09 december 2015

Systematik er vejen frem

 

 

 

 

2015-12-09 10.39.46-1

Det er lidt sjovt, at når det handler om madlavning er jeg helt kaotisk i min tilgang, men i haven er der, om ikke totalt system i afmonteringen, så ihvertfald et system af en art. Altså et system som JEG kan se.. HA!

 

Der er ingen tvivl om, at gårdhaven er mest krævende. Her står alle de tunge krukker, her er alt pynten og dimserne, her er langt de fleste løg og her er møblerne. Mandag, tirsdag og onsdag har budt på det perfekte vejr til, at gå løs på opgaven med at få samlet sammen og gravet op. Det er mit held, at december i år er så uhvid og antijulet, som den er. Jorden er nem at have med at gøre, og planterne lader sig villigt flytte. Værst for fysikken har det været, at få omplaceret tulipanerne og de andre forskellige små løg. Det hedder løsn med greb, ned på hug, samle og op at stå og putte i baljer, krukker og hvad har jeg ellers. Den var jeg på i mandags, og jeg var totalt smadret da jeg smed mig på sofaen ved middagstid.

 

Sidenhen er der gravet fem klematisser op, der er gravet to klatreroser op, der er gravet tre  rådhusvin op, der er gravet en kaprifolie op, alle aurikler og en masse bunddække er samlet sammen, OG  (“phew””)  jeg har fået samlet det meste potteri til bunke.

 

2015-12-09 18.17.15

…  det gør jeg så ikke Charlie Brown.

 

Om aftenen sidder jeg bare og sidder. Strik er sansynligvis lagt på hylden for i år, for jeg HAR ondt nu. Det er sådan det får være, og det vigtigste for mig er bare, at jeg får mig selv med ved flytningen. Det MIG, som absolut ikke befinder sig under tag, men under åben himmel.

 

2015-12-08 19.47.54

Herman har ikke de store tanker for hvad der foregår, men Holger.. HAN er ikke dum. Dorsk måske, men ikke dum. Han er med på, at noget er ved at ske, så hans reaktion på kaos er, at han nærmest ikke er til at drive uden for huset. Pokker tage ham, om han vil risikere at jeg glemmer ham midt i alle bunkerne. Herman spæner rundt udenfor det meste af dagen, og nogle gange også om natten, men min store elskede tamtiger, han viger ikke mange meter fra mig.

 

Lige nu snorker han på gulvet ved siden af den ret så varme brændeovn, og jeg er så glad for, at han kan fortsætte med det i det gule hus. Sådan en ovn er guld værd. Synes både Holger og jeg.

 

2015-12-02 14.03.37

5 kommentarer:

  1. Hold da nu fast i flæserne, hvor har du været flittig! Ja, det er godt det er så mildt som det er, selvom det er totalt u-julet:-) Katte er svære at narre når de er tæt knyttet til deres mennesker, mine kan altid mærke når jeg begynder at pakke til en Sverigestur. Det er godt for dine katte (og dig ) at der er en brændeovn i det gule hus, det er næsten et must, når man er kat. Varme vinterhilsner til dig og pelspølserne fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Kirsten. Jeg har bare syntes at det ville være dumt ikke at benytte sig af det gode vejr, selvom jeg egentlig ikke orker mere have i år. Jeg ved at jeg vil være så glad for det, når jeg er flyttet. :-)

      Slet
  2. Rigtig godt puklet!! Du jeg tænkte på, at når nu dit gule hus står tomt alligevel, ville de så have noget imod at du flyttede planterne derover med det samme? Evt bare sat i en rende i jorden ( ' slået ind') så de var klar til foråret og til at du får mod og armkræfter til at sætte dem som det passer til foråret? Mange hilsner!

    SvarSlet
  3. Det fede ved at have ondt efter en god indsats er, at man ved hvorfor man har ondt og at det ikke er psykiske problemer, der sidder og gnaver.

    SvarSlet
  4. Som Helle så rigtig skriver, så er det godt at vide at man har ondt fordi man har lavet noget som trængte. Selv gør jeg hovedrent, det er der ikke blevet gjort de sidste par år hvor jeg har arbejdet, så nu jeg er på efterløn skal det være. Det er skønt men jeg føler det som om en elefant har trampet på mig :-) Rene decemberhilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet