03 august 2014

Dyrenes beskyttelse.. personligt kontakter jeg dem aldrig igen. En beretning der ikke er for børn og folk med dårlige nerver

 

 

 

 

IMG_8292

Det er søndag aften i begyndelsen af august. Lyset er så meget anderledes, end det ellers har været de sidste hver eneste aften, i to en halv måned. Helt langt borte over træerne kan jeg ane en smuk himmel, men her er min bare overskyet og grå. På flere måder og i bred forstand. Jeg har haft en søndag, som jeg aldrig håber at opleve igen. Dertil er jeg for glad for dyr, for følsom, og har det vist sig, alt for naiv.

 

 

For omkring en uge siden dukkede der pludseligt en fremmed kat op på matriklen. Ikke noget særsyn og jeg tog ingen notits af det den første dag. Eneste jeg bemærkede var, at det her var en jeg ikke havde set før. Skinnende sort og lidt forpjusket pels, hurtige bevægelser, kvikke øjne og et lidt aristokratisk lille ansigt. Normalt er Holger ikke vild med de andre i kvarteret, og særligt ham her:

IMG_7214

… kan han bare ikke snuppe. Han er nu også en snu en, men på sin egen måde ret charmerende. Som på billedet feks. Jeg sad og strikkede, og synes lissom jeg ku mærke noget. Da jeg drejer hovedet, sidder banditten her og nedstirrer mig. Lydløst. Og sådan er det med den. Han er fundet i mit klædeskab flere gange, og een gang vågnede jeg op af min middagslur i sengen på første sal, temmeligt varm om halsen. Det tror pokker, for med 25 gr udenfor og en pelskat om halsen er det sin sag, at holde sig sval og tempereret! Den lille fis var simpelthen listet op ad trapperne, og havde besluttet sig for, at det kunne være så dejligt at ligge der rundt om min hals og sove til middag, i stedet for på en hylde. Problemet med denne kat er blandt andet, at den er øremærket og altså tilhører nogen, OG at Holger bare ikke gider ham. Nå, men så langt så godt. Han kommer kun på visit en gang i mellem.

 

 

 

Tilbage til den sorte kat.

 

 

Den var snu og fandt hurtigt ud af, at komme ind i huset så snart jeg vendte ryggen til. I denne hede er det ikke til at have lukkede døre og vinduer, og det vidste den lille nye fremmede udemærket godt. Holger var ligeglad!  For ikke at få den ind tog jeg konsekvensen, og fjernede Holgers madskål fra køkkenet. Først helt væk og ind i et skab. Senere, da det blev et problem at Holger så ikke kunne gå til sin mad, blev skålen sat udenfor, men selvfølgelig gik der ikke ti min før katten sad med krydderen helt nede i den. Den lille stakkel åd, som havde den ikke set mad i fjorten dage, og Holger.. ja han var generøs:

IMG_8079

Jeg selv var målløs!  Alle andre katte er bandlyst her, men den sorte kat blev behandlet som en bror.

 

Som dagene gik blev det åbenlyst for mig, at noget var helt galt. Katten er øremærket og tydeligvis IKKE en vildkat. Monstersulten, småstresset og vanvittigt kælen, ja nærmest understimuleret i sin opførsel. Så snart jeg satte mig ned på bænken kom den spænenden et eller andet sted fra, og vupti lagde den sig til rette ovenpå mig, og gik storspindende igang med toilette for derefter at krybe sammen ved siden af mig og sove. Og Holger.. var ligeglad! Flere gange veg han pladsen i stolen ved siden af:

IMG_8099IMG_8100IMG_8101IMG_8102IMG_8103

 

Jeg undrede mig og blev bekymret. Nogen måtte jo savne den kat, og JEG har ikke brug for flere kæledyr på budgettet, så torsdag morgen ringede jeg til dyrenes beskyttelse, for at høre hvordan jeg skulle gribe sagen an. Jeg blev en sag, og fik besked på, at jeg inden for de næste 24 timer ville blive kontaktet af en lokal frivillig, som ku komme og hente katten. Evt også lige se om øremærket ku læses, så ejeren kunne spores med det samme. Jeg fik instrukser på IKKE at fodre katten, da jeg så har taget ansvar for katten, og at de derefter IKKE vil påtage sig at afhente dyret. Jeg forklarede at den var sgu lidt svær, vejret og de åbne vinduer OG min egen kat’s madskål taget i betragtning, og det blev accepteret. Det blev aften. Og fredag. Og lørdag. Og søndag morgen. For hver time og hver dag der er gået, er katten ikke veget en meter fra min have. Eller mig. Eller Holger..

 

I morges lå jeg og snuede på sofaen, efter en lang vågen nat. Værtshuset holdt kalas, og der blev spillet ualmindeligt højt lige indtil kl halv syv morgen. Som akkompangement dertil, har der været en hund alene hjemme i kvarteret, og den har hylet og grædt nonstop fra i aftes til i morges. Så jeg var lidt småsmadret da jeg lå der. Var faktisk, nu jeg tænker over det, reelt faldet i søvn da der lød et stille bump, og sorte kat landede på stuegulvet efter at være hoppet ind ad det åbne vindue. På det tidspunkt var klokken omkring halv ti, og himlen havde åbnet for sluserne, så kræet var gennemblødt og sultent. Som den lille sorte våde pelsede kat sad der og gnaskede i sig, greb jeg knoglen igen. NOGET måtte gøres.

IMG_8314

Da jeg fik en fra dyrenes beskyttelse i tale viste det sig, at jeg ganske rigtigt skulle have været kontaktet fredag. Jeg blev lovet hurtig opfølgning, og efter ti min blev jeg ringet op af den frivillige, som bekendte at han rent havde glemt alt om mig og sorte kat. Jeg tænker lidt her bagefter, at han måske i virkeligheden havde håbet, at JEG havde glemt alt om ham. Jeg fortalte omhyggeligt min historie, og han lovede at komme efter katten i løbet af en halv time, så jeg fik lukket huset af for at sikre mig, at katten blev hvor den var. Hos mig og i huset.  Og Holger.. ja han var ligeglad. Faktisk så uberørt, at han slet ikke vågnede at sin dvale på sin stol ved spisebordet.

IMG_8301

 

 

Da sorte kat var mæt og glad, krøb den ubekymret og tryg sammen oven på mig i min lænestol. Der lå den og vaskede poter og spandt så højt, at jeg ikke begriber hvordan Holger kunne overhøre det. Ind i mellem pressede den sit lille hoved ind under armhulen på mig. Til forskel for den stressede adfærd først på ugen, var der nu helt ro på, og jeg talte stille med den, aede den forsigtigt på hovedet og ventede. Glad over at den nu kunne komme hjem, eller ihvertfald til et sted hvor nogen kunne finde ud af, hvor den er kommet fra.

