Indbildning eller ej.. det bliver godt at komme videre

 

 

 

I nat vågnede jeg med et sæt. Tænk at man midt i søvn og en drøm man ikke kan huske, kan vågne med en tanke, som derefter bare ikke vil slippe sit tag! Jeg mener.. hvor kom DEN lige fra, der midt om natten????

 

En tid har jeg, udover alle mulige og umulige andre mere eller mindre reelle symptomer på skidt og kanel, haft lidt problemer med at trække vejret. Jeg har ikke ondt, hoster kun hvis jeg tager en lidt for dyb indånding, og er ikke som sådan pavirket af det. Jeg har tænkt at det nok er kold lungebetændelse, som jeg har haft før og som bestemt ikke er urealistisk, med tanke på mine svedeture i haven når jeg knokler på, MEN..

 

´.. tænk nu hvis det slet ikke er det. Tænk, hvis det er fordi dette hus nu også har udviklet skimmelsvamp, efter de mange våde episoder det sidste halvandet år? Ingen kan jo vide om mit vandikøkken problem ligger længere tilbage, end den tid jeg har boet her. Jeg er helt klar over, at jeg er ved at udvikle hysteriske tendenser, når det handler om skimmel og svampesporer. Især efter dette års udslætsmarathon. Og det at der nu igen er kløe i ansigtet. I går så jeg en artikel et sted, hvor der stod at netop NU peaker skimmelsvamp indendørs i boliger med fugtproblemer. Det er noget med årstid radiatorer og isolering og hvad har vi. Med den in mente, er det nærliggende at forestille sig alverdens ulykker, og nu vil jeg bare ud herfra så hurtigt som overhovedet muligt.

 

Jeg tror bare, at jeg klæder mig på til endnu en dag i haven, for om lidt bliver det vådere og mere blæsende igen, udenfor. Jeg kan lige nå at få lyttet lidt mere inden vejret igen bliver mere aggressivt. Og jeg tror bare at det vil være det mest fornuftige at gøre, så tankerne om ulykker, sygdom og evig fortabelse ikke får griber for fast i min hjerne. NÅ!