One word og mange flere ord

En udfordring af de lidt sværere er blevet givet til mig af Losarinas mor, og det ER virkelig en udfordring, for jeg kan ikke få billedet forstørret op, og for en stæreblind en som mig er det helt og aldeles umuligt at læse teksten. ;) Jeg kan derfor ikke selv se præcis hvad det hele handler om, men kort og godt skal jeg med eet eneste ord give en beskrivelse af Miri.

Hmmm tænke gruble overveje fundere....

Vi har jo mødtes en gang i sommer til en rigtig fredelig og dejlig omgang snak, strik og samvær. Hun havde hæklet nogle ting til mig, blandt andet nogle smadder søde små armbånd, som jeg sidenhen har set brede sig flere steder på nettet. Vi fik vendt og drejet en masse ting og jeg var på "rundvisning" i hendes helt private have. Lille og smuk og frodig var den.

EET ord! det er nærmest umuligt.

Jeg tror jeg går efter instinktet og tager det allerførste ord der sprang i mit hoved da jeg fik opgaven.


MILD - er ordet.

Det er det allerbedste ord jeg bruge. Hendes blog og skriverier fremstår i mine øjne på den måde og det var også det første indtryk jeg fik af hende da vi mødtes.


Der er mange andre aspekter i Losarinas mor, og mange jeg ganske givet slet ikke kender, men MILD er det der rammer mig her.

Jeg giver udfordingen videre til Vibeke med den dejlige madblog. Jeg håber at du ikke syntes den er for svær :)


Dagen i dag bringer endnu en aftale hos tandlægen med sig. Som altid ved jeg ikke lige om jeg syntes det er sådan jeg har lyst til at tilbringe min eftermiddag, men vi får se hvordan det går. Jeg nærmer mig heldigvis målet og kan så se tilbage på næsten et helt års reperationer. Uha det har været en langstrakt affære. Tanden der blev rodbehandlet er stadig ikke færdigbehandlet, mon den nogensinde bliver det??


Færdigt er tilgengæld mit sjal. Jeg bringer billeder senere, men allerede nu kan jeg erklære mig dybt tilfreds og jeg har allerede besluttet at fremstille et mere. Denne gang i mere muntre farver, for det grå er og bliver gråt i gråt. Det var hurtigt strikket, hvilket jo er lige noget for en utålmodig sjæl som mig.

Gud ja.. forresten har jeg da rent glemt at fortælle om den strikkede frakke/trøje jeg købte garn til i sidste uge. DEN er tilgengæld dømt ude. Jeg begyndte i fin stil, men allerede efter 20 cm havde jeg så ondt i ringfinger og hele vejen op ad højre arm, at jeg slet ikke kunne overse hvordan jeg skulle kunne færdiggøre sådan en lang sag. De tykke pinde og garn er hermed erklæret for pinde/garn non grata i min verden...

Garnet er nu returneret og ombyttet til noget andet og endda også en tilgodeseddel. Det er faktisk ikke dårligt at have liggende til en dag jeg finder noget der MÅ erhverves. ( Hvilket vil sige hver gang jeg er i strikkecafeen... )

Jeg har nu strikket tilpas længe til at jeg er ved at have fundet favoritter og absolut ikke favoritter, når det gælder garn og redskaber.



Jeg bliver da mere og mere prof gør jeg