Fredag har indtaget ugen, og det bliver en HOT en af slagsen!

 

Torsdag i august

Billedet er fra i går, men jeg gad ikke rejse mig for at tage et nyt, og det passer ret godt på temperaturen i min stue igen i dag fredag. Klokken er kun lige 10.05 og her er allerede 30 grader! Jeg er dog i den heldige situation, at jeg er UDE af overgangsalderen og dermed er de ulidelige hedeture ( forhåbentlig) et overstået kapitel for mig. Jeg døjer i hvertfald ikke med varmen i år på samme måde, som jeg har gjort de foregående år. Det er som om at det er lettere at trække vejret selv på dage som i går og i dag, og jeg må bare sige, at jeg har fået mit liv tilbage på den front. Fra omkring 2018 og så frem til sidste år, var jeg så plaget af varme, at alt over 24 grader gjorde mig dårlig, så isposer, hovedpinepiller og elektriske vifter fulgte mig overalt. Det og så rødkløver te. En kop hver dag hjalp mere end man skulle tro vil jeg bare lige sige.  Nå, men nok om det. 

De seneste dag har været lidt svære at komme igennem, men nu lysner det og jeg satser på at jeg kan strikke videre på mine igangværende projekter, få vasket lidt tøj, siddet ved mit skrivebord og så ellers bare huske at bevæge hele kroppen igennem. Det sidste er det vigtigste.

På grund af lyset er det svært at se, men den ER altså overvejende grønstribet hele vejen ned og nu mangler kun ærmerne på min mohair restesweater. Den får så lige lov at hvile lidt indtil det igen er vejr til fnug og varmt garn. 

Ro på siger jeg til mig selv

 

Lige nu er jeg ikke ok, så jeg tager den med ro og ser hvad dagen bringer. Jeg har en blodprøve ved elleve-tiden, og skal aflevere en pakke i pakkeshoppen, og ellers er der heldigvis ikke nogen eller noget, der har forventninger til mig. Det er heldigvis forsiden ved at være pensionist. Bagsider er der nok af, men forsiden er friheden.

#determinsøndag - ved skrivebordet

 

                                      #determinsøndag 

Det er igen en blæsende dag, og jeg har besluttet at jeg bliver i læ ved mit skrivebord, ihvertfald indtil videre. Min plads her ved vinduet er gået hen og blevet en favorit i min stue, som jeg slet ikke vidste jeg manglede før jeg fandt på, at indrette et bord til at arbejde ved for nu snart to år siden. Der er løbet meget vand i åen siden og jeg har fået tilføjet ekstra opbevaring, efterhånden som jeg har udvidet min samling af papir og dims til at være kreativ med. Den første udgave af skrivebordet så sådan her ud: 

Det er tydeligt at se, hvordan pladsen har udviklet sig og inde bag lågerne i skabene er der også sket lidt. Skabet til venstre har jeg nogenlunde styr på, og der er ikke noget tilbage, som ikke skal være der eller, som jeg ikke ved hvad er osv, men de andre tre skabe mangler jeg stadig at rydde op i. Det bliver en opgave til vinteren satser jeg på. Det er heldigvis ikke det store der er derinde, men alligevel. De skal åbnes  og der skal smides ud. Jeg ved blandt andet er der er flere tomme emballager som IKKE skal gemmes, der er lamper som ikke har været hængt op siden min tid i Søndergade for snart ni år siden, og de skal ikke længere bo i et stueskab. Der er vist noget bamsefyld, noget krøllet gavepapir og så en bunke fotoalbum, der nok får lov at blive hvor de er. Minderne i dem gør alt for ondt..

Inden jeg fandt på at indrette min lille plads med udsigt til haven, var der flere forskellige møbler jeg forsøgte at få til at fungere, og alle stod de et stykke tid og jeg var glad for det, men alligevel har intet givet mig helt den der følelse af zen. Kender I det?

Haven 2025

I år er månederne og tiden bogstaveligt talt blæst forbi os, og på tirsdag har jeg fødselsdag. IGEN!  Jeg mener.. jeg kan sgutte følge med længere. Min fødselsdag har altid haft en skjult besked om, at inden længe skifter sæsonen endnu engang, og lyset begynder at trække sig tilbage. Høsten er i gang hernede, og var jeg stadig havedame, ville jeg være i fuld sving med, at bygge den ene frodige buket efter den anden, jeg ville samle frø og tilbringe al min tid på knæ med en saks og en lille skovl. Buketterne er droppet, bedene med frøstande er nedlagt, og jeg kan ikke længere komme ned på knæ, men efteråret elsker jeg stadig, og heldigvis er efteråret ikke noget der kræver mine kræfter, for det kommer uanset hvad, dog år for år og senere og senere. Klimaforandringer har ændret på årstidernes skiften, og sæsonen for de flammende farver i naturen synes at være kortere og kortere. Det gælder om at nyde det, kigge op og ud, og bare være til stede. 

