Maj er allerede smuttet forbi os

 

 

 

 

 

Smukke smukke maj takker af for i år. Alt for hurtigt er hun smuttet forbi os, og selvom jeg har gjort en ihærdig indsats for at være mentalt tilstede er det alligevel som om, at jeg ikke helt fik det hele med. Alt går som lyn og torden i maj og hver eneste plante, der i april var vel rigeligt forsømt af sol og varme, skynder sig at vokse og skyde knopper.

 

 

Jeg har dog gjort hvad jeg kunne for at indfange og det har jeg delt med jer herinde. At være velsignet med en have gør mig ydmyg og glad og taknemmelig.

 

At luge ukrudt er ingen fryd, men så alligevel. Når nu det skal gøres, og det skal det, så kan man vende det til noget berigende. Jeg tog fat fra en ende af fredag, forsatte et par timer tidligt lørdag og søndag morgen, og der på min skammel bliver mange tanker vendt. Jorden var vandet godt igennem i dagene inden, for ellers ville det slet ikke have været muligt, at få så meget som en knappenål igennem det hårde lag af tør jord. Stille og roligt har jeg arbejdet mig igennem hver eneste grønne bandit. Med min lille kniv har jeg fået så meget af rødderne med, som det har været muligt, og nu er begge sider af stykket inden græsplænen fint igen. For en tid..

 

I det hele taget er tid kodeordet i min have. Jeg er beriget med tid i det liv jeg lever. Man kan snildt klare en have i højt tempo, men for sjæl og grønne blade er det bedste middel til flotte resultater trods alt god tid. Så jeg er langsom derude. Bruger let halvanden time på at sidde hele vejen rundt og klippe min plæne. Der skal jo både afværges katastrofer, når en kattepote helst skal blive siddende for enden af et ben, og ikke ende som stump fordi den kom i vejen for min saks. Der skal også lige strækkes ben og drikkes kaffe, men til sidst ender jeg med det resultat jeg er ude efter.

 

 

Så altså.. maj er sammen med oktober vel nok de to måneder på året, som jeg holder allermest af. Det er de to måneder hvor naturen, både den tæmmede og den vilde, er allerdejligst. Maj er fuld af optimisme og livsglæde, og oktober er fuld af vemod og eftertænksomhed. Hver på sin måde fuld af følelser man kan mærke. Ikke helt ringe når man som jeg går rundt med et kraftigt lag af dødt arvæv på sjælen, som giver mig problemer med at mærke noget som helst.