
Jeg er slap efter endnu en vågen nat, men jeg SKAL holde mig vågen lidt endnu, for kl 10 har jeg en aftale.

Jeg holder mig vågen med en regnbue og min hæklenål.

Glæder mig over at jeg gennem alle mine nørkleår har samlet på bomuldsgarn, så udvalget er fantastisk og smukt og lige til at tage fat i, især nu hvor min økonomi ikke er til nye garnflip.

Jeg har en opsparing liggende, og den bliver langsomt til uldne og bløde blomster og firkanter. En ulden opsparing er heller ikke at kimse af for en garnelsker.
Dagene er en smule, men alligevel mærkbart lysere. Det er min fredags fixpunkt. Lyset og regnbuen.