Solsikkehøst 2017

I dag søndag vil jeg være til stede. Tage lidt billeder fra haven, få tiden til at standse bare lidt. Hvad vil I? 

August 2019

Havevandringer fra årene i haven finder I her: 

https://www.youtube.com/playlist?list=PLWmktt7wjb-OE6OaMFVSe5ZJTKgxFqJLt

Ahhh en lørdag under parasollen venter forude

 

Lykken er..

Det er lørdag og jeg kan endeligt se frem til at sidde her hele dagen. Det har jeg godt nok savnet og ventet længe på, men alle tegn i sol og måne ligner en sommerdag uden for megen blæst, uden regn OG uden smerter af betydning. Der ER en lille vind, og derfor er jeg forsvarligt pakket ind på højre side med et ekstra sjal, for noget siger mig at den tid jeg har brugt herude i løbet af sommeren, hvor det også har blæst, ikke har gjort noget godt for skulderen. Jeg må til at overveje, hvordan jeg skaber mere læ lige her i krogen inden næste sommer. 

Fredag forsvandt lidt i flere omgange med søvn, men pludselig spurgte naboen om jeg ville med ud for at handle, og så kom jeg da ud af fjerene i en vis fart. Bagefter lå jeg brak igen, men nu er det weekend, der er provianteret til køkkenet og jeg behøver ikke tænke på andet end, hvad jeg har lyst til at beskæftige mine hænder og mit hoved med i dag. 

Jeg kan forresten ikke helt se så godt herude i det skarpe lys, så hvis mine billeder er lidt off, er det simpelthen derfor ;-)

I går i podcasten delte jeg ud af mine strikkedrømme/planer for det kommende efterår, og det handler jo først og fremmest om sjaler i september, men jeg har også en cardigan jeg gerne vil have på i år, og jeg har fundet garnet frem jeg vil bruge. 

Valget faldt på en virkeligt smuk, og meget mørk auberginefarvet Cascade220, som er en 100% non superwash merinould. Tråden er rund og behagelig at arbejde med, og så giver den en tydelig maskedefinition, som gør den særligt god til strik med struktur og snoninger. Det bliver nu nok ikke det jeg går med i denne omgang, for jeg skal lige passe på mine arme, og det er også derfor at mit første valg til en cardigan hurtigt blev droppet igen, da jeg lige fik slået op og kom lidt i gang. Jeg ville gerne have mig endnu en, af den engang så populære høstjakke, der gik sin sejrsgang i begyndelsen af 10'erne, men jeg havde liiiige glemt, at der er et bredt stykke med glatstrik og dermed vrangmasker, så den blev kørt i garagen igen ,og nu er jeg lidt ude i, om jeg skal strikke en "girlfriends cardigan" . Den har jeg strikket to gange tidligere, og de to trøjer har jeg brugt virkeligt meget. Den er nem når man lige fanger konstruktionen, og det er ren rillestrik. 

Lørdag er i gang og ligeså er byen jeg bor i, så jeg har udstyret mig selv med mine hørebøffer, og så vil jeg ellers bare ønske jer en rigtigt dejlig sensommer dag. Husk at smide en lille hilsen, så jeg kan se at I har været forbi. 

Det virker og jeg venter bare på weekendens komme

 

Her sidder jeg og her sidder jeg godt.

Torsdag kom og gik med optagelse af podcasten, og ellers var jeg mere eller mindre på langs resten af tiden. Behandlingen hos kiropraktoren har virkeligt hjulpet, men den har også sat en proces i gang, som åbenbart gør mig træt, som om jeg havde besteget to himmelbjerge. Det bedste man kan gøre er, at lade kroppen bestemme, give efter for signalerne og bare sætte tempoet derefter, så det gør jeg. Det er ikke fordi jeg forestiller mig at skulle tilbringe endnu en dag i min seng, men lige nu sidder jeg her, og her sidder jeg godt. 

Drømmen om flere sommerdage under parasollen lever forresten endnu, og jeg har lidt et håb om, at hvis jeg tager den helt med ro i dag, så er jeg frisk igen til weekenden, hvor vi er blevet stillet i udsigt, at vejret skulle blive bedre, og mere solrigt end den seneste tid har været. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sad ude i gårdhaven sidst, men i morgen ligner det noget igen. Hvad er jeres planer for de næste par dage? Har I ferie, er I hjemme, har I husket at afsætte tid til lidt mental afslapning, eller er der fart på programmet?

Hvis jeg kommer ud som jeg håber, så er min plan belagt med forsigtig strik, notesboghygge, lidt soignering af haven, og ikke mindst flere drømme om stribede kjoler og #sjaleriseptember2025