16 oktober 2010

Jeg kigger lige frem..

 

 

… fra mit selvvalgte gemmested.  ( Og hvad er der iøvrigt galt med blogbot???)

 

 

Jeg har stadigt ikke mange ord at dele ud af, MEN jeg vil her meget gerne takke alle jer, der har skrevet så opmuntrende til mig i forrige indlæg. Trods min nedtrykte sindstilstand er jeg bestemt i stand til at glædes og varmes over, at I har har lyst til at hjælpe mig med ord og tanker.

 

Jeg knuser jer allesammen for det ;)

 

Jeg er nu begyndt på en ny dosis medicin, og kan forvente et par uger med mere eller mindre utilpashed, men så skulle det også meget gerne gå fremad og jeg håber at det sker i en vis fart. Min faste skriftemoder ( psykologen…) fik lige mindet mig om, at jeg jo trods alt har været i alarmberedskab mentalt 24/7 de seneste to år, så der er egentlig ikke så meget at sige til, at jeg nu er brændt sammen. Det og så den lille detalje at jeg er så dårlig til at bede om hjælp.

 

Det er der nu lavet om på, John er sat på opgaven med at være buffer mellem mig og de mange mange opkald om problemer, der optræder dagligt fra børnene. Min mobil er lukket ned i en tid ( lydløs), og jeg kan for tiden kun træffes til almindeligt sludder og sladder. Alt andet tager han sig af.  Med samtaler og medicin skulle de tre tiltag så gerne få mig op at stå igen. Jeg mærker allerede nu at de tonstunge sten, der har været viklet fast til mine skuldre og min ryg er betydeligt lettere. Jeg har sovet fint de sidste par nætter og slappet totalt af om dagen.

 

Torsdag blev jeg luftet af Pernille. Et kvarter før hun ankom, fik jeg bakset mig selv og min krop ud af sengen, og IHHH hvor var det faktisk dejligt. Jeg havde det bedre resten af dagen og det er jeg dybt taknemmelig for. 

 

 

Jeg får strikket og uden ydeligere forklaringer eller ord kommer her bare lidt billeder af projekterne:

 

SNC13020_resize

SNC13048_resize SNC13050_resize

SNC13045_resize

 SNC13062_resize SNC13058_resize

SNC13053_resize 

SNC12985_resize

 

strik_en_stund_forside_large

Efter at have forsøgt i div boghandler uden held, har jeg nu købt denne via Saxo. De sælger den til  217 kroner så selv med en porto på 19 kroner har jeg sparet lidt på prisen. Jeg venter spændt for jeg har nemlig allerede set billeder derfra  rundt omkring, og både kjoler og trøjer er på hitlisten.

 

 

Og sidst men ikke mindst venter jeg med utålmodighed på at modtage dette:

Interweave_Knits_Weekend

 

 

Det går da fremad ik.. ;)

6 kommentarer:

  1. Det er godt at læse, Henriette.
    Jeg er imponeret over alt det, du har fået strikket! Godt, at du trods alt kan hygge dig med det - strikning gør jo som bekendt alting meget hyggeligere.
    God idé med mønsterbøgerne. Dem bliver du garanteret glad for. "Strik en stund" er bare så fin, og det er Wilferts bog jo også.

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre at du føler at det går bare lidt fremad - Håber det fortsætter.
    Det er skønne ting du har fået strikket - Jeg må vist en tur forbi Saxo, for jeg er også ret vild med Annette Danielsens nye bog.

    Knus fra Marianne Sa.

    SvarSlet
  3. Hej Henriette!
    dejligt lige at høre det går fremad.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Det lyder som gode tiltag hos dig og jeg glæder mig over at solen skinner i dag og kan sende nogle stråler imod os...du trænger og det gør jeg også. kram

    SvarSlet
  5. Det er nogle gode tiltag, I gør for at du kan komme ovenpå igen. Og al din strik må bare være dejlig for sjælen - sådan oplever jeg mit håndarbejde.
    Det er også bare skønt at blive luftet af en god veninde. Man kommer op, fordi man har en aftale og man har det bare bedre, når man er blevet blæst igennem og har gået nogle skridt udenfor.

    En masse varme tanker til dig fra mig :)

    SvarSlet
  6. Hej Henriette.
    Hvordan har du det?
    Kh. Sonnie

    SvarSlet