Bevarroenpåske

 

 

Påsken står for døren. Det gør den tidligt i år synes jeg, men måske det bare er mig, der ikke kan følge med længere hihi. Tiden går og klokken slår, og inden i mig begynder en lille skrækslagen stemme at tale til mig.

 

Hvad f..er det egentlig jeg nu kaster mig ud i?

 

Nu, hvor der rundt regnet kun er en måned tilbage inden jeg bliver landligger, kan jeg lige så stille mærke hvordan panikken breder sig. Derfor messer jeg for mig selv fra morgen til aften,  “ det skal nok gå “, “ du når det hele “, “ der er også butikker og postbude på en ø “,  du skal nok overleve, “ du kommer ikke til at sulte eller fryse ihjel “, “ du skal nok få pakket det hele ned til tiden”,  osv osv osv..

 

Jeg ved godt at det kan lyde helt tosset med de sætninger, men den frygt jeg har fået med mig i baggagen efter 2010, har vist nye sider af sig selv de seneste dage. Jeg VED godt at jeg nok skal klare mig, men hvad nu hvis jeg ikke kan? Lille frk. Borderline er begyndt på sine remser i centrifugefart. Om og om igen gentager min hjerne, at jeg hurtigt vil få problemer i det daglige. Det er svært at forklare med ord, men jeg prøver alligevel.

 

Den der uro jeg har fået med mig, som handler om at jeg har mistet min evne til at klare dagen og vejen sån helt praktisk/økonomisk, får mig til at lave mentale lister over alt muligt, som jeg skal huske at have indkøbt til alle mulige nødsituationer i fremtiden. Jeg har taget til mig, at jeg ikke bare lige kan købe ind spontant på alle tider af døgnet, når mine kræfter er til det, så det er nødvendigt at jeg har mit hjemmelager fuldt udstyret.

Jeg nævner i flæng..

Plaster, vaskepulver, toiletpapir, kaffe, medicin, fugtighedscreme, salt, gær, citroner ogogogogogog… fuldstændigt uden sammenhæng eller fornuft.

 

Så jeg laver lister og forsøger at forudse, men går kold når jeg kommer i tanke om, at jeg slet ikke har penge til at flytte ind fuldt udstyret og klar til en ødeøkrise. Eller en sandstorm. Eller en tornado. Eller en oversvømmelse. Et strømsvigt. Og gud.. hvordan gør jeg hvis sikringerne ryger?? Eller kloakken stopper? Eller hækken vokser ind over græsplænen?

 

Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvordan en borderline hjerne arbejder, så er det nogenlunde sådan som beskrevet ovenfor. Prøv så at sætte turbo på, og læg flere tænkte problemer oveni. Man bliver SÅ TRÆT. Og værst af alt, så går tankerne ikke væk, før nogen forklarer mig med ord at jeg nok skal klare den, og endnu vigtigere.. hvordan.

 

I dag og i påsken vil jeg derfor forsøge at være heeelt rolig. Få lavet aftaler om de sidste bogafhentninger. Finde ud af, om jeg kan få lidt assistance til noget praktisk herhjemme, i form af noget med skruemaskiner og nedtagning af altanhylder osv. Jeg vil strikke nervøst til jeg får ro på hænderne, og forsøge at forklare mig selv, at jeg nok skal overleve selvom jeg ikke har et fungerende tv, og min dvdmaskine synger på sidste vers. Jeg vil sove når ( ikke hvis..) hovedpinen melder sin ankomst, og jeg vil se tankeløst tv, når tankerne myldrer så meget at jeg ikke kan overdøve dem på anden måde.

 

Fortæl mig at det nok skal gå.  Vil I ikke nok..