Jeg er blevet “efterlyst”

Når der begynder at komme mails fra bekymrede læsere går det op for mig, HVOR længe siden det er, at jeg sidst har vist livstegn herinde. Jeg er glad for at få den slags mails, de minder mig om at nogen derude tænker på mig, på samme måde som jeg forleden også blev mindet om, at jeg ikke bare går her på jorden helt ubemærket og alene. Det føles indimellem sådan i det daglige, men da jeg havde fødselsdag forrige uge, fik jeg så mange hilsener fra nær og fjern, at jeg næsten blev helt svimmel. De hilsener er jo fra mennesker jeg “kender” i kraft af mine mange år som skriver herinde, og på IG.

Så altså, jeg må simpelthen bare tage mig sammen må jeg. At jeg ikke har sagt et ord i næsten to måneder skyldes ene og alene ren dovenskab.. min computer har opholdt sig på bordet der står to meter fra sofaen, og jeg har ikke gidet at forføje mit legeme fra min bekvemme plads og derover!  Ja jeg ved det.. det er simpelthen for ringe er det.

Hvad sker der så her på to måneder?

Jeg kan nærmest ikke huske det, men det ER ikke det store. Min fødselsdag kom og gik. Det samme gjorde flere forskellige besøgende henover sommeren. Jeg har strikket, og jeg har passet edder meget på dette års problembarn. Mit venstre knæ. Det er noget hø med det, men på torsdag får jeg da i det mindste besked om, hvad der er at finde ( eller ikke) på de røngtenbilleder jeg fik taget i sidste måned. Ærligt talt ved jeg ikke, hvad jeg helst håber på at høre. At det er alvorligt og kræver operation, eller at det bare er mig som skal holde knæet i ro. Begge dele er en dræber synes jeg, for haven er ved at gro mig over hovedet bogstaveligt talt, og jeg længes efter at kunne tage fat.

Af de mere alvorlige tanker jeg går med, er der den tilbagevendende gyser lige om hjørnet, hvor det igen er tid til at få synet bilen. Og økonomien omkring det. Det er som det har været i de sidste mange år, vigtigt at jeg har den og at den går igennem. Ligeså er jeg nærmest på kvalmestadiet over mine tænder. Status er to der er røget sidste år, og nu ser det ud til at endnu en kan gå hen og smutte fra mig. En aften for et par uger siden opdagede jeg, at en af de mere synlige tænder er begyndt at blive sort! Siden har jeg nærmest været i en tilstand af konstant hysteri indvendigt, men en tid hos tandlægen kunne først blive min d. 24, og der skal jeg så have kigget på den. Jeg er ikke helt idiot, så jeg ved at en tand der er ved at blive sort, betyder død og kæmperegninger, så ja jeg er helt hysterisk over det.

Med andre ord, får jeg den 24 august om morgenen besked fra lægen om mit knæ, og omkring frokosttid besked fra tandlægen om tanden. Knæet ved jeg da heldigvis at jeg trods alt ikke skal have amputeret, det er straks værre med tanden. En kunstig tand er udelukket.. og det kan dermed blive den tredje tand jeg kommer til at mangle i munden.

Foruden skammen over, at medicin har ødelagt hele mit smil efterhånden, skal jeg også forholde mig til, at jeg stille og roligt men sikkert, mister alle mine tænder. For tidligt og ikke af som følge af ælde. Som det går nu ser det ud til, at det scenarie kan blive en realitet inden jeg fylder rundt næste gang!

Kvalmende er hvad det er.

Kropsligt forfald til side, så er der jo haven. Min dejlige have, som på trods af alt for mange dage med vanvidsblæst og flere skybrud i Rødby end jeg nogensinde har oplevet i min tid her, bare gror og gror. Ingen tvivl om, at det sommervejr vi som mennesker er en pø trætte af, er det ideelle vejr for en have. Der ER planter, som ikke synes det har været så fedt, men overordnet har jeg heller ikke haft så fantastisk en have i mine år hernede. Den boomer lige nu, og har boomet nærmest hele august. Lige nu høvler regnen igen ned, og blæsten får de mere end to meter høje solsikker til at svaje bekymrende, men boomer det gør den. Der er så mange blomster, at jeg i ugevis har foræret buketter til alle jeg kommer i nærheden af. Faste leverancer er der til kiropraktoren hver uge. Jeg har forsynet cafeen hos bageren et par gange og ALLE naboerne har fået fyldt vaserne igen og igen. Jeg elsker at jeg kan, og jeg elsker at se glæden når jeg ringer på rundt omkring. Lægen, tandlægen og frisøren har også fået. Det er så fedt.

Her følger først spam med alle buketterne jeg har bikset sammen, og bagefter er der udvalgte fotos fra haven. Og nå ja, aller aller først kommer der her Holger og Hermans reaktion på de mange skybrud:

Holger gider ikke engang se ud længere

.. og tja.. Hermans udtryk siger vist det hele. KÆFT’ han er træt af det. Billederne er fra en søndag hvor hele tre, siger og skriver   T R E,  skybrud lagde vejen om ad Kirke Alle. De sidste var faktisk så voldsomt, at jeg reelt troede vinduerne ville blæse ind!

Og nu til buketterne:

(jeg advarer, der er maaaaange)

Pyhh, jeg indrømmer at det kan blive lidt kedeligt med alle de buketter, så I får en blomsterpause, for nu er jeg sulten. Jeg vender tilbage med mere fra haven i morgen mandag. Jeg lover det og jeg lader den bærbare stå her på sofabordet, så jeg ikke kan påkalde mig dovenskab igen.