Housewarming

Uhh det var sådan en god sammenkomst vi var med til i går..



Vi skulle være der klokken 14, og den var 21 da jeg måtte bide i tæppet og bede kæresten om at køre mig hjem. Det syntes jeg sådan set var ret godt klaret i betragtning af, at jeg slet ikke havde hvilet på noget tidspunkt i løbet af dagen. Normalt smutter jeg jo lige ind i nærmeste soveværelse og lukker alt ude en tid, men det nåede jeg slet ikke at overveje i går.


De var en del mennesker, men ikke flere en at det hele tiden var til at overskue. Jeg fik en velkomstdrink som med det samme gjorde mig svimmel, så det var godt at jeg kunne sidde ned. Med de høje stylter jeg havde på til lejligheden, ville jeg være væltet som en anden uchekket chick. :-) Jeg ER altså bare ikke længere rutineret drikker, så det mærkes især når jeg får et glas vin. Sjovt nok ikke med øl eller spiritus. Hmm

Muntert var det ihvertfald og jeg holdt mig til sodavand resten af tiden, for jeg får sådan en dundrende hovedpine ellers. Jeg har jo lært at kombinationen af piller og sprut ikke er så godt. I alle tilfælde ikke dagen efter....




Jeg fik grinet, sludret med en masse jeg ikke kendte på forhånd, og på ægte Henriettevis også dummet mig på alle mulige måder. Jeg har det med at sige et eller andet der får bragt mig selv i fedtefadet, og som altid syntes andre det er såååå morsomt, når jeg så skal rede mig selv på land igen. Men ok.. jeg griner osse, det kan nemlig ikke nytte at være for selvhøjtidelig, og når jeg absolut skal bemærke at jeg har det vildt varmt, så beder jeg jo selv om det. Bemærkninger om overgangsalder og pre dit og dat fløj gennem luften. Lidt pletter på tøjet nåede jeg også, og så er alt ved det gamle igen. Vi fik i øvrigt den skønneste thaisuppe, god og stærk var den. Måske det var den der fik mig til at få hedeture?? Hmmm


Søde mennesker, et dejligt hus til indvielse, hjemmelavede isvafler, sol og gode samtaler...
Hvad mere kan man ønske sig? Ja jeg spørger bare :-)


Vel hjemme igen var der kun een vej for mig, og det var den direkte til sofaen og strikketøjet. Mit hoved snurrede som efter en koncert, og jeg orkede ikke engang at koge vand til kaffe. Det ordnede John. Med Barnaby på skærmen og garnet i hænderne faldt jeg glad i søvn.



I dag skal jeg bare tænke og tale minus. Sidder stadig i sovesofaen med dynen og marsvinene og hygger, men måske jeg skulle overveje at få stuen til at ligne stue igen?? NOT!


Skal nogen bruge mig til noget, må de sende en ansøgning i tre eksemplarer, og vente med svar til i morgen.