Til alle jer der har skrevet til mig

 

 

 

Jeg har læst jeres hilsener til mig om og om igen. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor det betyder så meget for mig, med tanker fra mennesker der reelt er fremmede for mig, men det gør det og det er I jo ikke. Altså fremmede..

Hvordan kan man være fremmed når man følger med i hinandens liv? Følger med i store dage og små, gode dage og dårlige, ser billeder fra hverdagsliv og begivenheder gennem året?  Ihvertfald er vi det ikke helt og lige nu har det stor betydning for mig, at den verden jeg ikke selv kan deltage så meget i, ikke forsvinder for mig. Derfor skriver jeg til jer her, med en kæmpe tak for ordene I har skrevet til mig.

Det skrevne ord kan jeg nemlig gå tilbage til, det kan jeg ikke med de sagte, da de forsvinder for mig. Især dem der er svære for mig at tage ind og forstå. Kropssprog og mimik er også forvirrende  og jeg bruger enorme resourser på at forsøge at tolke. Derfor er det skrevne så betydningsfuldt.

 

 

Jeg fik post i går. Med et håndskrevet og vidunderligt malet kort til. En lille pakke med kæmpe effekt. Fordi den kom så uventet og  helt fra hjertet af. Fra en kvinde der selv kæmper kampe med sindet.

 

 

En anden kvinde her i blogland har taget initiativ til en juleleg, der skal være søster til påskelegen.       Den kreative pakkekalender. Jeg har gået og overvejet siden jeg læste om legen i sidste måned, for jeg vil så gerne være med. Være med i det fællesskab der følger af deltagelsen, være en del af de mange der på den måde kan dele og være spændte på overraskelser og sjov. Desværre har jeg ikke turdet melde mig til fordi jeg ikke aner om jeg har det godt nok lige præcis den dag, hvor jeg skal sørge for at poste min pakke til modtageren, og det ville jo være både forfærdeligt og pinligt at svigte i sådan en sammenhæng, men noj hvor er jeg trist over det. Jeg tror det kunne være godt for mig at være en del af den leg. Og så bliver jeg så glad når jeg får en gave ;)  Den jeg har fået af Mette har jeg ihvertfald fældet en tåre over, og jeg skal helt sikkert nyde både film og mandler helt alene senere. Kortet er fremvist til hele familien og nu skal det lamineres så jeg kan bruge det som underlag til min kaffekop.

 

 

Der findes engle. Jeg har hørt fra flere af dem i det år der er gået siden sidste december, så det er ganske vist…