Når alt er farvet i januar

En have i Danmark i januar kan være en mudret affære, og i dag er haverne hernede sydpå helt pludret til i januarfarve.

Januarfarvet. Ordet kom lige til mig, da jeg stod op i morges. Det er en ganske særlig farve, hvis lige ikke findes i andre måneder af året. Det er en farve så mættet med tunghed og fugt og dagsmørke, at den eneste måde at redde hjernen fra helt at mugne er, at sylte dagen ind i klare regnbuefarver, der er investeret i til formålet. Den metode har jeg anvendt i mange år efterhånden, at hente regnebuen frem i januar, men denne vinter er alligevel anderledes på eet afgørende punkt. Vinteren 17/18 har vist sig at blive endnu et vendepunkt for mig, et mere i den lange række af opture jeg har haft i det sidste år. Denne vinter har jeg nemlig hygget mig i mørket!!!  

Det er en tilstand jeg bare ikke har magtet at være i, i de sidste syv år!!

Det har været en ubrydelig cirkel af tristesse, træthed, nedture, og til tider gråd, at komme igennem de lange vintre for mig, som regel har jeg kørt hulebjørnsmetoden og er simpelthen gået i seng allerede ved 21.-21.30 tiden. Jeg har bare ikke orket, at være vågen i de uendeligt mange og lange timer i mørke hver eneste dag, så jeg taklet dem ved at sove mig igennem dem.

Indtil videre.. ikke dette efterår eller denne vinter!

Jeg har nærmest transformeret mit sind tilbage til dengang, hvor jeg evnede at hygge igennem og jeg har genoplevet glæden ved stearinlys, og rarheden i at putte med tæpper og tv i timevis. Hvor jeg før har følt mig desperat og kvalt i mørket, føler jeg mig nu tilpas. Ja jeg føler det tilmed tiltrængt med nogle måneders hvil.

Det seneste år er det som om Henriette langsomt er ved at dukke op igen. Hende jeg kender og som jeg har savnet. Hende der var før alt dramaet og før bloggen kom til. Eller.. helt den samme bliver jeg jo aldrig, og det ville også være både spooky, uønskværdigt og unaturligt, men elementer af min sjæl kan man vel sige, begynder at dukke frem igen. I stedet for at være fastlåst og fastholdt, af både indre og ydre omstændigheder, i et skidt mønster og en ond cirkel er jeg åbenbart ved at bryde igennem og befri mig selv af fortiden. Som en fugl i et æg har jeg fået hul på skallen, er kravlet ud og er ved at lære at flyve. Efter syv år må jeg så også lige sige på godt dansk..

DET VAR FANDEN GALME OGSÅ PÅ TIDE!  NÅ!

Det falder godt i tråd med det løfte jeg har givet mig selv om, at vende ryggen til alt det og alle dem der insisterer på, at jeg bliver stående på stedet. Insisterer på, at udvikling og fremskridt ikke er for mig. Bliver ved med at minde mig om at det, jeg har arbejdet og arbejder så hårdt på at komme videre fra og over, ikke KAN lade sig gøre. Det gør mig rasende og umådeligt ked af det. Alle ved, at det sundeste man kan gøre for sig selv er, at slippe fortiden og skynde sig at være i nuet. VÆRE i nuet. SE nuet. OPLEVE nuet. Det mest konstruktive man kan gøre for at trives, gro og udvikle sig til en kraftfuld eksistens, er at nære nuet og holde op med at forgifte med fortiden. Nøjagtigt som med både prydplanter og ukrudt. Næring eller forgiftning. Det er ikke altid et valg man selv kan tage, men man kan omvendt godt aktivt tage et valg om at ville kæmpe i stedet for at lægge sig ned. Man kan vælge regnbuen fremfor farven januar..

Man kan feks vælge at pudse sine vinduer på en januarfarvet dag. Man kan sætte regnbuen frem i vinduet, og kigge regnbuefarvede frø til haven hos frøleverandøren. Man kan spise regnbuefarvet mad og man kan tage regnbuen i sine hænder og lave blomster i friske kulører.

