13 februar 2011

Underlige blogdrømme

 

 

Jeg har altså de underligste drømme. Generelt. Og altid er de livagtige og jeg husker dem sommetider i timevis efter. Som feks den jeg har haft i nat..

 

I nat har jeg nemlig været på besøg hos MetteB!!  Har sovet på hendes første sal som er et kæmpestort åbent rum med tæppe på gulvet. Til højre er der en lille trappe ( også med tæppe på) op til et lille rum, hvor hendes marsvin og et par hamstre bor. Jeg blev vækket i drømmen ved at de skøre kræ spænede op og ned ad trapperne hen langs væggen, og om på den anden side hvor der er en svalegang. De løber tilbage igen, hopper og laver de rene cirkuskunster for derefter at spæne op i deres værelse igen for at gnaske på grøntsager.. Jeg står op og tager en badekåbe på og da jeg viser tegn på liv, kommer Mette op til mig med sine små døtre og begynder at dække morgenbord. Der står et firkantet bord på modsatte side af værelset.  Vi går nedenunder for at hente mad osv, men da jeg åbner hendes køleskab er det helt tomt!  Alt hvad der er i det er noget kærgården og gammelt brød. I det samme træder Lavendel ind i køkkenet. Hun er slank, effektiv og helt afbalanceret som om også hun er beboer der, og imens hun fylder en kedel med vand forklarer hun, hvorfor det er så meget mere økonomisk korrekt at bruge gummistikdåser man kan købe på nettet fra Rusland.. De skal sættes i de originale stik og så sparer man en masse penge..!!!  Da vi sidder ved morgenbordet fortæller Mette at de æg vi skal have, og som er hentet ude i hønsegården samme morgen, skal spises rå for de er så friske at det ikke er nødvendigt at koge dem!!

 

Der ringede min telefon og jeg vågnede af drømmen.  Hvad pokker sker der i min hjerne??

 

Forleden drømte jeg om Moccapigen. Hun ville ikke se mig, selvom hun flere gange har inviteret mig til Holstebro. Da jeg endeligt ankommer efter aftale har hun bestemt ikke lyst til et besøg, taler om sit dårlige humør og smutter fra mig. Istedet møder jeg en af hendes bedste venner da jeg igen runder København. Han er enormt venlig og tilbyder at jeg kan få hjælp til at sætte mit hår!!  Hos min oldefar!!  Der bor i Lyngby!!

 

A hva ba??? 

 

Drømme er altså underlige

13 kommentarer:

  1. Fantastiske drømme!
    Jeg bliver helt misundelig, for det er yderst sjældent at jeg nu drømmer, eller kan huske een.
    Gid jeg kunne få dem igen, for de er som regel både undeholdende og nyttige, til at opdage hvor ens fokus er eller burde være.

    Er dine drømme ikke et billede på hvor du har fokus?

    SvarSlet
  2. Hahahahahaha....det ku' ligne mig at købe dimser på nettet i Rusland af alle steder og så belære jer andre...haha, det er skolemesteren, der stikker næsen frem. Helt beøret over at være med i en andens drøm. knus og god søndag.

    SvarSlet
  3. Du er en fantastisk fortæller, Henriette :)

    SvarSlet
  4. Hihi - herlig beskrivelse. Underbevistheden har vist haft travlt med at sortere i dine tanker :-) - men gummistikpropper fra Rusland og rå nylagte æg til morgenmad, samt at få sat hår hos oldefar. Det kunne der jo komme en fantastisk fortælling ud af, hvad der jo også gjorde. Tak for smilet :)

    SvarSlet
  5. Du er skrupskør og skide dejlig. Jeg vil altid, ALTID, elske at se dig. Både i drømme og i virkeligheden :-)

    (((Knus og knus og knus)))

    SvarSlet
  6. Ha ha sikke nogle drømme, jeg kan sjældent huske mine, men det er altid noget rodet noget med folk jeg har set, kollegaer, strikketøser og familie i samme drøm og det er altid noget som ikke kunne forekomme i virkeligheden. Nogen mener drømme betyder noget, jeg ved det ikke.

    Kram

    SvarSlet
  7. Sikke en drøm! Et fuldstændigt miks af fantasi og virkelighed og meget, meget morsomt!
    Facts:
    - vi har et ovenpå og et nedenunder
    - marsvinene er ovenpå
    - det er køkkenet også
    - vi har en svalegang
    - vi har kærgården i køleskabet
    Men:
    - Lavendel har desværre ikke været på besøg, det kunne ellers være hyggeligt
    - Det har du heller ikke og det kunne også være hyggeligt.
    - Spise rå æg :/

    Sikke noget, vi kan drømme.
    Jeg håber dine drømme bliver knapt så interessante de næste par nætter.
    Knus

    SvarSlet
  8. Kære tante. Jeg ved godt at det ikke er alle der husker drømme lige godt. Noglegange er jeg såmænd helt udmattet når jeg vågner.. ;)

    Helt ærligt ved jeg ikke helt hvor mit fokus er, men jeg syntes bestemt ikke der er i blogland på den måde. Og så alligevel, for jeg går jo rundt og glæder mig så meget over hvor meget bloggerne har hjulpet mig den sidste tid på hver deres måde. Og disse tre vil jeg så gerne møde såå.

    Knus :))

    SvarSlet
  9. Kære Lavendel. Jamen som jeg har skrevet til tanten, så måske er det fordi jeg så gerne vil møde jer..:)

    Knuus

    SvarSlet
  10. :-)) det var så lidt Margrethe
    Knuss

    SvarSlet
  11. Kære Helle. Ja jeg ved heller ikke helt hvordan den skal tolkes :) Men jeg oplever da noget når jeg sover ik..

    Knus

    SvarSlet
  12. Kære Mette. Morsomt er det ihvertfald for jeg ved jo slet ikke reelt hvordan du bor, men jeg har da ramt meget godt hva.. ;))

    Knuus og tak

    SvarSlet