IMG_8317IMG_8322

Havde jeg vidst hvad der ventede, ville jeg nok aldrig have ringet. Eller været så fortrøstningsfuld..

 

 

 

En herre ankom som aftalt. Jeg satte katten fra mig, lukkede ham ind, og derefter gik alt meget hurtigt fra godt til skidt. På ti sekunder var den ude af huset og inde under min bil. Næsten som om den var klar over, at Hr. fremmed ikke var en ven, og så sker følgende:

 

 

Jeg forsøger at kalde den til mig og lokke med noget kødpålæg.

Hr. frivillig deklarerer, at han stiller transportkassen her hos mig, og så kan jeg bare ringe efter ham når katten er indfanget. Han vil i ventetiden køre en lille tur!!!!

Jeg spørger målløs om det da er hans mening, at jeg alene skal overmande en nu ræd kat??

Og ja, det er det så.

Han kører og jeg går i krig.

Kat bliver lokket og taget op i favnen, og bragt til huse igen.

Kat nægter at blive spærret inde.

Kassen bliver stillet lige ved siden af lænestol, hvor jeg sætter mig, og forsynet med dejligt duftende kalkunpålæg.

Kat bliver efter ti min så fristet, at det lykkedes mig at få den ind og lukke lågen.

Jeg ringer til Hr. frivillig og Kat går samtidigt fuldstændigt grasat.

Hr. frivillig roser mig for min effektivitet, og siger at han vil vende kareten og komme efter den.

.

.

.

.

 

TRE kvarter og en nu fuldstændigt nedbrudt hylende kat senere, er der stadigt ingen Hr. frivillig at øjne.

Kat er nu så stresset at den har haft afføring.

Jeg ringer endnu engang op, og spørger hvor han bliver af. Hr. frivillig meddeler at han er i Dannemare ( ca 30 min herfra ), og at han jo ikke kan bruge hele sin søndag på at hente katte, og at jeg lige må berolige kræet eller evt   L U K K E  den  U D   igen!  JEG flipper og forklarer ham, at det nærmer sig dyrplageri, og at hvis jeg først lukker den ud, kommer den aldrig ind igen, OG at den nu er så bange ,at den er smurt ind i sin egen afføring, hvilket i sig selv er noget af det værste der kan overgå en kat, OG at han lovede at ville komme så snart jeg havde fanget den. DET er noget jeg tager bogstaveligt eftersom der ingen grund er til, at gøre tingene værre for dyret end de er allerede, OG at det var hans opgave at hente den, IKKE at køre ad helvede til imens jeg gør HANS arbejde.

 

Hr. frivillig fortæller at han kan være her om en halv times tid.

Holger er nu endeligt vågnet af sin dvale og er gået ud til kat i bur.

IMG_8327

Som jeg, er han helt i vildrede og beslutter sig for at gøre som mor:

 

IMG_8330

Han lægger sig og venter. Og holder øje.

 

Jeg er nu så stresset og fortvivlet over sorte kats tilstand at jeg er på nippet til at græde.

Holger flytter sig og vælger nu at rykke hen til mig

IMG_8331IMG_8332IMG_8333

“Hvad er det der sker med min ven?” , synes han at spørge..

 

 

Det ender med at katten når at sidde indespærret en time.

 

Da Hr. frivillig endeligt ankommer er han møgirriteret, og ikke til sinds at være påvirket af kattens tilstand.

Jeg forklarer ham, at det er tydeligt at den er påvirket og spørger ind til, hvad der nu skal ske med den, og så er det at jeg går helt i sort da han siger:

 

“ ja, det er jo tydeligt at den er helt vild. DET kan hun ( kattehjemsdamen), slet ikke have med at gøre så den bliver selvfølgelig aflivet.”

 

A hva gør den?? Spørger jeg rystet.

 

Og jeg fortsætter med at gentage endnu engang, at det er en tamkat, at den er øremærket, at det var meningen at den skulle tjekkes og sendes tilbage til ejer, OG at den sågu da kun er vild lige nu, af bare stress over at være spærret inde. Endnu engang bliver jeg nu forholdsvis køligt gjort bekendt med, at sådan en vildkat kan ingen håndtere.

 

Jeg tilbyder så, at HVIS der ingen ejer kan opdrives OG HVIS den ellers er rask og kastreret, så vil jeg gerne give den et hjem her. Hr. frivillig bliver nu så sur, at han stiller mig et ultimatum!

 

Vil du HA den kat eller vil du ikke? Nu må du beslutte dig. Jeg kan ikke bruge hele dagen på det her. Enten bliver den her, eller også tager jeg den med og får den aflivet. Lev med det.

 

 

**************************

 

 

Jeg ved ikke hvad andre ville have gjort, men jeg ved at, JEG slet ikke kan tage den slags beslutninger på det grundlag, og under sådanne omstændigheder. Jeg ved også, at det var min hensigt at bringe sorte smukke kat sammen med sin ejer igen. OG at det hele endte så tragisk, at jeg endnu sidder her med lyden af dens mijauen i ørene, og synet af dens små sorte poter smurt ind i afføring, stikkende ud mellem tremmerne på transportkassen. Og jeg græder. Igen. For jeg sendte katten med manden. Vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Og jeg ved at jeg aldrig aldrig nogensinde igen ringer til dyrenes beskyttelse. Så hellere ende som hende københavneren, der har tusind katte. Jeg skal nok komme over det og videre, men jeg vil aldrig igen skulle leve med at sende en smuk og kærlig kat væk på den måde. DET ER FANME dyremishandling og ikke noget jeg vil lægge navn til.

 

 

Jeg VED GODT at løse katte er et stort problem hernede. Jeg ved også godt, at dyreværnet er overbebyrdet, og ikke har kapacitet til alle de stakkels katte, som af mange grunde ender uden hjem, men uanset hvad så er der ingen undskyldning for ikke, at behandle de katte der må afsted til en uvis skæbne, værdigt og kærligt. Jeg ved også godt, at de frivillige på lige fod med andre sociale hverv, skal have hård hud på tænderne, for ikke at gå ned på de triste skæbner, men jeg gentager.. er de nået til at have SÅ hård hud, at de ikke er kærlige over for dyrene i den tid de har dem i deres varetægt, så skulle de faneme finde sig et andet fritidsjob.