I det hele taget kan man vælge, at ville have hele regnbuen at kigge på i januar. Det behøver ikke være hele huset, der bliver malet om eller nyindrettet, mindre kan sagtens gøre det. For at få havens kulører ind kan man med et lille enkelt trick, hente regnbuen ned fra himlen og på den måde fortrænge farven januar. I min stue har jeg lavet min regnbuemotivationsplads foran vinduet:

Resten af huset ligner sig selv, og der er ikke ændret på noget. Her dominerer som altid de mere neddæmpede nuancer, som vinteren også indbyder til. Kun eet sted er der eksploderet en farvebombe, og dette ene sted liver hele min dag op. Hele min vinter. Ligeså snart foråret begynder at levere farver og regnbuer i mine bede, kan jeg igen nedtone og som med julen, pakke noget af alt det kulørte væk igen.

Nu jeg tænker over det..

Jeg pakker julen ned og pynter til forår.. Det sgu da det jeg gør :- )

Stuerne i sommertøjet

 

 

 

 

En kold søndag er oplagt til eksperimenter indendørs, og sådan gik det til at jeg endte med, at få stuerne klædt i sommertøjet.

 

 

Egentlig var det mest min ide med at bygge min egen garnreol, som satte gang i den helt store forårsrengøring, men ideen selv blev ret hurtigt droppet, for efter at have bakset lidt med mulighederne, stod det klart at den ikke ville fungere. Af flere grunde.

Allerførst er de iøvrigt gode kasser jeg har fået, alt for beskidte og de lugter af værksted, hvilket ville kræve en bunke kræfter og motivation at få fjernet, og som jeg ikke har. Jeg gik lidt og kiggede på arrangementet en tid, for at mærke efter om det kunne bruges, men nej.

Så de røg ud i haven og har nu en skøn og meget bedre fremtid som blomsterkasser.

Det så også alt for klumpet ud i den lille stue. ..

 

 

Da de først var fjernet igen, tog tingene fart. Her er blevet rent og ordentligt, efter en længere periode med bunker allevegne og støvrotter i alle hjørner. Min lænestol er kommet på plads, og jeg kan i den forbindelse lige tilføje, at Holger har godkendt den..  Ikke så snart den var sat på gulvet lå han i den, og så måtte støvsugning og betræk bare vente til senere. Det var vist da også derfor jeg gik i gang med at rydde op, nu jeg tænker efter.

 

Her er blevet så fint, og man skulle jo ikke tro at her reelt er plads til en hel lænestol med skammel til, men det går fint. Og ser godt ud. Jeg er lykkelig for den, og da Holger ikke var tilfreds med ikke, at kunne ligge lige op og ned af mig da kæletimen var forbi, ja så måtte jeg jo opfinde en seng til ham. Som en anden prinsessen på ærten kan han nu ligge i en kurv med en bunke tæpper og bløde puder som madrasser. Jojo. Her er nemlig helt fastlagte rutiner. Når Holger kommer ind udefra, så begynder han med at spise, derefter sætter han sig og venter på at jeg smider hvad jeg har i hænderne, så han kan hoppe op og ligge i skød. Er jeg for længe om det begynder han enten at hyle, eller også at hage sig fast til mine fødder! Det bruger vi så en times tid på, eller så længe som det tager kræet af slumre tungt nok til, at han accepterer at jeg forsigtigt flytter ham. Derefter ligger han så enten ovenpå mine fødder, eller ved siden af mig i den anden ende af sofaen.  Når han ikke gider det mere, vil han ud. BUM.

 

Jeg regner dog med at når jeg igen kan have vinduet åbent permanent, at han så vil genopdage sin plads i karmen.

 

 

 

 

Her kommer resultatet af søndagens anstrengelser:

 

 

 

 

Jeg er så glad og her er både lyst og fuldt af løfter om forår og sommer. I aftes da jeg sad og strikkede stod det dog klart, at fjernsynet lige skal reguleres lidt, så det gør jeg i dag. Her er nemlig totalt hyggeligt om aftenen nu, og jeg kan snildt se det fra min nye plads, med lidt regulering.

Se DET kan altså godt give mig en smule grå hår

 

 

 

 

Vi ved alle herinde, at jeg ikke et sekund har fortrudt min flytning herned til Lolland. Faktisk.. lige om lidt er det to år siden. Arhmen.. TO ÅR!  De er da bare fløjet forbi i en fart hva?

