29 december 2011

En sild og en fisk

 

 

 

Jo altså, silden det er sgu mig. Det står nemlig på det forklæde jeg har på, selvom det er helt tilfældigt at jeg ser det, da jeg får lagt det ind på computeren. Fisken derimod det er den her:

 

En kæmpe og lettere meget klam torsk uden hoved.

 

At jeg sådan har en friskfanget kleppert liggende i mit ellers uslimede køkken, kan jeg KUN takke mig selv for. Jeg har endnu ikke lært at holde min mund lukket, og tænke før jeg taler og så ender det med sådan en DIY fisk. Pokkers osse.

 

 

Forleden var jeg så hoptig kvik, at foreslå fisk til nytårsaften. Både fordi jeg er møgtræt af gris og kød og fed mad, men også fordi jeg tænkte det ku være sjovt, at prøve noget nyt i det nye liv. Min tanke var noget hen i retning af en muslingesuppe, som jeg har drømt om at prøve i årevis, eller måske en lækker omgang sushi. Prinsen derimod…

 

 

… han ankommer frisk og frejdig ind ad døren i går aftes. Med en pose i hænderne og et bredt smil i hele femøren. Glad som en skoledreng langer han en pose til mig og jeg, der jo er noget bedre vant efter decembers lækre og dejlige adventsgaver, glor bestyrtet fra indholdet, til Rasmus og videre til ham.  Så fik han da lige banket mig lidt på plads der, med mine begyndende prinsessevaner. GISP og vantro må have kunnet høres og ses på lang afstand, for jeg har SÅGU da ALDRIG set en fisk med finner, hud og hår og tarme og hvad har vi IRL!!!  Hvad pokker stiller man op med sådan et kræ?

 

Jo altså, først forlangte jeg at han selv måtte til stålet, men da han ikke rigtigt mente mine knive var gode nok, og blev ved med at stå og fedte med det, så var enden på det jo klar. Mor her måtte gribe om kalorius  ( altså fisken… ;)  ), og tage fat som en nonne osv, for at finde ud af hvad der er op og ned og nej.. nu må jeg vist hellere være sød og tale pænt igen.

 

 

Jeg valgte at gribe det an, som når jeg får en røget makrel inden for væggene. Altså først den ene side og så den anden. Dog skar jeg to store stykker af ved halen først, fordi det lignede noget der ku blive til et eller andet jeg har set på tv. Hmm.. Derefter gik det faktisk fint med den første langside. Masterchef bliver jeg aldrig og jeg var nok blevet dømt ude på sekundet, havde der været en proff tilstede, men det lykkedes at få kødet fjernet, og nu ligger der ben  og rester i en bøtte til fond, og frisk fisk vasket fri for blod ( adr.. ) i en pose i køleskabet.

 

MEN HVORDAN OG HVAD skal jeg gøre med det????  Kan det holde sig til lørdag? Eller skal jeg drøne det i fryseren??  Mon kogt torsk ville være en mulighed her??

 

Please kom med forslag, for jeg er blank som skindet jeg smed ud da jeg var færdig.  Og så skal jeg iøvrigt til at ruste mig, for ham dersens hr Prins, han har lige lovligt meget humor, frisk mod og dril i sig syntes jeg nok. Der er udsigt til prøvelser i fremtiden er jeg bange for. Og har jeg så forresten fortalt om hans forkærlighed for at sove udendørs i soveposer??  I guder altså. Han kan sove på min altan kan han.

 

ALENE..

9 kommentarer:

  1. Jamen du er da en lækker sild - og dygtig - jeg har heldigvis en flink nabo når der er friske torsk.
    To forslag til nytårstorsk -
    http://www.madkanalen.dk/vis_opskrift.php?opskrift_id=136 - denne har jeg ikke prøvet men den lyder dejlig

    eller denne fra rejen

    http://rejens.blogspot.com/2011/10/frkke-fisk.html

    som smager rigtig lækkert - som rejen skriver - en fræk fisk, så måske en fræk fisk fra en lækker sild.

    SvarSlet
  2. WOWv det bliver spændende at høre om, og det bliver sikkert en rigtig herlig ret;

    Det eneste jeg ved om kogt torsk, er der skal laurbærblade + hele sorte peberkorn i kogevandet, som regelmæssigt skal skummes.

    Til den kogte fisk severes bl.a. - Hakkede, hårdkogte æg + sennupssovs.

    Tror bestemt ikke jeg ved særlig meget om kogt torsk - men velbekomme, det smager jo egetnlig ret godt - bliver da helt lækker-nytårs-sulten.

    Henriette - hvad har jeg dog set forkert på min mail - kan ikke finde din opskrift hulk, hulk og lidt hjælp - gerne længe efter torsken er fordøjet, men dog lidt hjælp engang, bare en lille smule til en pc-tumpe - please *S*
    Rigtig godt nytår til jer alle
    Kramz Gitte E -
    (du ved, hende den lidt (meget) håbløse; generse@webspeed.dk)

    SvarSlet
  3. Brødrene Price havde gang i en nytårsmiddag på mit tv tidligere i aften. De bagte torsken, med et ret lækkert lag rasp/krydderurte/noget blanding ovenpå.

    Måske det kunne inspirere. Der er jo ingen, der siger du skal bruge alt deres tilbehør...
    http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Opskrifterne/kogt-torsk-price.htm

    SvarSlet
  4. Hej Henriette

    jeg ville smide den i fryseren - den bliver ikke bedre af at ligge to dage - fisk skal være helt FRISK for at smage godt. Og kog fonden med det samme og frys også den ned.

    Hvis du koger den, så skal der, foruden ovennævnte laurbærblade og hele peberkorn i vandet også et råt løg i kvarte og et lille skvat eddike - fx hvidvinseddike. Den skal ikke koges ret meget end en 7-10 minutter. Jeg plejer at komme den i koldt vand og lade den koge med op.
    mvh Lone - som ikke har kommenteret før - det var det med risikoen for en tre dage gammel fisk, som fik mig i gang :-)

    SvarSlet
  5. PS: kogt torsk skal helst være hel dvs med skind og ben, men uden indvolde - så Pernille er inde på noget af det rigtige med sit forslag.
    mvh Lone

    SvarSlet
  6. Hvor ER du heldig....det er sgu luksusmad...og korrekt, skindet skal sidde på, når den skal bruges som "gammeldags" kogt torsk. og ja, ind i frys, hvis den ikke allerede er der. OG køb dig så en grundkogebog!!!!god dag!

    SvarSlet
  7. TUSIND tak alle sammen. Jeg har fluks frosset fisken, og så tror jeg det bliver noget med en suppe, eller grillede spyd. Det er jeg mest til. Kogt torsk kan jeg ikke lige overskue, nu hvor jeg ved hvad der skal til, men senere skal det søreme prøves. Det er ÅR siden jeg har smagt det. Ikke siden jeg boede hjemme faktisk.. :)

    Rigtig god fredag til jer alle og mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  8. Forresten.. Lone, tusind tak fordi du skrev en hilsen også. Herligt at det var en fisk der fik der frem i lyset hihi. Det bliver jeg så glad af.

    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  9. Grin grin...godt det ikke er mig der skulle holde på den slimede torsk. Men lækkert bliver den jo når den bliver tilberedt..torsk smager lækkert og nemlig skønt ovenpå en sådan omgang fed mad i december. Glæder mig også helt til sund, sund mad i januar, så vægten atter kan ryge ned igen :-) Her skal vi dog have en lækker rib eye med bagekartoffel til...syndes skal der lidt på årets allersidste dag :-) Knus

    SvarSlet