23 december 2014

Rigtig glædelig jul til jer alle

 

 

 

IMG_1995

De to fjollede dyr har Rasmus medbragt fra min mor. De får lov at være sendebud i år.

 

 

IMG_1998

Jeg vil ønske alle jer læsere derude en rigtig glædelig jul fra Rasmus, Holger og jeg. Vi har det dejligt, lidt vådt måske, men intet slår at vi skal spise julemiddagen hos naboen i morgen. Hun er jo kok, så der er ingen tvivl om at vi i år får en julemiddag, der kan slå mine egne præstationer med flere længder hihi. Så pyt med et handicappet køkken siger jeg bare. Første juledag skal vi til Viola som er savnet, og der får vi også nogle hyggelige og afslappede timer. Det bliver en jul, der trods besværligheder bliver rimeligt meget bedre, end den vi havde sidste år. Ingen tvivl om det.

 

Begrebet familiejul er jo blevet lidt udvandet i vores liv efter skilsmissen. Mine forældre kan ikke helt holde til det store længere. Josefine er konverteret til muslim, og vil hverken det ene eller det andet. Min ellers store familie på mødrene side har vi ingen kontakt til, og den på fædrene side har heller ikke holdt fast i noget. Så er der ungernes far. Han har fuldstændigt tabt småkagen, og er i dag endnu mere vanvittig end for otte år siden. Hans mor, ungernes farmor har udviklet en form for demens, så her er der ikke meget at grine af.

 

Så nej.. det vil være synd at sige at julefreden sænker sig på vanlig vis over familien her. Vi er to tilbage, og da her heller ikke er et bjerg af gaver der skal pakkes ud, ja så er det virkelig skønt at blive inviteret ind til naboen. Det kan KUN blive sjovt.

 

 

IMG_2021

I dag har vi været ude nogle timer. Først gik jeg tur med Holger, som bestemt IKKE var vild med at plænen på den anden side var omdannet til svømmepøl.

IMG_2001IMG_2002IMG_2007IMG_2010IMG_2015

Efter den lille vandring kom sønnike til syne i døren, og vi nåede godt nok mere end jeg havde forestillet mig.

 

IMG_2017IMG_2023IMG_2024IMG_2025

Hegnet ind til min nye afdeling er fjernet og en del af ukrudtet ligger nu i bunken. Rasmus har flyttet et kæmpe læs træstubbe og jeg har fået rodet lidt mere med bed og planer. Da det igen begyndte at høvle ned passede det med at min ryg faktisk var så smadret, at jeg nu bare skal sidde på min flade resten af dagen. Rasmus spiller playstation med lyttebøffer på, og så kan jeg se underholdning på computeren. Og strikke. Og slumre. Og spise marcipan. Og drikke kaffe. Og surfe haveinspiration.

 

Det er på ingen måde ringe.

 

64598575875284891_N1OcslSt_c

71719_486560648061363_2000208674_n

6 kommentarer:

  1. I Lååååååwe U. And U Spirit
    Du kommer bare igen og igen.
    Glædelig jul til "korkproppen"
    kh
    Mayer

    SvarSlet
  2. Jeg håber, I får en skøn aften - nu er det jo ikke kvantiteten, men kvaliteten, der tæller, og jeg er sikker på, at Holger nok skal sprede noget hygge. Katte fylder jo også for flere :D

    Glædelig jul :)

    SvarSlet
  3. Rigtig god jul til jer. Det lyder da hyggeligt, at I skal til naboen og senere til Viola. Dejligt at høre, at du har nogen at snakke med dernede. Kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
  4. Glædelig jul til dig , Rasmus og Holger.
    Skønt at være inviteret ud både juleaften og 1. juledag..:-)
    Her er vi bare os 3 og 12 dyr..lol
    Den nyeste killing er bare så sød og kærlig.
    Vi er altid hjemme hos dyrene jul og nytårsaften. Min ældste datter er allergisk så hun kommer kun på besøg om sommeren hvor vi kan være udenfor.
    Ja familien bliver mindre og mindre..man rigtig mærker det som årene går.
    Håber at I får en dejlig jul med gode nye og gamle naboer.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  5. Rigtig glædelig jul til jer alle :-)

    SvarSlet
  6. Og en rigtig glædelig jul til dig. MEN nu sner det her og jeg troede vi havde en aftale om, at det der hvide snask holder du bare ovre hos dig??? :)
    Knus Pi@

    SvarSlet