25 september 2017

Den sædvanlige regning betales





20170923_072624


September har været mere urolig end jeg kan klare i hovedet, så jeg betaler prisen, og har mere eller mindre ikke foretaget mig noget som helst i et par uger. Jo jeg har jo både haft gæster og fået aflivet min lille ven, men ind i mellem de to dage og efterfølgende, har jeg efter vanligt mønster været så udmattet, at jeg kun har kunnet sidde i min sofa og strikke.


Mine dage ser nogenlunde således ud:


Vågne.

Sidde på kanten af sengen imens jeg venter på, at jeg kan rejse mig. Som regel går der ti minutters tid.

Fodre Herman og brygge en kop kaffe.

Åbne døren ud til haven.

Sidde i sofa med strikketøj og et eller andet seriehalløj på tv eller computer. Jeg kan slet ikke finde ro, hvis ikke der er noget til at distrahere min hjerne, og komplet stilhed er mere trættende end lav sniksnak.

En langsom runde udenfor måske.

Sidde i sofaen igen.

Sove et par timer.

Brygge mere kaffe.

Fortsætte i den rille indtil sengetid.

Hele dagen igennem, giver jeg også Herman al den kæl og nus jeg kan komme afsted med selvfølgelig.


Ind i mellem er der selvfølgelig måltiderne. Når jeg har det som beskrevet, er mad simpelthen det sværeste at finde ud af, så jeg indtager hvad der lige er ved hånden, og som kan tænkes at få problemet med, at maven knurrer til at forsvinde. At få handlet er så uoverskueligt at jeg, når jeg endelig er afsted efter forsyninger, slet ikke kan hitte rede i behov og udbud. I sidste uge feks var jeg en smule i stødet om fredagen. Kørte til Rema, og kom hjem med et stykke til en flæskesteg, som jeg tænkte jeg ville lave og så spise af de næste par dage. Jeg købte en røvfuld mælk til risengrød også. Senere samme dag, kom jeg så i tanke om, at det var næste dag (lørdag), at jeg fik besøg af Pernille og Bettina. I dag har jeg smidt både stegen og mælken ud!


På intet tidspunkt har jeg kunnet tage stilling til hvad jeg skulle gøre med de indkøb, når nu de ikke blev brugt som tænkt. Der er blevet kigget på dem ofte, men harddisken er frosset så at sige, og de to signaler der skal forbindes til hinanden i hjernen, for at få mig til at handle på hvad jeg ser, ja de er simpelthen blevet brændt af og kan derfor ikke få enderne til at mødes. Maden må kasseres. Jeg er konstant sulten. Og bliver mere og mere udmattet.


Denne underlige uhensigtsmæssige cirkel triller afsted, hver gang jeg afviger fra hverdage uden nogen form for social kontakt. Det er sådan det er, og nej.. jeg er mildest talt ikke tilfreds med betingelserne, men jeg har lært at leve med det. Jeg ved at efter de døde uger, som kan være mange, kommer jeg på benene og begynder at fungere igen.


20170923_072949


Indtil da står alt stille på adressen.


20170923_072553

Ingen kommentarer:

Send en kommentar