Rigtig glædelig jul til jer alle

 

 

 

De to fjollede dyr har Rasmus medbragt fra min mor. De får lov at være sendebud i år.

 

 

Jeg vil ønske alle jer læsere derude en rigtig glædelig jul fra Rasmus, Holger og jeg. Vi har det dejligt, lidt vådt måske, men intet slår at vi skal spise julemiddagen hos naboen i morgen. Hun er jo kok, så der er ingen tvivl om at vi i år får en julemiddag, der kan slå mine egne præstationer med flere længder hihi. Så pyt med et handicappet køkken siger jeg bare. Første juledag skal vi til Viola som er savnet, og der får vi også nogle hyggelige og afslappede timer. Det bliver en jul, der trods besværligheder bliver rimeligt meget bedre, end den vi havde sidste år. Ingen tvivl om det.

 

Begrebet familiejul er jo blevet lidt udvandet i vores liv efter skilsmissen. Mine forældre kan ikke helt holde til det store længere. Josefine er konverteret til muslim, og vil hverken det ene eller det andet. Min ellers store familie på mødrene side har vi ingen kontakt til, og den på fædrene side har heller ikke holdt fast i noget. Så er der ungernes far. Han har fuldstændigt tabt småkagen, og er i dag endnu mere vanvittig end for otte år siden. Hans mor, ungernes farmor har udviklet en form for demens, så her er der ikke meget at grine af.

 

Så nej.. det vil være synd at sige at julefreden sænker sig på vanlig vis over familien her. Vi er to tilbage, og da her heller ikke er et bjerg af gaver der skal pakkes ud, ja så er det virkelig skønt at blive inviteret ind til naboen. Det kan KUN blive sjovt.

 

 

I dag har vi været ude nogle timer. Først gik jeg tur med Holger, som bestemt IKKE var vild med at plænen på den anden side var omdannet til svømmepøl.

Efter den lille vandring kom sønnike til syne i døren, og vi nåede godt nok mere end jeg havde forestillet mig.

 

Hegnet ind til min nye afdeling er fjernet og en del af ukrudtet ligger nu i bunken. Rasmus har flyttet et kæmpe læs træstubbe og jeg har fået rodet lidt mere med bed og planer. Da det igen begyndte at høvle ned passede det med at min ryg faktisk var så smadret, at jeg nu bare skal sidde på min flade resten af dagen. Rasmus spiller playstation med lyttebøffer på, og så kan jeg se underholdning på computeren. Og strikke. Og slumre. Og spise marcipan. Og drikke kaffe. Og surfe haveinspiration.

 

Det er på ingen måde ringe.