 

 

IMG_8323

Her er sorte smukke kat lige indfanget og stadigt ren.. Man kan ikke redde alle og hele verden, det ved jeg godt. Men jeg forsøgte at gøre det bedste for ham her. Sådan gik det bare ikke. Og Holger…

 

 

… han fattede ikke en meter, af hvorfor hans mor spærrede hans nye ven inde..

75 kommentarer:

  1. Åh... Sikken en oplevelse. Du kan dog altid ringe til dyrlæger, hvis den er øremærket. Så kan de opgive ejers navn og telefonnummer. Kh Charlotte

    SvarSlet
  2. Hvilken forfærdelig beretning☹ Men du gjorde alt hvad du kunne, Henriette💗

    SvarSlet
  3. Nedslående læsning.
    Jeg ville også have ventet en mere værdig behandling, hvis jeg havde ringet til dyrenes beskyttelse. Det kan godt være, det er nødvendigt at aflive nogle af de indbragte katte, men det hører måske til de ting, der kan siges mere eller mindre indfølende.....
    God idé, den med at ringe til dyrlægen om 'stelnummeret'.

    SvarSlet
  4. Aldrig DB..har meldt mig ud for meget længe siden og det kender jeg flere der har gjort..:-(
    Kattens værn er derimod rigtig gode.
    DB må ikke bare aflive en øremærket kat man skal først se om man kan finde ejeren.
    Grib du knoglen mandag og bed om en forklaring og hvad der er sket med katten.
    Hvor er det forfærdelig med den smukke kat..:-(

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  5. Annie Skibsted04 august, 2014 11:44

    Forfærdelig historie!!!!!
    Navnet Dyrernes Beskyttelse bør jo sige det hele.
    Det er en organisation, man går ud fra, er der for dyrernes skyld......

    SvarSlet
  6. Kære Henriette,
    Ååååh hvor jeg forstår din vrede og din magtesløshed overfor situationen. Tud..tud..og RÅB!
    MEN! Hr.Frivillig afliver jo ikke selv katten. Dertil skal der en dyrlæge. Og en ansvarlig dyrlæge vil ALDRIG ALDRIG aflive en øremærket kat, uden først af have identificeret den.
    SÅ! Læn dig tilbage, nus Holger bag øret, medens I bliver enige om at Sorte Missen nu er hjemme i trygge rammer hos sin familie.
    Det tror jeg :-)
    kh
    Mayer

    SvarSlet
  7. Han skal da simpelthen FYRES.Jeg er så rystet........Jeg håber du klager over ham, Henriette, hvis du har overskud. Så hjælper det jo ikke meget at man ører tatovere sin kat , hvis de bliver aflivet , når de bliver fundet.

    Hvor er det synd for dig og holger, at i skulle opleve det og for den lille sorte kat.

    Masser af knus til dig og Holger( den gode kat) :-) fra Joan

    SvarSlet
  8. Det er da en ualmindelig trist oplevelse. Jeg troede at frivillige hos Dyrenes Beskyttelse, var frivillige fordi de ville hjælpe dyrerne. Jeg håber og tror også, at en dyrlæge ikke bare afliver katten, men forsøger at finde ejerne.

    SvarSlet
  9. For 4 år siden lagde en vildkat et kuld killinger (4 stk.) på vores lade loft. Jeg fik kattemor og killinger indfanget af kattenes værn. Neutraliseret og genudsat. Brugte mange timer på loftet for at socialisere dem. Havde på daværende tidspunkt en gammel hunkat på 15 år, der gjorte mange anstrengelser for at skræmme dem væk. Men isolerede dem i et loft kammer. De blev halv tamme, og det lykkedes mig at finde nye hjem til to af dem. (hunkattene) De to brødre blev her på matriklen, med stor respekt for den gamle hunkat. Da de var omkring 1½ år blev den ene "killing" væk. Jeg ledte landevejen tynde, og ringede til teknisk forvaltning i de omkring liggende kommuner, for at finde ud af om han evt. var blevet kørt ned. Dette dog uden resultat.
    Oooooog NU, kommer jeg endelig frem til pointen ;-)
    2 år senere blev jeg ringet op af en dyrlæge 40 km. fra hvor vi bor, idet en dame havde fundet en kat ved et Byggemarked. Qua øretatoveringerne kunne han spores til min adresse. Han havde været væk i 2 år. Hans bror gad nok ikke at se ham hjemme igen, og damen ville gerne have ham. Så jeg overdrog ejerskabet til hende og sendte også foto's af ham som "bette killing".
    Hvor han har været i de 2 år, ved kun han. Men han var ved god huld, god pels og meget kælen.
    Så kære Henriette, det blev en lang historie. Men en historie fra det virkelige liv, der skal bekræfte dig i, at du gjorde det helt rigtige. Du skal ikke ligge søvnløs og tro at Sorte Missen er aflivet. Det sker IKKE for en øremærket kat :-)
    kh
    Mayer

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det gør det desværre. Det skete for en katte ejer ...en sag du kan læse om på Facebook gruppen " gør dyrenes beskyttelse det godt nok"?

      Slet
  10. Jeg forstår simpelthen ikke, at du ikke beholdt Kat, som du selv skriver at du var villig til. Men da Manden beder om en endelig beslutning, lader du alligevel Kat af sted?
    Hvorfor? Fordi du blev sur på Manden over at han bliver irriteret og beder om en beslutning? Det giver ingen mening.
    Ja, Manden og DB har handlet kritisabelt, men er vi måske også ude i noget projicering her?
    Jeg mener, du ville tage Kat (skriver du), men så alligevel ikke, for du kunne ikke tage en beslutning da Manden spørger, selvom du lige havde taget den?
    Det giver altså ingen mening.
    Medmindre du bare prøver på at sætte dig i et pænt lys, også overfor dig selv.
    Alt i alt og øv øv, blev det tydeligvis til en rigtig, rigtig dum møgsituation, især for den lille stakkels kat, som selv Holger havde accepteret.
    Ja, jeg forstår så sandelig godt din frustration, men godt nok ikke dit valg!!!
    Jeg kan godt forstå du har det skidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da godt nok en skrap udmelding! Henriette har tydeligvis været i en rigtig presset situation og har det meget skidt med det - så synes jeg egentlig ikke, der er grund til at piske hende mere.

