Hvor tumpet er det lige..

 

 

… at være træt som en syvsover, søvnløs som et spøgelse og indfanget af Dickens kl vanvid om natten???

 

 

Ja jeg spørger bare.  Eller jeg mener, jeg spørger egentlig ikke for jeg VED, at det er fuldstændigt idiotisk. Ikke desto mindre er det sådan jeg nu har tilbragt de sidste mange timer. Først smed jeg prinsen ud fordi jeg var træt og ville sove. SÅ udvandrede drengebarnet i bare protest over det kedsommelige i, at være hjemme med en halvdød mor, og SÅ da jeg på denne måde pludseligt befandt mig mutters alene på adressen, gik jeg helt i koma fordi der var FOR stille!

 

Hun er sgu da heller ikke til at stille tilpas tænker jeg om mig selv.

 

Det var bare så mærkeligt, for uanset hvor meget jeg hylder fred og ro, så har jeg uden at vide det hurtigt vænnet mig til piv og gnasken i hjørnet. Ubevidst kigger jeg på bordet, hvor jeg plejer at blive mødt med store udsultede øjne som jeg gør, hver eneste gang jeg går forbi. Her til aften var der bare ingen at holde øje med. Og ingen der skulle ha skænd over at være små asener der spiser deres mor ud af huset.

 

Så jeg ender i min seng som ønsket med et lille stykke strik. Den ene pind tager den anden, og så skal jeg lige måle og tælle. En ide springer som en raket ud af min hjerne og SÅ kan jeg slet ikke sove. Så er det i stedet mig, der har øjne som tekopper og ingen trang til at hvile. Den ene time tager den anden. Og jeg påkalder fanden. Fordi DR2 har Dickens på programmet kl helt åndssvagt og ikke nok med det..  De sender TO afsnit i een køre. Jeg bliver revet med, tager lige ti min mere, og fem min, og en tår vand og en skive brød, og skal da lige se hvad der sker med Ester og de to andre myndlinge på Bleak House og ja..

 

   .. nu sidder jeg så her. Der mangler endnu seks afsnit, alle med sendetid når jeg bør sove tungt. Udenfor har stilladsarbejderne kun nødtørftigt lagt tagdækning på huset tættest på mit, og i stormen hænger der metalstiger og banker monotont imod et eller andet. Uhyggeligt er hvad det hele er. Det store træ udenfor mit vindue er oplyst af to enorme spots, der aldrig bliver slukket og som ikke er dækket til, hvilket får skyggerne til at danse på mine vægge, og hele stuen til at være lys som en sommerdag.

 

 

Kl er fire.. Skal man forsøge at sove, eller gi natten et spark bagi, med mere strik eller måske lidt oprydning? Fornuft eller følelse?  Vi får se hvad det ender med, men nu ved I ihvertfald hvorfor I intet hører fra mig ( måske), når torsdagen vågner.

( PS:  Mind mig lige om, at Rasmus har fødselsdag på fredag. Jeg ku godt gå hen og glemme det er jeg bange for, når nu min hjerne er sat helt ud af spillet. DET ville være både pinligt og uheldigt og IKKE ok. )