26 maj 2009

Gentagelse

Som så ofte før, gik dagen ikke som det var planlagt...

Først blev min tid ved psykologen skubbet. Hun ringede og spurgte om det var ok, og på det tidspunkt var det ikke noget problem. Kort efter opdagede jeg, at vi havde glemt en aftale med Miras skole her til aften. Der var konsultation kl. 19.30..

Det betød at mine planer ville lyde som følger:

Kl 16.00 Tid hos psykolog på Frb. Hospital

Kl. 17.30 Afhentning af marsvin i Lyngby, derefter indkøb.

Hjem og lave mad og derefter

Kl. 19.20 Skole-hjem samtale til kl ca 20.00


Det er bare mere end jeg lige rummer. Jeg var derfor nødt til at aflyse min egen tid, for ellers ville jeg ikke kunne overskue at tage til Lyngby med Rasmus. Hans skuffelse var til at tage at føle på, så sådan blev det.

Da jeg kom hjem fra afhentning og indkøb, valgte jeg at blive hjemme fra samtalen, overlod det til hendes far at tage alene derhen med hende, og begyndte i stedet at lave mad sammen med Rasmus. Han frembragte spagetti med kødsovs, med min diskrete hjælp.


NU er jeg så 100% færdig.


Historien om vores marsvin er nu den, at da vi ankom fik vi foræret to styks... Det kan jeg slet ikke forstå at vi har fortjent, men faktum er at Lakridsen og Chokofanten har været sammen de sidste par dage og det går så fint, at det ville være synd at skille dem ad. Den uventede joker er så vores lille nye helt nougatfarvede hårbold. Den har samme fart over feltet som Josefines Cupcake og er ligeså i temperement, så de to passer umiddelbart så godt sammen, at vi syntes ballademageren herhjemme skulle have en roommate alligevel. Det skal lige siges, at det er med returret, hvis det skulle vise sig at det bare er FOR meget for mig. Ligenu er jeg dog bare helt forelsket i de kære små. Med tiden bliver de jo større og vi skal nu lige have skaffet en kasse mere til dem. Lakridsen og Chokofanten skal stå herinde sammen med mig, og så må vi se hvordan det går.

De næste par dage skal vi følge dem nøje og holde øje med deres trivsel.

Billeder er der taget, men jeg venter med at vise dem frem til i morgen, for nu vil jeg bare hækle lidt. Slappe af og hvis jeg kan holde mig vågen....



Se Lewis i aften kl 22.00


PS: NU kommer regnen endelig, og jeg satser på at det tager lidt af den tunge luft der hænger her i byen. Der er en mørk stemning og levende lys er på sin plads. :-)


God aften til alle, vi ses i morgen igen

6 kommentarer:

  1. Innom for å hilse og si hei. =)

    Kathrin.

    SvarSlet
  2. Åh, jeg kender godt de dage, hvor planer går i vasken og man næsten ikke kan rumme det hele. Men glæd dig, kære - I morgen er der atter en dag.

    Store knus fra engen ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg kender også de dage hvor man får lavet lidt for mange aftaler og planer. Jeg fortryder det altid når det sker - jeg er træt i flere dage efter men det er bare ikke altid til at undgå. Håber du får en rolig dag i morgen. Tillykke med de to nye beboere ;) Knus

    SvarSlet
  4. Godmorgen Dans på roser, og hvor dejligt at du kiggede forbi. Mange tak og jeg håber at du har det godt og at alt er vel hos dig. :-)

    God dag Kathrin

    SvarSlet
  5. Godmorgen Jeanette Mariae. Ja det kan alle vist tale med om.. :-)

    Du har ret og den dag er jo nu.

    Tak for kommentaren og mange knus til dig på denne onsdag. :)

    SvarSlet
  6. Godmorgen Anette.
    Ja jeg fortryder jo også, det er så dumt at skulle aflyse.
    Jeg satser bestemt på en mere fredelig onsdag.

    Tak for det, og jeg glæder mig til at de er faldet til her.
    Knus tilbage og god onsdag til dig :-)

    SvarSlet