Jojo, den er god nok. Jeg fik den brilliante ide, at en lille udflugt til Bagsværd Sø ville være lige det, der skulle til på en fredag. Vejrudsigten var tjekket, men jeg ved ikke.. jeg må have overset den bid, hvor let støvregn ville udvikle sig til en mere silende en af slagsen..
Hvorom alting er så pakkede jeg min taske. De hjemmebagte knækkebrød, en kande kaffe, lidt hækletøj, plastik til bænken og et tæppe til at sidde på.
Jeg tog afsted, og inden jeg nåede at svinge ud fra Brønshøj begyndte det at støvregne, men jeg var fast besluttet, og jeg endte da med at sidde ved søen en times tid. KUN drevet tilbage til bilen af en nu noget tungere regn. ØV
På sådan en dag er det ikke de mest fantastisk billeder man får med hjem, og slet ikke når man ikke har taget gummistøvler på. Derfor blev det kun til et par langskud fra min plads ved bredden. Fik jeg sagt at der også var temmeligt blæsende?
Jeg gør alt hvad jeg kan for at fokusere på det gode, og hvad der gør mig glad. Jeg har lyslampen tændt i flere timer hver dag. I stuen står den bare tændt fra jeg står op, og det er ikke fordi jeg sidder foran den efter forskrifterne hele tiden, men den fordriver mørket om formiddagen. Jeg har købt mig en kalender, hvori jeg nu begynder at skrive dagens detaljer ned. For at se om der er et mønster, og for at kunne sammenligne og kigge tilbage, når næste år begynder. Hvilke piller jeg sluger, hvor meget jeg sover, hovedpiner i forhold til dagens hændelser, min kost, smerter, om jeg har været ude osv osv.
Jeg håber, at jeg kan holde fast i det som en rutine i hverdagen, og at der måske viser sig noget jeg ikke har været opmærksom på, så jeg i sidste ende kan få et bedre heldbred.
I regnvejr er det ikke smart at hækle, men jeg er alligevel nået et godt stykke videre på tæppet. Kanten begynder at ligne noget nu:
Igen.. håbløst at tage billeder i januarlys. Farverne er bare ikke helt realistiske
Lyder som en god ide med at skrive i kalenderen, for at se om der er et mønster. Jeg tænker det må være nemmere at bryde et mønster, hvis man kan se hvad mønsteret skyldes.
SvarSletDet bliver flot dit tæppe januar-lys eller ej.
Held og lykke
Godmorgen Westerskov :-) Det er netop også min tanke. Tak for dit besøg og din hilsen.
SvarSletRigtig god weekend.
Kh Henriette
dejligt at få læse sådan et gladsindet, sjovt og rofyldt indlæg her hos dig. god vind fremover, god idé med en dagbog.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Tak Frida. :-)
SletMange varme knus til dig.