      /Reke

      Slet
    2. Jeg pisker sørme ikke!
      Jeg undres dog meget Henriettes valg, jvf hendes skriv, som jeg også skriver i min kommentar. Intet pisk dér!
      Men det giver absolut ingen mening, derfor min undrenæ og deraf min kommentar.
      Hvordan du så læser og tolker den, det kan jeg godt nok ikke klandres eller tage ansvar for!
      /Zanne

      Slet
    3. Kære Zanne
      Om du pisker en stemning op eller ej, vil jeg lade andre om at tage stilling til, men husk at det skrevne ord kan tolkes hårdere end når man står over for personen selv.
      Henriette nævner selv i det ovenstående at med hendes budget, er der ikke råd til flere dyr (kan være du har misset det) og når hun står med syg kat, så er der ikke nogen der hjælper hende, sådan bare lige. Men Henriette føler for dyr og jeg tror egentlig også jeg ville have det vildt dårligt med at stå i den situation.
      Så ens mening kan godt komme frem, også selvom den ikke klapper Henriett på skulderen, bare det bliver skrevet så det ikke føles som en lussing.
      /Kari

      Slet
    4. Nej Kari, jeg har såmænd ikke misset noget som helst, heller ikke det faktum at hun skriver at hun beslutter og tilbyder at beholde Sorte Kat.
      Ligeså hæfter jeg mig ved hendes mange modsatrettede ytringer, hvor du selv nævner et par af dem.
      Jeg har fulgt H længe, og kender godt hendes situation, men stadig - hun skriver selv at hun vil beholde Kat, men gør det ikke.
      Ligeså stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvorfor hun afgiver katten, omstændighederne taget i betragtning. Hvorfor ikke vente til mandag og kontakte en dyrlæge?
      Sådan hendes gode dyrehjerte taget i betragtning.?
      Jeg mener at H også bærer et vist ansvar i denne historie, uanet hvad der efterfølgende skete med det stakkels dyr.
      Hvis min mening og holdning føles som en lussing, må det være fordi sandheden er ilde hørt.

      Slet
    5. Jeg forstår heller ikke hvordan man som kattejer kan sende en kat afsted med en mand, der direkte står og siger at katten vil blive aflive med det samme. Hvad hvis det havde været ens egen kat, der var end i denne situation?? Synes H havde chancen for at stoppe det flere gange og han spørger hende direkte om hun vil have den, ellers bliver den aflivet. At han tilsyneladende hader katte og vælger at dræbe den selv, er jo fuldstændig vanvittigt og faktisk også strafbart, så vidt jeg ved. Han burde selv få en kugle for panden, det er min mening, han kan jo ikke være rask oveni låget! Virkelig trist historie og er pt. rasende over at mennesker er skyld i at dyr ender i sådanne grimme unødige ituationer

      Slet
    6. Meget enig med Zanne pg anonym.

      Slet
    7. Zanne skriver: "Jeg mener at H også bærer et vist ansvar i denne historie, uanet hvad der efterfølgende skete med det stakkels dyr.
      Hvis min mening og holdning føles som en lussing, må det være fordi sandheden er ilde hørt."

      Godt nok ikke en iorden bemærkning! At laste Henriette og gøre hende til medskyldig i, hvad jeg vil kalde et decideret kattemord, begået af en mand, som åbenbart aldrig nogensinde skulle have arbejdet med dyreredning og ej heller have adgang til skydevåben, er simpelthen for groft!!!!! Di eneste undskyldning for en sådan kommentar er, at du måske på pågældende tidspunkt ikke var klar over at han skød katten direkte i transportkassen! Nok ikke liiiige dét som Henriette eller nogen som helst anden dyreven kunne have forestillet sig i sin vildeste fantasi!

      Slet
  11. Jeg ville følge op på sagen og bede om bevis for, at man har forsøgt at finde ejeren til katten via øremærkningen. Det kan sågu' ikke være rigtigt, at man afliver den, får man har undersøgt ejerforholdet. At kalde den vildkat, når du oven i købet har fortalt, hvor kælen den er ...! Stakkels stressede mis.
    Katten Værn er såmænd ikke meget bedre end DB. For nogle år siden, stod jeg på min svigermors altan i et ejendomskompleks og så, at KV indsamlede vildkatte i bure, gik hen til deres bil, trykkede bunden af buret op mod katten, som fik blottet deres mave, hvorefter de gav kattene den dødelige sprøjte UDEN nogen bedøvelse - og heller ingen tjek af kattene forinden. Desværre stod vi og skulle til Jylland, så jeg havde ikke mulighed for at løbe ned i gården og tale med store bogstaver. Men stadig (mange år efter) er jeg SÅ ked af, at jeg ikke tog mig tid til at redde 7 katte men fandt det vigtigere at nå en færge.
    DB, KV er gode til at markedsføre sig på dyrenes bekostning, men de er hårde under huden, hvis det ikke er større kendte dyremishandlingssager, som er oppe i pressen, de skal tage sig af.
    Godt du fortæller din tragiske oplevelse, Henriette. Sådan en frivillig burde smides ud af DB øjeblikkelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Klogt svar fra Lone -

      Desværre har jeg oplevet noget lignende, og man står fuldstændig PAF, når man oplever det. Det ER en "kold tid vi lever i". Jeg kan godt sætte mig ind i Henriettes situation, og jeg er overbevist om, hun ALDRIG havde troet, en organisation som DB ville handle, som det hun og Sortemis blev udsat for - ellers havde hun bestemt ikke henvendt sig til dem. Hun er simpelthen blevet "overrumplet" og gået i chok. Helt forståeligt, for alle tror og mener jo, at når en kat er øretatoveret, er den "sikret" mod aflivning. DET BYDER LOVEN FAKTISK! Men for mange -også ordensmagten- , er det jo "bare en kat". Tænk hvis det var DIN lille datter, der sad derhjemme og græd over tabet af en kat, og du sagde: ...."jamen, kære ven.. enten er Kat død, og hvis ikke, så kommer den tilbage, FORDI DEN ER ØRETATOVERET!" ouch-ouch.

      Desværre er der mange syge mennesker, der bare har et HAD til katte.. også "indenfor murene". Nogle, finder desværre glæde ved at lemlæste dyr, så det er lidt som at ansætte en pædofil i en børnehave, bede ræven om at vogte høns.

      Sådanne sager bør absolut politianmeldes. Det håber jeg, Henriette har gjort. Det SKAL accepteres af politiet som en sag, da det er brud på loven! Så må etaten spare lidt på kaffepauserne med citronmåne.

