Langsom tirsdag

Jeg starter dagen langsomt.


Det er tirsdag og jeg skal besøge min psykolog i eftermiddag. Det er noget jeg ser frem til lige idag, for jeg har mange ting der trænger sig på, og som ikke rigtig kan løses af mit eget hoved.

Det er et helt typisk tegn på overbelastning, at de ting jeg normalt håndterer sån ok, bliver utroligt svære for mig, og fylder indeni dagen lang. Det er ikke ting der handler om de nærværende og påtrængende opgaver med papirer og samtaler. Det handler om mere personlige emner, og det får mig til jævnligt at måtte tørre øjenene. I sådanne perioder er jeg meget grådlabil, som de kloge kalder det i fagsproget..

Grådlabil eller ej... der er meget at glæde sig til idag også. :-)

Efter tudetimen, er der afhentning af Rasmus lille nye marsvin. Jeg talte med Gitte i aftes og det ser ud til at både den og min lille lakrids går godt i spænd sammen, de har haft en lille prøveperiode, fordi jeg stadig har håbet at kunne få den hjem igen. Josefines ballademager er jo sin helt egen og skal den have en roommate, må det blive en fætter der passer i temprement. Ikke flere numre må den lave, så vi får se om vi kan løse det problem også. Indtil videre trivedes den jo i allerhøjeste grad med at være stjerne i egen komedie og den bliver grundigt forkælet. Uha sikke da..




Jeg er lidt bekymret endnu og vil lige se med egne øjne at de virkelig passer sammen, inden vi endeligt beslutter at lakridsen skal hjem med Rasmus' chokofant.

Vi har fået tilbudt endnu en gang at låne sommerhus i weekenden. Det er jo pinse og det giver en ekstra dag mandag. De andre to weekender vi har været der, har det været sammen med ejeren af huset, men denne gang bliver kæresten og jeg så helt alene sammen, om alt går som det skal. Ingen af ungerne vil med, men jeg vil lige overveje om vi tager imod tilbuddet. På den ene side har vi virkelig brug for at være lidt alene og bare os selv, på den anden side er det jo så tredje weekend i træk vi er deropppe. Spørger man børnene er der ingen tvivl... DE vil gerne at vi tager afsted, de syntes jo et eller andet sted også at det er skønt vi ikke er i nærhenden hele tiden.

Det er så utroligt pænt af vennen vi har, at vi må benytte huset, og det er jeg meget taknemmelig over.


Tirsdag venter med ro og stilhed her for mig de næste timer. Uhhmmmm