Det underlige ved arme, ærmer og masker!

 

 

 

Min æblegrønne Hourglass sweater er nærved færdig. Jeg mangler kun det sidste 3/4 ærme, og jeg fornemmer allerede at den bliver en favorit.

 

Den har været nem at strikke, oppefra og ned og med lidt egne tiltag for sjov skyld. Der hvor jeg gang på gang på gang tager fejl, er ved ærmerne. Og det er på ALLE de trøjer jeg efterhånden har strikket. Uanset hvor mange gange jeg måler og tæller og prøver, så bliver ærmerne bare altid for korte!  Hvilket bliver endnu værre efter vask selvfølgelig, og senest er den Chokoladefarvede underlagt voldsom magt efter vask, for den ændrede sig så meget i kvaliteten, at en påstrikning af flere cm er no go.

 

Så DENNE gang har jeg virkelig lagt mig i selen. Denne gang er der strikket så lange ærmer, at de kommer til at slæbe efter mig på gaden altså. Sådan ser det ihvertfald ud på billedet, og i virkeligheden. Det her med ærmer er noget underligt noget, for jeg er en kort kvinde. Korte ben, kort krop og korte arme. Derfor fatter jeg bare ikke, at ærmerne skal være så lange??  Det hænger slet ikke sammen, men jeg må et eller andet sted, være længere end jeg selv går og tror. Det samme gælder ofte overkroppen..  den har jeg derfor også virkelig strikket ekstra lang denne gang. Jeg kan ikke lide den gaber oppe ved mavsen, men heller ikke at en smal model er så lang, at den ryger ned over bagdelen. Den skal sidde sådan lige tilpas på midten af lynlåsen så at sige.

 

Når sidste ærme er færdig ( i aften..), så er jeg meget spændt på resultatet. Om ikke andet er jeg vild med farven, og den grå detalje.