      Slet
  12. Burde den mand ikke aflives i stedet? Ham kan man ikke have som repræsentant for Dyrenes Beskyttelse. Jeg håber virkelig, du gør noget ved sagen Henriette, og du kontakter Dyrenes Beskyttelse og det "kattehjem" katten skulle bringes til. Punkt 1 for en øretatoveret kat er at dens hjem findes, ellers er der jo ingen mening i at få sin kat øremærketatoveret. At kalde en øremærket tam kat for vild, fordi den er utryg ved ham og situationen, og at den skal aflives, fordi damen fra kattehjemmet ikke kan styre den, er noget forfærdelig noget at sige. Den mand burde smides ud fra Dyrenes Beskyttelse OMGÅENDE!
    Jeg håber, du allerde har ringet tidligt i morges, inden katten er kommet i hænderne på aflivningsfolk. Også for at høre, om manden overhovedet har bragt katten, og ikke "ordner" aflivninger selv, gasset katte med udstødningsgas fra bilen, som de gør i Kattenes Værn! Man kan tro alt muligt om en sådan mand. Bare du havde skrevet kattens nummer ned men det er nok noget, man først tænker på bagefter. Det ville være godt at spørge ind til, hvad der er sket med katten, og hvor den er nu. Det svar du får, kan afgøre, hvd der videre skal ske. Kh Mette.

    SvarSlet
  13. Det var godt nok en sørgelig historie. Du sendte den stakkels kat i dødens gab. Det er såå sørgeligt, og jeg havde ALDRIG gået med til at den onde mand uden sympati, empati og omsorg for dyrerne havde taget dem med. Bare du kunne have beholdt den, især når de gik godt i spænd. Jeg ved at en bestemt dyrlæge, se min side, reklamerer med meget billige omkostninger for neutralisering, og vaccination, og det er meget billigt. Havde du været mere fattet, var der helt sikkert muligheder for den stakkels kat, og jeg ved at dyrlæger uden omkostninger aflæser kattens øremærkning uden ekstra omkostninger. Hvor er det bare trist så trist at jeg måtte græde. Stakkels stakkels kat. Det er bare så uretfærdigt.

    SvarSlet
  14. Jeg forstår, hvis Henriette i øjeblikket måske er handlingslammet. Måske er der andre, som læser med her på siden, som vil træde i karakter? Mette.

    SvarSlet
  15. Puha sikke da noget. Hvis du får oplysninger om hvad der er sket videre med sortemis, håber jeg at du skriver det herinde. Knus til dig.

    SvarSlet
  16. Jeg forstår ikke, at du ikke kunne vente til i dag, så kunne du have kørt katten til dyrlægen, og han/hun kunne have checket øremærket og fundet kattens ejer... - En dag mere, ville have betydet forskellen på liv og død for denne kat, og måske endnu større forskel for den familie der sidder og mangler ham .-(

    SvarSlet
  17. rigtig sørgelig historie, men det viser bare endnu engang at katte ejerne må få deres hun katte neutraliseret og han kattene steriliseret,der er alt for mange katte i DK, hvis ikke det sker vil mange flere katte komme til at lide både sult og nød, syntes ikke man kan lægge ansvaret på dyre internaterne, men det er godt de er her, men først og fremmest må det da påhvile katte- ejerne at få stoppet formeringerne,

    SvarSlet
    Svar
    1. En kat der er øemærket er helt sikket også steriliseret: Mette.

      Slet
  18. Helt enig "Anonym" 15:43
    Et af problemerne er, at det ikke koster noget af få en alm. kat. Se bare, hvad der bliver efterladt i sommerhus områderne. Det der vrøvl med at katten er sin egen, gu er den ej! Folk det holder kat, må tage det ansvar der følger med
    Hvis folk havde købt en rasekat i dyre domme, havde man nok ikke bare lukket den ud, til besvær for andre mennesker, men havde bygget et sted til den udendørs.

    Men uanset hvad Henriette, så bliver en øremærket kat ikke aflivet sådan uden videre

    SvarSlet
  19. Det gjorde den så her. Skudt af Tage Møller repræsentant for Dyrenes Beskyttelse.
    Defineret som vildkat, uden check af øretatoveringer, og skudt direkte i transportkassen, idet den jo overhovedet ikke var til at få ud. :-(
    Forklaret til mig i en telefonsamtale, med Tage Møller, om kattens videre forløb, da den forlod Henriette.
    Det er så en forkert behandling af denne sag, at den ikke skal slutte her.
    Den skal forfølges. Og det gør jeg.
    kh Mayer

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK Mayer!!! fordi du handler. Mette.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Mayer - Du er fantastisk for at du handler på denne historie. SÅ tragisk.
      Kh.
      Sanne

      Slet
  20. Nå det troede jeg ikke de gjorde.
    Man skulle mene de forsøgte at finde ejerne og hvis ikke, så aflivning.

    SvarSlet
  21. Selvfølgelig vil jeg ligge navn til, men jeg er ikke på Instagram. Mayer = Maybritt Jørgensen, Torslunde ;-)

    SvarSlet
  22. Åh, Henriette - det gør mig rigtig ondt :-( Du handlede i bedste mening og blev mødt af en så uprofessionel og kynisk repræsentant for DB, som oven i købet handlede imod bedre vidende. Ét er, at der er mange vildkatte, at folk ikke får neutraliseret deres katte, og at internaterne er overfyldte. Noget andet er, at man - mod bedre vidende - skyder en tamkat! :-(

    Jeg er selv medlem af DB og overvejer lige nu, om dette er en grund til at melde sig ud… :(

    Stort kram til dig, Henriette.

    /Reke

    SvarSlet
  23. Trist historie. Er meget enig med Zanne i hvorfor du ikke holdt kat tilbage når du nu var utryg ved ham fra db. Jeg havde dælme ikke sendt ham ud i uvisheden ,men beholdt ham og fundet en anden løsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg nok også - Men det er jo nemt at efterrationalisere. I situationen blev der handlet efter bedste overbevisning.
      Kh.Sanne
      Ps. Rigtig synd for dig Henriette - Du skal nu ikke have det dårligt. Det er svært at vide hvordan man reagere før end man er i situationen. Pas på dig og din Holger.
      Kh. og mange tanker Sanne

      Slet
  24. Sidder her og tårnene triller ned af kinderne på mig, føler din smerte og den frivillig skulle aldrig have lov til at have den funktion.

    SvarSlet
  25. Så tror jeg vist lige jeg ved hvad jeg ikke skal støtte længere! Føj da..

    SvarSlet
  26. fremadrettet hvis der er øremærkning så ring til 118 og bed om nummeret til katteregistret (mener jeg det hed) og så ring til dem og giv dem nummeret...
    Vi fandt en kat der var blevet ramt af en bil med øremærke hvor vi valgte at ringe til dem og de fandt så det sidstkendte sted den havde haft adresse og kontaktede dem så de vidste hvor de kunne finde deres kat...

