Nu skal man slå til når man kan

 

 

 

 

 

Og derfor har jeg også lige tilbragt nogle timer på altanen. Endnu lidt klargøring er ordnet og så er georginerne klippet af. Gider ikke vande mere, og nu får de lige lov at blive i jorden til den er tørret lidt ud. Regner med at det er lettere at grave dem op så. Der er snart heller ikke mere for mig at gøre derude nu, og det har jeg det fint med. To etaper er tilbage af sæsonen. Den første er at holde øje med, hvordan den hvide klokkeranke takler efteråret. Bliver den hængende eller falder den ned ? Jeg ved godt at den ikke overlever, men jeg ved ikke om den giver slip og jeg lige må fjerne løvet inden vinteren. Det er lidt sjovt at følge med i syntes jeg. Den anden bliver når jeg om en måneds tid sætter lyskæden op derude. DET glæder jeg mig til i år. Måske mest fordi jeg ikke har økonomien til, at pynte op på andre måder derude i vinter. Hverken med gran eller de smukke lilla lyng, som passer så godt til farverne omkring mig.

 

Jeg håber at få samlet lidt skovbund forresten, for det virker altid godt som pynt og staffage, og allerede i går på gåturen fik jeg da fyldt lidt i lommen. Bare sån lidt af hvert I ved. En kogle her og et par nødder der. Lidt kastanjer blev det også til.

Stilken er nu det eneste bevis på, at der har været blomster her på altanen

 

Solen er knivskarp og luften frisk. Det er bare super dejligt. Der er endda fuglefløjt at høre i det fjerne..  Hvilket minder mig om at jeg skal finde en måde, hvorpå jeg kan få fodret de små fjerede venner UDEN, at hverken rottefar eller duemor invaderer matriklen.  Det er sin sag at snøre begge arter, men mon ikke jeg finder på noget.. De har allerede været her flere gange for at tjekke efter. Musvitterne altså. Så sidder de der på gelænderet og pipper bebrejdende efter mig. “ Du der tjener, hvornår har du tænkt dig at servere hovedretten???? “    :-)

 

 

 

 

Fister er med hele vejen på sådan en dag. Som en lille hund i køkkenet, er han konstant lige i hælende på mig. Han har jo luret, at når jeg går rundt så falder der grønt af til ham, så han er på pletten. I dag har han nydt både jordbærblade, kløverarter og lidt rester af urter. Uhh han hygger sig. Allermest fordi han får brugt sin sporsnuserevne. Alle kroge og hjørner gemmer på interessante ting, som enten kan gnaves i eller spises af. Så finder han lidt jord der og lidt spindevæv her, med små nys og en ordentlig rystetur til følge, for adrr han kan ikke lide at få pelsen griset. Glemte ting bliver undersøgt påny og så skal der også lige spænes lidt.

 

Han er bare noget så herlig altså, og vi har leget en leg i dag.

Jeg lukker døren og han åbner den igen. Og igen. Og igen….  og igeeeen. Han KAN bare ikke ha at døre er lukkede. Sjovt ik!  Det er ikke engang fordi han så hopper ind i rummet når døren er skubbet op, nææ nej. Men den skal være åben skal den. NÅ!

Sådan kan der gå lidt tid med det, indtil han får øje på stakken af gamel reklamer. Så skal de lige have en tur også. Ruske rive bide nappe og sprede ud. Det må der til. Sådan ja.

 

 

 

Vi nyder fredagen her. Efter mine to meget aktive dage, så har jeg god samvittighed over ikke at lave så meget andet end det.