Ude i haven på en fredag i november

 

 

 

…. er der masser at tage fat i. Ihvertfald hvis solen skinner og vejret er inviterende.

 

Sådan en dag var det heldigvis i går. Det var fredag. Solen var fremme og generelt var det mildt og uden vind, så jeg greb koppen ved middagstid og satte mig i udestuen for at lægge planer. I en have er det oftest, at man jeg ender et helt andet sted end først tænkt, så ingen træstubbe blev flyttet og bladene ligger stadig på plænen. Omvendt er hullet til baljen, der skal give mig en lille vandhave med åkander, ved at være gravet ud, endnu flere løg lagt langs huset og Holger motioneret. Han mener nu nok selv at det er omvendt..

 

 

Jeg har jo sådan en lille fiks knæpude, som er rigtig rar at have i mangel på regnbukser, og den ligger jeg på når jeg skal lægge løg. Der bliver fulgt nøje med i processen af en nysgerrig kat, og når så jeg lige henter den der skovl jeg glemte sker det her:

  …  og så er det lissom slået fast, at jeg ikke længere ejer en pude til mine knæ.

 

Intet i verden kan få kræet til at opgive sit nye fund. Hverken leg med pind, pelspleje eller løfter om friskfanget mus får Holger til frivilligt at afgive pladsen. Resten af tulipanerne er lagt på mine knæ’r og på det kolde grus. Man er vel crazy cat lady eller hur :- )

 

Muligvis jeg ligger lige uden for puden, men jeg holder FAST i den med mine kløer gør jeg.

 

GIVE IT UP WOMAN!

 

 

 

Et par timer blev det til i går, og i dag tager jeg et par mere. Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor temperaturerne afgør hvor længe jeg kan holde til at være der. Jeg døjer lidt med ondt i nakken, fordi der er en kuldebro langs væggen hvor sofaen nu står. Det er der bare ikke noget at gøre ved, for den kan ikke stå andre steder, så når jeg kommer ind fra haven, tager jeg et varmt bad, lidt længere end ellers, så jeg kan blive godt varm helt ind til knoglerne, og så er det skønt at kunne sidde klædt på i uld og slappe af. Og den er fedtemusen helt med på. Det er frygteligt hårdt jo, sådan at skulle supervisere et menneske, så der bliver snorket højt bagefter.

 

 

 

Og skrevet til venner og bekendte.

“ Kære katteværn. Mit menneske er så velafrettet nu, at jeg skriver for at få en præmie. Helst i form af dejlig tyk sovs eller måske lidt ekstra fede mus i bur. Jeg gider nemlig ikke selv fange dem. Kærlig hilsen Holger”