    SvarSlet
  27. ved du så hvordan det er gået med den sort kat? kunne godt tænke mig at vide hvad de så med denne kat?

    SvarSlet
  28. Så vidt jeg har forstået i en anden kommentar, blev den skudt. :'(

    SvarSlet
    Svar
    1. dyrenes beskytelse gir jeg os en hat for,forleden var der 30 killinger i en nabo by de heller ikke tog sig af,men njd kom og hentede dem alle ,og de bor i nordjylland..nogen af de killinger var næsen døde ..og meget syge..tro mig jeg stytter aldrig mere den lorteforening..

      Slet
  29. Når nu du skriver Dyreværnet til sidst så er det altså ikke en del af dyrenes beskyttelse men en helt anden organisation og jeg synes, det er ærgerligt hvis den her historie skal gå udover Dyreværnet da det jo tydeligt er dyrenes beskyttelse du har haft kontakt med..

    SvarSlet
    Svar
    1. Dyreværnet har no kill politik, så det altid et godt sted at starte. Dem støtter jeg "big time".

      Slet
  30. Hr. frivillig skal helt klart meldes for dyreplageri. Man må da ikke bare skyde en tamkat, der er øremærket.
    Eva

    SvarSlet
  31. Hvis jeg var dig ville jeg ringe til det lokale politi og melde Dyr Værnet for dyr mishandling. Der ikke Hr frivillige men DV der skal meldes for det under deres ansvar hvad der udføres af deres folk. Der er dyr etiske bare at skyde er dyr som opholder sig i kassen der ud over har han tilladelse til det fra politiet og Dyr Værner.
    Mvh
    Morten

    SvarSlet
    Svar
    1. Der glemt sig vist lige et "ikke" dyr etiske 😉

      Slet
    2. Sorry det Dyrene Beskyttelse der skal anmeldes...
      Morten

      Slet
  32. Nå min besked forsvandt lige. Måske den ender med at ligge her to gange.

    Jeg ved ikke om du har fået tjekket øremærket? Eller har haft sortemis forbi en dyrlæge for at se om den er chippet.

    Jeg spørger fordi jeg har en efterlysning på en sort kastrat ved Navnet Gizmo. Han forsvandt sporløst for nogle måneder siden, og der er udlovet en større dusør på at få Gizmo hjem, for Gizmo er terapikat til en ung dejlig mand med autisme, faktisk er Gizmo hans medicin.....

    Nu ved jeg ikke hvor i landet dette er sket, men PLEASE kontakt mig med øremærket eller evt chipmærket. Håber og ønsker i stilhed det er Gizmo, så Daniel kan få sin så vigtige medicin tilbage.

    Mvh Sysser - NJDyreredning 50577879

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber ikke det er Gizmo - hvis denne sort mis er blevet aflivet. Det vil da være for synd for både missen og Daniel.
      Kh.Sanne

      Slet
    2. Sysser..denne kat er fra Rødby, Lolland..:-(

      Slet
  33. Her er nogle ting, som ikke stemmer. Dyrenes-Beskyttelse, afliver ikke raske dyr, samt ingen dyrlæger afliver raske dyr, heller ikke selv, om det er en vildkat. Hvis en dyrlæge afliver et rask dyr, som er mærket, bliver der et rama skrig, mod dyrlægen. En kat, for dufter oftest fra sit hjem, for en periode, dette er grunden til, at man ikke skal fodrer en til løbende kat, for så bliver katten hos en.
    En vildkat kan INGEN få i en almindelig transport kasse, hvilket de frivillige for Dyrenes-Beskyttelse godt ved.
    Samt hvorfor aflæste du ikke bare øremærket, og ringede, til enden politiet, falk eller en dyrlæge? Så kunne du have været den glade overbringer af nyheden, om katten, til retmæssig ejer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig afliver DB raske dyr, der er sågar et katteinternat der har opsagt samarbejdet, fordi de ikke ville være med til at sunde raske katte skulle lade livet, så det er et faktum at de afliver raske dyr, særligt killinger ryger for et godt ord fordi de er så mange og hvis en kat fejler det mindste bruger de heller ikke ressourcer på dyrlæge, så de er ikke til at regne med når det kommer til dyr, desværre...

      Slet
    2. IGEN... det var IKKE en vildkat. Jeg brugte iøvrigt en rum tid på at forsøge at aflæse mærkningen, SAMTIDIGT med at en medarbejder fra DB var i røret. Jeg blev vejledt til at smøre øret med olie, og derefter lyse på det med en lommelygte, hvilket jeg forsøgte på. Katten slikkede det meste af olien af mine fingre OG det var ikke til for mig, at få øret til at være stille længe nok. I sidste ende besluttede den ansatte, at sende en frivillig ud til mig for at aflæse mærket. The rest is history...

      Slet
  34. så for at opsummere: Du har fodret en tilløben kat (fejl), og ladet det fortsætte længe endda. I løbet af al den tid, får du ikke tjekket hverken øretattovering eller chip for ejerskab(fejl) så du ringer aldrig selv til ejeren(fejl).
    Du bringer ikke selv katten ind til DB, men forventer istedet, at en FRIVILLIG skal gøre det for dig(fejl), du gør endda tykt grin med ham, og kalder ham HR.FRIVILLIG(arrogant fejl!)
    Du indfanger ikke katten selv(fejl) så en fremmed ulønnet frivillig, skal stå og spilde tid. Selv da han udnytter tiden, og servicerer en anden klient imens du roder rundt under bilen, kritiserer du ham for ikke at sætte sig og vente, eller bedre, at han ikke gør DIN pligt, og straks kaster sig ud i kattejagt(klog fyr).. Endelig gør du noget klogt, og indfanger SELV katten-SOM DU BURDE FRA START-og stadig kritiserer du den frivillige(fejl) fordi han gør sin pligt et andet sted, mens du gør din del. Ifølge din egen tidsplan, kører han 2x30km,henter en anden kat, og er tilbage hos dig indenfor halvanden time - imponerende effektivitet. stadig jager du med den frivillige(fejl)
    Da hr.frivillig tydeligvis er liiidt træt af dig, bruger han ikke meget tid på høflighed(ok ok..fejl), og burde have fortalt dig grundigere, at du selv kunne have ordnet alt dette SELV, med blot to tlf.opkald (1.dyrlægen..2.ejeren) og giver dig en sidste chance, for at beholde katten selv, til du har foretaget disse to opkald. Han fortæller dig endda, at katten har stor risiko for aflivning, hvis han skal tage den med, og STADIG synes du det er nemmere, at lade ham køre afsted med kræet(wtf!? FEJL!!)..