 

 

  

Nå, men al denne begejstring får da ind imellem kamp til stregen, når der er noget jeg bare ikke kan opnå ved, at bo på kanten af Danmarks kyst. Feks er der jo Søstrene Grene. Dem er jeg vildt irriteret over ikke at have mulighed for at handle ind hos. De har af uvisse og ufattelige grunde ingen netshop. Og nå ja, så er der naturligvis Ikea, som også mangler hernede på disse kanter. Om jeg begriber den forresten!  Jeg er sikker på, at hele syddanmark ville kunne godtgøre en afdeling feks nederst på Sjælland. Masser af arbejde til mennesker, moneyflow og hvad har vi. Det er alt andet lige lidt af en vej, at køre helt til Taastrup eller Gentofte for at handle, men endnu værre er det, hvis man skulle få tanken at få en vare tilsendt derfra. De har en lænestol jeg bare så gerne ville have, men forsendelsen koster mere end stolen, så den handel er jo helt i hegnet allerede inden den er foretaget.

 

Og nu det her med forsendelse.

 

Det er netop grunden til de omtalte grå hår.

 

Jeg har nemlig fået ( med hjælp fra Ellen, som har bekræftet med billeder, at jeg tænker i smarte baner ) en rigtig god ide. Jeg har ikke råd til at investere i en form for reol til spisestuen, der kan rumme mit strikkegarn, MEN jeg bygger da bare en selv så da. Af gamle skuffer, vinkasser og andre smukke brugte matrialer. Jeg så noget lign i et tvprogram på et tidspunkt, og det var bare lige mig. Så jeg skal altså “bare” have skaffet mig nogle skuffer og kasser. Så langt så godt.

 

Jeg har så søgt lidt på nettet, fordi jeg ved at jeg ikke kommer nok omkring til at kunne få indsamlet den slags i år. Blandt andet er jeg stødt på en vildt interessant brugttings forreting, hvor ejeren har et udpræget talent for at opsnuse netop den slags jeg søger. Den butik ligger i Ringsted.. hmm. Ikke lige rundt om hjørnet til min store ærgrelse. Allermest belastende og hårgrånende, er dog en side jeg stødte på forleden.

 

 

Det er et sted som sælger vinkasser. Der er blevet opkøbt fra et konkursbo, og der er kun de kasser der er. Ikke flere kan skaffes. Til at begynde med, var lageret på over 80.000 stk. Deeet er det ikke mere, og hvad værre er..

 

- Kasserne befinder sig på Århuskanten.

 

- De kasser han stadig lagerfører kan jeg sagtens bygge en fed reol med, og og og

 

- De koster faneme kun 20 kroner plus moms!

 

Jeg ville kunne bygge en reol for max tre hundrede kroner. MAX. Det gør mig vanvittig det indrømmer jeg altså. For han sender ikke, og fragt ville fordyre projektet så himmelråbende, at hele humlen fordamper med det samme. Så ja, lige nu går jeg rundt og er lidt surmulende. Jeg elsker Lolland, men pokkers altså hvor det ligger langt væk nogle gange.

Fungerer det ikke så lav det om

 

 

 

En ret enkel retningslinie skulle man mene ik..

 

Her hos mig er der noget, som ikke fungerer. Det er ikke første gang jeg oplever problematikken, så i virkeligheden burde jeg jo ikke sidde med samme dilemma een gang til, men det gør jeg altså. Fordi jeg tog et valg. Et iøvrigt fornuftigt og udemærket valg, som løsning på andre problemer. Desværre har det vist sig endnu engang, at for mig fungerer det bare ikke.

 

Vi er ikke ude i størrelse verdensproblem. Mere noget i retning af den daglige form. Første gang jeg forsøgte samme løsning var i Brønshøj. Der måtte jeg æde de gode intentioner, og den labre forestilling om chekket luksus, og selvom bagrunden her i Rødby er en helt anden, ja så er jeg endt samme sted.

 

Hvad pokker er det nu jeg taler om?

 

Er det toilettet der er i udu?

Eller køleskabet?

Står spisebordet forkert?

Eller er farven på sengetøjet irriterende?

 

NOPE!

