27 marts 2013

Bevarroenpåske

 

 

SNC18169_resize

Påsken står for døren. Det gør den tidligt i år synes jeg, men måske det bare er mig, der ikke kan følge med længere hihi. Tiden går og klokken slår, og inden i mig begynder en lille skrækslagen stemme at tale til mig.

 

Hvad f..er det egentlig jeg nu kaster mig ud i?

 

Nu, hvor der rundt regnet kun er en måned tilbage inden jeg bliver landligger, kan jeg lige så stille mærke hvordan panikken breder sig. Derfor messer jeg for mig selv fra morgen til aften,  “ det skal nok gå “, “ du når det hele “, “ der er også butikker og postbude på en ø “,  du skal nok overleve, “ du kommer ikke til at sulte eller fryse ihjel “, “ du skal nok få pakket det hele ned til tiden”,  osv osv osv..

 

Jeg ved godt at det kan lyde helt tosset med de sætninger, men den frygt jeg har fået med mig i baggagen efter 2010, har vist nye sider af sig selv de seneste dage. Jeg VED godt at jeg nok skal klare mig, men hvad nu hvis jeg ikke kan? Lille frk. Borderline er begyndt på sine remser i centrifugefart. Om og om igen gentager min hjerne, at jeg hurtigt vil få problemer i det daglige. Det er svært at forklare med ord, men jeg prøver alligevel.

 

Den der uro jeg har fået med mig, som handler om at jeg har mistet min evne til at klare dagen og vejen sån helt praktisk/økonomisk, får mig til at lave mentale lister over alt muligt, som jeg skal huske at have indkøbt til alle mulige nødsituationer i fremtiden. Jeg har taget til mig, at jeg ikke bare lige kan købe ind spontant på alle tider af døgnet, når mine kræfter er til det, så det er nødvendigt at jeg har mit hjemmelager fuldt udstyret.

Jeg nævner i flæng..

Plaster, vaskepulver, toiletpapir, kaffe, medicin, fugtighedscreme, salt, gær, citroner ogogogogogog… fuldstændigt uden sammenhæng eller fornuft.

 

Så jeg laver lister og forsøger at forudse, men går kold når jeg kommer i tanke om, at jeg slet ikke har penge til at flytte ind fuldt udstyret og klar til en ødeøkrise. Eller en sandstorm. Eller en tornado. Eller en oversvømmelse. Et strømsvigt. Og gud.. hvordan gør jeg hvis sikringerne ryger?? Eller kloakken stopper? Eller hækken vokser ind over græsplænen?

 

Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvordan en borderline hjerne arbejder, så er det nogenlunde sådan som beskrevet ovenfor. Prøv så at sætte turbo på, og læg flere tænkte problemer oveni. Man bliver SÅ TRÆT. Og værst af alt, så går tankerne ikke væk, før nogen forklarer mig med ord at jeg nok skal klare den, og endnu vigtigere.. hvordan.

 

I dag og i påsken vil jeg derfor forsøge at være heeelt rolig. Få lavet aftaler om de sidste bogafhentninger. Finde ud af, om jeg kan få lidt assistance til noget praktisk herhjemme, i form af noget med skruemaskiner og nedtagning af altanhylder osv. Jeg vil strikke nervøst til jeg får ro på hænderne, og forsøge at forklare mig selv, at jeg nok skal overleve selvom jeg ikke har et fungerende tv, og min dvdmaskine synger på sidste vers. Jeg vil sove når ( ikke hvis..) hovedpinen melder sin ankomst, og jeg vil se tankeløst tv, når tankerne myldrer så meget at jeg ikke kan overdøve dem på anden måde.

 

Fortæl mig at det nok skal gå.  Vil I ikke nok..

8 kommentarer:

  1. Det kommer til at gå Henriette.. Tænk på alt det du har klaret ind til nu.

    Jeg er sikker på du også klarer denne flytning, som du jo glæder dig til, og selv har valgt.

    Rigtig god påske
    kh Inge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, dejligt med lidt beroligende ord. :)

      Og også rigtig god påske til dig. Skal I se Rejen og husbond i påsken forresten? Mange knus
      Henriette

      Slet
  2. Hej Henriette
    Landet er ikke så værst endda :-)
    Hvis du har det bedst med at have et forrådskammer så du kan modstå en længere oversvømmelse, så skal du da bare have det! Det er en forholdsvis enkel måde at få afklaret det problem og få mere ro i tankerne.
    Selv har jeg boet så mange år i lande hvor det er smart at kunne klare sig et stykke tid med det der står i spisekammeret (samt jeg har et veludviklet hamster-gen) så jeg har bare altid fyldte hylder. Når man bor mange kilometer fra den nærmeste butik er det i øvrigt også meget smart altid at have pasta og ris på hylderne:-)
    Der er masser af basisvarer der kan opbevares (de nyeste bagest i rækken og de ældste forrest). Langtidsholdbar mælk er ikke værst at have (især hvis man bruger mælk i kaffen). Desværre har jeg kun fundet den ikke særlig gode slags som Aldi fører, man kan få udmærket økologisk langtidsholdbar mælk i Grønland, men jeg kan ikke finde den her i DK.

    Frø til haven burde ikke være noget problem at skaffe og stiklinger med.
    Hækken er også mit store problem. Sidste år ignorerede jeg den men i år går det ikke længere. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre andet end at tigge nogen om hjælp til klipningen (for ikke at tale om træfældning og græsklipning).

    Held og lykke med det nye bosted.
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh hvor dejligt med en masse ord fra dig også. Jeg er jo også selv lidt af en hoarder af natur, men har bare ikke haft råd til at leve som en sådan hihi. Jeg vil dog helt sikkert forsøge at få mig et ordenligt lager igen og den med mælken, var et godt råd. Det må jeg bestemt huske, for jeg er mælkikaffen dame :-))

      Tak for det og rigtig god påske til dig Helle :)

      Slet
    2. Kaffe uden mælk er som en fisk uden vand. Det går ikke.
      Jeg er flere gange stødt på de der små trekantede portionsanrettede langtidsholdbare mælk (når man eks. er til møder). Jeg ved bare ikke hvor man kan købe dem henne og de er sikkert også dyre at få fat i. Men det er jo meget praktisk at man ikke behøver at åbne en hel liter mælk.

      Slet
  3. Kære Henriette

    Jeg kan sagtens forstå dig! Men tro mig, det er altså ikke så slemt, og du skal nok klare det fint.

    Dog vil jeg give dig ret derhen at i vintertide, er det en super ide at have forråd, for det kan meget let blive sådan, at du sner inde. Det gjorde jeg et år.Det er bare hyggeligt, men forudsætter selvfølgelig, at man har nødvendighederne i hus.

    Du ved, hvor jeg er for tips, tricks og beroligelse.

    Kærlig hilsen

    Deborah

    SvarSlet
  4. Hov, glemte lige det med koppen.
    Det der stel har jeg også noget af! Jeg tror det var Jysk der førte det engang for mange mange år siden. Jeg var helt vild med fuglene på kopperne.

    Helle

    SvarSlet
  5. Det skal nok gå. På ære :)

    SvarSlet