    Det havde taget kortere tid, selv at ringe rundt, end det tog dig at skrive dit indlæg . . og med lidt held, havde de glade ejere været så glade, at du nu havde nydt gratis rødvin, istedet for at sumpe rundt i fortrydelsens bitre druer

    ..Til Hr.Frivillig: keep up the good work, og husk at bruge service, selv overfor de halvdovne klinter. En dag husker de, at du gør det for dyrenes skyld, og IKKE for at hjælpe den danske bedsteborger, og så vil din indsats forhåbentlig være bedre værdsat, selv når du også har en dårlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved du hvad jeg synes er mest interessant ved dit lange harmfulde skriv Hr. Anonyme... Det er det faktum, at jeg på intet tidspunkt har omtalt noget som helst sted, HVAD den frivillige foretog sigi Dannemare. Jeg har derimod fortalt hvad der blev sagt til mig da jeg ringede og rykkede for hans tilbagekomst. Og hans svar var, at han IKKE ku bruge tid på at hente katte hele søndagen. Enten lægger du så de to oplysninger sammen, og får det til at han hentede en kat i Dannemare, hvilket er ren spekulation ELLER... at du har insiderviden. MAO, du er Hr. Frivillig selv. Personligt aner jeg ikke hvad formålet med turen til Dannemare var, det blev jeg ikke informeret om, og det kom vel heller ikke det smør ved. Vær du bare harm i fred. JEG ved hvad der skete og JEG ved at jeg har handlet korrekt. Jeg er ikke den eneste, som forventer om ikke, at den frivillige spæner rundt i ring efter en tam kat, så i det mindste hjælper til med at få den ind i en kasse. Min sti er helt ren som nyvasket sne, hvilket er mere end det mudder, som den frivillige vader rundt i lige nu. Iøvrigt drikker jeg ikke rødvin. SKÅL

      Slet
    2. haha dette er da Hr. frivillig selv..du har ikke skrevet nogen steder om at han kørte 2 x 30 kilometer eller hvor han tog hen.
      Så ja enten er det ham selv eller en der kender ham..;-)

      Slet
    3. Det er tydeligt, at 'Anonym' er hr. Frivillig, Tage Møller, nu eks-kredsformand i DB, Rødby.
      Selv hans indlæg påviser, hvor kæmpe et fjols, han er.

      Slet
    4. Intet, absolut intet af det skrevne ændrer på den kendsgerning at hr. Frivillig ulovligt aflivede en øremærket kat.
      Indlægget er patetisk, men fuldstændig ligegyldigt

      Slet
  35. STAKKELS STAKKELS KAT, du skulle have fundet ham et godt hjem...det er altså muligt med en sød kat som muligvis var neutraliseret og enda mærket!
    db kan man ikke regne med, det er en pengemaskine

    SvarSlet
    Svar
    1. Bagklog kan man altid være..

      Slet
  36. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  37. DB har tydeligvis fejlet endnu engang. Det er mange år siden det begyndte at gå galt for dem. Og de har tydeligvis ikke ramt bunden endnu.

    Trist.

    SvarSlet
  38. Og Hr.Frivillig, Anonym eller hvad du nu kalder dig.
    Pudsigt at du ved "så meget" og leger anonym?
    En anden gang kunne du også bare gøre dit job, så ville du ikke behøve kommentere som anonym :)

    SvarSlet
  39. Hr. Frivillig har altid været bindegal og uden for pædagogisk rækkevidde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder for mig meget utrygt at sådan et menneske kan blive kredsformand noget sted. Nogen har for pokker VALGT ham, forhåbentlig fordi han var den bedste?
      Hvad er det for en kultur der er i den forening?

      Slet
  40. Milde himmel, der er da tilsyneladende ingen ende på, hvor mange fejl diverse anonyme personager mener, Henriette har begået i denne sag. Jamen godt så - vi tager det lige fra en ende af:

    Henriette har over længere tid fodret en, ikke tilløben, men tilløbende kat? Bortset fra, at ingen endnu har set Holger løbe, er den god nok. Henriette har taget en herreløs kat til sig og ud af sin beskedne pension sørget for, at den er blevet kastreret, øremærket osv. Det har hun gjort, fordi hun ikke ønsker sin lille matrikel overrendt af hjemløse katte. At de omstrejfende alligevel fra tid til anden dukker op, kan hverken hun eller andre gøre for. Holger smider dem generelt på porten - det er nemlig det, han er der for!

    Den sorte havde Holger ikke noget imod - dyr har ofte en unik forståelse for deres mindre heldigt stillede artsfæller, og selvfølgelig får den sultne kat da noget at æde. Men da Henriette netop ikke ønsker flere katte, gør hun det, ni ud af ti nok ville have gjort: Kontakter en kendt dyreværnsorganisation, fordi hun naivt tror, at den vil være behjælpelig med at få sort kat, der faktisk er øremærket, hjem til nogen, der i hvert fald engang har holdt tilstrækkeligt af den til at ofre en øretatovering (sikkert også en neutralisering). Samtidig tilbyder hun, at hvis ejer ikke kan findes, kan hun overtage sort kat.

    Nu skælder anonym usling ud over, at Henriette ikke bare tjekkede tatovering (staves ikke med dobbelt-t på dansk) eller chip og derved selv fandt frem til ejeren. Jamen - hallo - hun prøvede skam, men selv for dyrlæger er det skidesvært at læse ældre tatoveringer på sorte katte. Og selv om Henriette har et almindeligt veludstyret hjem, har hun trods alt ikke en scannner til de mikrochips, nogen vælger at udstyre deres dyr med. Har Dyrenes "Beskyttelse" mon? Uanset hvad har det aldrig været Henriettes pligt at finde dyrets ejer - og endnu mindre, som andre lader til at mene - at formidle den til et nyt hjem!

    Og nej, Henriette bringer ikke selv katten til Dyrenes Beskyttelse! OK, hun har tilfældigvis en bil, men det her kunne lige så godt være sket for mig - jeg har ingen bil. Skulle jeg så være kommet cyklende med katten? Jeg ved ikke, hvad det er for en del af ordet FRIVILLIG, anonym usling ikke forstår? Måske kalder hun ham Hr. Frivillig for ikke at hænge ham ud med navns nævnelse, selv om han ved Gud ikke fortjener andet. Men lad os da endelig kalde ham Tage Møller - og for god ordens skyld - jeg er heldigvis ikke i familie med ham!

