ved på forhånd at det vil tære på mig. Turen dertil, en masse informationer og spørgsmål, mange mennesker, at finde den rette bygning, og så hjem igen efter et ukendt antal timer. Alt det koster på min konto af overskud.

Det ville altsammen have været udemærket, hvis altså det ikke var fordi at vi i aften kl. 20 skal stå i KB Hallen for at høre koncert. En koncert jeg har set frem til i flere måneder. En koncert som jeg også går til for at opleve lidt musik som kæresten godt kan lide, og fordi vi endnu ikke har været til den slags ting sammen. Det er musik der ligger lidt fra det jeg ellers hører, men tilgengæld er det et navn der har år på bagen, og mange grumme historier i baggagen. Jeg MÅ da opleve dem... Motley Crüe.


Desværre er det helt umuligt nu. Jeg kan ikke begge arrangementer. Det ville være det samme som at invitere til grusom træthed og utilpashed. Alligevel har jeg det indre håb, at jeg måske er tilbage fra Roskilde i så god tid, at jeg kan nå at slapppe lidt af. Måske jeg bare kan troppe op lidt senere og opleve noget af det? Jeg må se hvad der sker. Ihvertfald er jeg lidt trist over at det igen er mig, der må aflyse noget jeg har planlagt. Øv Et lyspunkt er at jeg kan gå derhen. :-)


På den lyse side er dette:


Jeg har jo bestil varer på nettet. Som jeg fortalte kom jeg lige til at bestille lidt garn og sån, men halløjsa, jeg kom altså også til at købe lidt hos Nordhjem. Der er nemlig udsalg nu, og jeg fik en masse småting der kan lyse op de næste mange måneder. UPS!

Pakken kom i dag, i mens jeg sov, og nu er den åbnet og beundret. Alle ting er der, og jeg er glad.

Se bare her:


Ting pakket så sirligt og perfekt



Silkepapir i de skønneste farver, lige til at gemme til andre formål. Juhu en ekstra gevinst :-) Og så de smukke kopper til at drikke af. Eller måske opbevare små ting i??? :-)



Små tasker i strålende farver. Og en orange nøglesnor. Glæder mig til at få den sat på, i stedet for den grimme reklameting jeg render rundt med nu.



Et par dejlige blomstrende sko til at tulle i. Str 38 og de passer perfekt. Det er mine første, for egentlig er de jo tudegrimme, men disse kan jeg godt leve med. :-)



OG en praktisk lille bitte rygsæk til mig. Den er fra Green Gate, og med blomster foran på lommen. Lavet i voksdug. Jeg har tænkt mig at bruge den i regnvejr. Små tasker I ved... i sjove variationer er min svaghed.


Måske jeg vender stærkt tilbage i aften, gør jeg ikke, er der fordi jeg har overvundet mig selv..

Mørke.. på flere planer

Mørket har fortrængt mig fra min plads på altanen. Når man ikke mere kan se at hækle må man bøje sig .

Nu sidder jeg i stuen og lytter til ungerne der spiller Trivial Pursuit. Det giver anledning til både morskab og smådiskussioner.. Alligevel er det hyggeligt for det er ikke ofte at de sidder sammen og laver noget. I baggrunden kører Busters Verden og jeg har sat DVD'en til at optage min egen favorit Insp Barnaby. Ham kan jeg altid hygge med senere. :-)




Min lille uldtot er tryg i sit bur, og har sågar været en tur OPPE i madskålen for at spise. Det er jo ikke godt nok at spise af skålen, nej nej det er bedre at sidde på maden. Hihi



Mørket trængte også lidt ind i mit sind tidligere idag. Vi har en ven af huset der spiller i et rockband. Han er en ret dygtig trommeslager og han og bandet giver koncert i aften på The Rock i indre København. Det er ikke tit de kommer til byen, de fleste koncerter spilles ofte i Sverige og Tyskland, så det var en god mulighed for at blive luftet lidt og høre dem spille. Der er blevet lagt backstage pas til os alle fem derinde.

Desværre er sådan en aften også noget der kan give mig bekymringer. Der er helt åndssvagt og ganske uden hold i virkeligheden, de tanker jeg gør mig, men det kan jeg ikke selv kontrollere. Ikke altid i hvert fald. SUK

Jeg vil så gerne med, men har alligevel valgt at blive hjemme. Det betyder at resten af familien så heller ikke tager afsted. Kæresten fordi han ikke vil uden mig, og ungerne selvfølgelig fordi de kun skal med i følgeskab med os.
Og hvad går mine mørke tanker så på???

Ja jeg er ikke meget for at indrømme det, burde jo være afklaret og voksen og moden , med den alder jeg har. Hører mange tale om at hvile i sig selv, at være kommet overens med tiden og den man nu engang er, men jeg kan ikke sige at jeg har det sådan. Kun engang i mellem. Især når jeg er hjemme føler jeg mig tryg, og så forholder jeg mig ikke til så meget, men når jeg skal ud af min trygge hule, bliver jeg usikker. Føler slet ikke at kæresten kan være mig bekendt. Jeg er ikke god nok til ham, og ikke en han kan være stolt af at tage med ud. Der er så mange smukke kvinder omkring os sådan et sted som en koncertsal, at jeg går helt i baglås. Hvad vil og skal han med mig, når han kunne få sig en rigtig status sag?? Jeg fatter det ikke. Jeg får så megen kærlighed fra ham, at jeg ved det bare er min hjerne der manipulerer med mig. VED at det er så meget andet der betyder noget, alligevel er jeg trist over, at jeg ikke ser ud som "man " skal for at være smuk. Jeg ligner en kvinde på min alder, kan ikke præstere stram krop og slanke linier.

Alle disse tanker har jeg talt med min Psykolog om, mange mange gange. Jeg har kæmpet med dem i alle årene siden jeg blev syg første gang. Det er blevet meget bedre, i dag kommer jeg da ud og jeg fungerer. Da det var værst turde jeg slet ikke gå på gaden. Det var så slemt at jeg kunne stå i timevis og stirre på håndtaget til hoveddøren og græde som pisket af angst for at skulle ud. Ud i verden hvor jeg var overbevist om at andre helst så mig forsvinde fra gaden. I begyndelsen blev jeg simpelthen hentet af personalet for at kunne deltage i terapien.

Det er heldigvis fortid, men spøgelset stikker sit grimme hoved frem fra tid til anden og jeg hader det.

Jeg beklager at jeg lige skulle have den slags dødsyge og ikke muntre tanker ud, og nu er det nok om mørke. Jeg fik ikke overskredet og udfordret mine grænser i aften,men på den anden side... det gør jeg på mange andre punkter hver dag.


Så er det nok med bloggeriet for i aften. Jeg vil hækle. En ny farvestribe venter mig.. :-)