 

 

 

Jeg har simpelthen ikke rørt en strikkepind siden efteråret.. ( bortset fra et halvhjertet forsøg på en forårstrøje, som er den mest kiksede ever og ikke færdiggjort )

 

Det fungerer simpelthen ikke for mig, at jeg ikke har adgang til garnet i det daglige. Hernede er det endt oppe på første. Meget af det er i bokse, og resten er stille og roligt endt hulter til bulter, og jeg har intet overblik. For at jeg skal være kreativ og få strikket, kræver det at jeg kan SE garnet. Mærke på det. Se farverne. Tage det frem og lege med det. Gå og få ideer når jeg ser, hvad jeg har på lager. Som det er nu har jeg glemt det halve, og resten aner jeg ikke præcist hvor ligger. Det er besværligt at finde det frem, og roder rigtigt hurtigt sammen. Fuldstændigt som med den hengemte symaskine, og de andre kreating jeg har liggende gemt deroppe. I stedet for at få lyst til at gå igang, er det blevet til en “ting” jeg ikke tager fat på. Så jeg hækler. Og hækler lidt mere. For det garn har jeg jo lige foran mig hele tiden.

 

 

Det fungerer bare ikke, og derfor må jeg lave det om. Jeg har gået i flere måneder nu og vidst at sådan måtte det være, men en løsning er ikke lige inden for rækkevidde. Pladsen har jeg. Det vil være både ordenligt og pænt på væggen ved siden af brændeovnen i spisestuen. Og jeg forestiller mig, at en skænk med bogkasser over vil være både smukt og fornuftigt, men det kommer til at tage tid at finde de ting, så indtil da tror jeg ikke at jeg kommer til at strikke igen. Jeg savner det, men trivedes ikke med at sidde på gulvet på første, og stirre på kaos og bunker. Jeg håber på at finde noget brugt og er klar til selv at sætte i stand, hvis det behøves. Beslutningen er ihvertfald taget. Mit elskede garn må i stuen igen, ellers fungerer det ikke for mig.

 

 

Kender I det?  Derude?? 

 

At ting der er gemt væk ligeså godt kunne blive smidt ud?

 

Den løsning er trods alt ikke en mulighed her, for jeg elsker mit garn og det er en del af mit liv nu. At strikke er terapi og praktisk. OG fyldt med fornøjelse og glæde. Og jeg savner at kigge på det dagligt. I min stue.

 

 

 

Eller i haven..

Jul i dukkehuset er faktisk ret hyggeligt

 

 

 

Ikke så meget mere sagt end det. Jeg har brugt lørdagen til at færdiggøre pyntningen, og nu kan jeg læne mig tilbage og koncentrere mig om det jeg har mest lyst til for tiden, nemlig hækling. Og et enkelt sjal der endeligt har fristet mig til at strikke igen. Har samlet noget der ligner en million screenshots fra IG af det ene mere flotte hækleri efter det andet. Jeg leder efter farveinspiration og jeg skal love for at der er masser at vælge imellem. Så meget at jeg nærmest nu får problemer med at ja.. vælge hvilke farver jeg vil lege med. HA!   Et af livets skønneste dilemmaer.

 

Nu ikke mere snak. Her kommer lidt stemningsbilleder fra dukkehuset. Jeg har det svært med at kaospynte, med alle mulige farver hulter til bulter, så jeg deler mine skatte op efter stemning og farve. Der er rød stue. Stuen hvor der er varmt, masser af rødt selvfølgelig, guld, og en samling af ungernes julepynt. Der står også et minde fra min mormor. Fire små dukker med hjemmestrikkede kostumer. Jeg er ikke så vild med nisser generelt, men der ER plads til de særlige af slagsen.

 

 

Så er der den lyse spisestue. Det er der jeg har alt det hvide, guldet, sølvet, det grønne og det blå. Glimmer og glitren. Her er knapt så tungt, men stadig en smule overlæsset, fordi det er den måde jeg altid har pyntet på. Kan ikke hitte ud af det her med den enkle nordiske jul, selvom jeg ellers synes det er så pænt og rent.

Og ja.. Holger den lille listekat, fik lusket sig rundt for at kigge på alle de nye tiltag. Han mener tydeligvis, at med alt det vrøvl han har med mig, så er det på sin plads, at han får lov at være en del af borddekorationen. Det bliver nu kun en engangsforestilling kan jeg godt afsløre..