    Faktisk indfanger Henriette selv den stakkels kat, men hun kan sjovt nok ikke gøre det, før hun har en transportkasse til rådighed. Hr. Frivillig kunne jo bare have læsset kassen af og dernæst lavet en aftale om f.eks. at hente kattedyret næste morgen. Hvis Hr. Frivillig generelt føler, at alt dette er spild af hans tid, har han jo helt enkelt ikke fattet koncept frivilligt arbejde!
    Nu forsøger Hr. Frivillig tilmed at pådutte Henriette en hang til rødvin - jamen der er så dejigt ude på landet, hvor rygter sættes i omløb på så mange subtile måder.

    Så, Henriette, ud over, at du er den tossede køwenhavner, der tog en enkelt kat til sig, men derudover ikke har planer om at blive Rødbys Crazy Catlady, er du nu også småfordrukken, og hvis bare du havde vidst, at du kunne have scoret lidt rødvin på at finde kattens ejer ... Men det var du selvfølgelig for dum til, så i stedet ulejliger du en stakkels mand, der ganske vist gerne over for hele verden vil fremstå som god og hjælpsom, bare helst ikke lette røven i den forbindelse. Skam dig, Henriette!

    Nej - det skal du naturligvis ikke! Du gjorde det, ni ud af ti af os ville have gjort, fordi vi - åbenbart helt uberettiget - har tillid til en kendt dyreværnsorganisation. Jeg håber sateme, Tage Møller er stolt af sig selv, for ovenpå denne sag kender jeg ingen, der vil støtte den forening med så meget som en bøjet femøre. Og det er fandeme synd for dyrene!






    SvarSlet
  41. For god ordens skyld. Vil jeg lige præcisere, at Henriette med vejledning fra Dyrenes Beskyttelse, har forsøgt at aflæse øretatoveringen. Dette ved hjælp af olie og bagfra lysning med lommelygte, hvilket også er den metode, der anvendes af dyrlæger. Da dette ikke kunne lykkedes valgte DB medarbejderen, at sende en frivillig til adressen. Hans opgave var at identificere katten via øremærkning. IKKE, at skyde den.
    Yderligere blev Dyrenes Beskyttelse kontakte 5 dage før de valgte at møde frem på adressen. Så at udtale, at katten er blevet taget til sig, pga fodring, er en påstand uden hold i virkeligheden. Der er ikke tale om at denne kat er blevet fodret inden henvendelsen til Dyrenes Beskyttelse. Den har dog i forbindelse med afventning af frivillig, spist af den i huset tilhørende kats foder.
    mvh
    Maybritt Jørgensen

    SvarSlet
  42. Manden skulle jo helt enkelt have kørt katten til nærmeste dyrlæge, så havde hans tjans som frivillig været udført - og han ville stadig have haft sit gode navn og rygte. Havde dyrlægen så ikke kunnet spore en ejer, ville Henriette godt have taget den. Det er så enkelt, at det næsten er til at græde over.

    Til sammenligning har jeg såmænd selv boet et sted, hvor vi havde alt for mange herreløse katte. Så jeg har været kattemor. For egen regning fået tre neutraliseret m.v. De to blev genudsat, den tredje lever på fjerde år et luksusliv som indendørskat med egen (lukket) altan.

    Da vi fik de to, der kom ud igen, onduleret, kontaktede jeg den lokale afdeling af Inges Kattehjem og forklarede, at jeg ikke kunne komme med killingerne. Det var intet problem - en ansat på Lund Dyreklinik kom på sin vej hjem fra arbejde med bure i sin lillebitte personbil - og vi aftalte, hvornår hun ville hente burene - med det indhold, vi så lige skulle fange nede i baggården. Det var festligt :-). Og alt gik som planlagt Killingerne fik endda en gratis overnatning af den flinke Lars Preisler, hvorefter hans kollega kørte dem hjem til mig igen. Der var ikke en, der hylede op om FRIVILLIGT ARBEJDE - misbrug af samme - vi var bare glade for at kunne afhjælpe et problem en lille smule. Da den ene kat i øvrigt blev fundet død et års tid senere, fik jeg besked fra dyrlægen. Lige efter bogen.

    SvarSlet
  43. 1. Det er ejerens ansvar at holde katten hjemme hos sig selv, jfr. Lov om Mark og Vejfred.
    2. Katte som ejer alligevel lader gå fri, finder hjem hvis man lader dem. Når man begynder at give den mad m.v. så tager man ansvaret for katten, så hvis ikke man er klar på det, må man lade den være.
    3. Man kan jo selv undersøge hvem ejeren er, og sørge for at den kommer hjem til rette ejer.
    Hvis folk ikke vil miste deres kat, må de holde den hjemme. Hunde løber jo heller ikke bare frit rundt på egen hånd...

    SvarSlet
    Svar
    1. Morten! Check lige de nye tiltag der er vedtaget i lov om Mark og Vejfred pr. 1/7-2014 inden du udtaler dig. Det er ikke mere tilladt at skyde hunde, katte og tamkaniner.
      For god ordens skyld. Vil jeg lige præcisere, at Henriette med vejledning fra Dyrenes Beskyttelse, har forsøgt at aflæse øretatoveringen. Dette ved hjælp af olie og bagfra lysning med lommelygte, hvilket også er den metode, der anvendes af dyrlæger. Da dette ikke kunne lykkedes valgte DB medarbejderen, at sende en frivillig til adressen. Hans opgave var at identificere katten via øremærkning. IKKE, at skyde den.
      Yderligere blev Dyrenes Beskyttelse kontakte 5 dage før de valgte at møde frem på adressen. Så at udtale, at katten er blevet taget til sig, pga fodring, er en påstand uden hold i virkeligheden. Der er ikke tale om at denne kat er blevet fodret inden henvendelsen til Dyrenes Beskyttelse. Den har dog i forbindelse med afventning af frivillig, spist af den i huset tilhørende kats foder.
      mvh
      Maybritt

      Slet
  44. Ja, Morten, det er bare slet ikke det, denne triste sag er kommet til at handle om. Den handler om en skydegal mand, der går frit omkring på Lolland. Når det er sagt, så lad mig da gentage: Henriette holdt ikke den sorte kat til - det er sgu ikke hendes fejl, at Dyrenes Beskyttelse var fem dage om at reagere på hendes henvendelse. Undervejs forsøgte hun at læse dens øremærke, men kunne ikke - hun er ikke dyrlæge!

    SvarSlet