05 november 2010

Sen nat og erkendelser

 

 

 

SNC13284_resize

 

Jeg kæmper for tiden. Dag og nat, uafladeligt og hele tiden, kører tanker, ord og bekymringer som en karusel inde i min hjerne. Den ene dag er jeg glad, den næste angst, den tredje i dyb sorg og forfra igen.

 

Jeg er næsten helt slidt op. Hudløs og sårbar. Over følsom og ekstremt sensitiv.

 

Det kører så meget, at bloggen IKKE kører lige nu. Den blog jeg holder så meget af, og som er min dør til verden, kan jeg ikke koncentrere mig om i mere end kort tid ad gangen. Jeg læser men kan ikke kommentere på noget som helst, og  jeg må derfor bare vente på at de ord der fylder og vil ud, handler om andet end det jeg gennemgår lige nu.

 

Behandlingen med den højere dosis medicin går som den skal. Den værste depression er lettet, men den anden sygdom, den altødelæggende og fortærende borderline æder mig op indefra og er i højeste gear nu. Faktisk har jeg helt mistet grebet om mig selv. Jeg kan ikke skelne mellem realiteter og fantasi, kan ikke “se” hvad der er virkelighed og “høre” hvad der bliver sagt, så det der sker omkring mig opfattes og tages ind på en forvrænget måde. Jeg sover ikke om natten, spekulerer og vender og drejer i forsøget på at finde ud af hvad det er jeg ser og hører. Overanalyserer og fortænker helt derhen hvor jeg udmattet bryder i gråd. Jeg tror ikke på nogen eller noget, kun eet føler jeg mig overbevist om.. at jeg vil blive forladt. Af min elskede, mine venner, min familie og jer derude. På et tidspunkt får verden nok af mig og min frygt bliver til virkelighed. Hvorfor jeg er så angst for det aner jeg ikke. Jeg kan jo godt lide at være alene, HAR levet alene  og HAR klaret mig selv helt fint, så hvorfor jeg nu nærmest ødelagt ved tanken? Og er det virkelighed eller hvad..? 

 

Jeg tror jeg holder her. Indtil jeg har styr på mig selv, vil der ikke være mange ord at læse her, men jeg vil muligvis lægge lidt billeder på i ny og næ, så jeg ikke forsvinder helt i blogosfæren. Jeg holder jo så meget af alle jer derude.  Og jeg VIL vende tilbage igen. Jeg VIL..

 

Knus

16 kommentarer:

  1. Kære Henriette,
    Det lyder ikke særlig godt, men positivt er det at medicinen mod depressionen virker. Så har du ikke to ting at kæmpe med og imod.
    Jeg sender dig varme tanker og kærlige knus og håber du taget på dit indre og kommer til hægterne igen.
    Og så vil jeg nyde et billed eller to i stedet for de ord du ikke kan få ned på bloggen.
    Kærligste Kari

    SvarSlet
  2. Jeg ved du kan!
    Knus og tanker:-)

    SvarSlet
  3. Jeg er her stadig, hvis du er!

    SvarSlet
  4. Kære Henriette.
    Det er trist at høre, at du har det så skidt, men godt at medicinen virker. Du må koncentrere dig om det vigtigste, nemlig dig og din familie. Vi har alle måtte sætte bloggeriet så lavt blus når overskuddet ikke er der og vi kan sagtens vente på dig!
    Varme tanker til dig fra Laura :-)

    SvarSlet
  5. Stort kram...videre Henriette - bare vær i dig selv, du kan og er god nok, Knus

    SvarSlet
  6. Jeg er her og venter gerne. Du er værd at vente på!!!!!

    SvarSlet
  7. Selvfølgelig venter jeg også.

    Knus og kram

    SvarSlet
  8. Kære Henriette,
    Du bliver ikke forladt. Ikke af os. Ikke af din dejlige familie. De elsker dig, fordi du er... dig. På godt og ondt.
    Brev på vej ♥

    Knus fra
    mette

    SvarSlet
  9. Henriette,
    den der borderlineren trenger du hjelp med. Men det er godt at medisinene virker som de skal ellers. Jeg er en av dem som ikke forventer at du skal oppdatere en eller flere ganger per dag. Det jeg forventer er at du skal ta vare på deg selv og din familie og at du kal bli frisk og rask igjen. Vi som leser med deg, vi venter, vi går ingen vei.
    Knus, til neste gang vi leses :)

    SvarSlet
  10. Hvor er det synd for dig, ærgeligt at du skal have det så dårligt. Håber at medicinen hjælper. Tror du har godt af at få sadt lidt ord på her på bloggen, det er vel lidt terapi i sig selv? Knus

    SvarSlet
  11. Kære Henriette, Jeg tænker ofte på dig og håber det snart vender og du får det bedre. Jeg er helt enig med de andre - du ER god nok - jeg venter gerne på dig. Mange tanker og knus!!

    SvarSlet
  12. Henriette, borderline er noget fanden har skabt i vrede, hæng i min ven, du skal nok klare det. Pas på dig selv og din familie og når du så er klar igen ... ja så er jeg her også stadig ;o)
    Knus og kram.

    SvarSlet
  13. og vi holder af dig - lytter - venter og tænker på dig.

    Knus fra Marianne S

    SvarSlet
  14. Kære Henriette
    Ja du slipper altså heller ikke af med mig, jeg er her når du er her, både nu og når du igen har fået hovedet over vandet, og kan bunde igen.
    Stort knus og varme tanker til dig
    Kærlig hilsen
    Inge

    SvarSlet
  15. Knus. Bare et STORT knus!

    SvarSlet