Søndag med vandring

Denne søndag får heldigvis snart en ende, og den er ikke en af dem der skriver sig ind i hukommelsen som en der er værd at mindes.

Frem og tilbage har jeg vandret, ned at sidde, op at stå, ligge, læne, vippe og vende, ligemeget har det hjulpet, så nu ser jeg bare frem til mandag.

Det gør altså et eller andet ved en, det der med at have ondt. Mit humør er langsomt dalet som dagen er gået, og jeg griner ikke længere. Syntes det er spild af dag og tid, sådan at være sat ud af spillet, men jeg vender jo tilbage i fin stil igen, det ved jeg.

Jeg har i det stille planer om ændring af hverdag og rutiner, men det er ikke noget jeg har talt om, eller noget jeg vil gøre så meget ud af, både fordi jeg ikke ved om jeg kan gennemføre det, men også fordi jeg er overtroisk.

Jeg kender mine egen begrænsninger og derfor vil jeg ikke stå til regnskab for nogen eller noget, bare helt for mig selv, prøve at få et sundere liv. Det er ikke noget der gøres i eet hug, eller fra den ene dag til den anden, så nu ser vi..

Mine hverdage skal ihvertfald være anderledes, men det er rigtigt svært at trække sig selv op, så jeg stiller kun krav om en enkelt ændring ad gangen.

Babysteps..





I aften har jeg kun magtet at spille kabale på computeren, og så er den knagme slem!


Strik, børn og dyr har måttet klare sig selv, men ingen af delene går nogen steder, så pyt skidt med det.

Eneste positive er at jeg har nået at få vist Josefine hvordan man hækler. Bare lige sådan en let mønster, og nu kan hun så øve på det til vi ses igen.

Nå nej forresten, jeg fik da mine blomster i potter i går, og der er billeder på vej når gummerne igen arter sig. Indtil da kommer endnu et billede af sidste års dejlige sommerstemninger:

Jeg elsker simpelthen de fantastiske orange farver i dette arrangement.