16 juni 2009

Marsvine i højt humør

Her til aften fik Lakridsen sine venner tilbage.

Det går så godt nu, og der er igen ordentlig gang i hans mave, at jeg nu syntes det var på tide. Han har været utroligt snakkesalig de sidste timer, og det er ham der ellers er den mest tavse og generte af de fire.

Jeg har renset buret på ny, og hentet vennerne tilbage igen. DU godeste hvor blev de glade. Det kan ikke beskrives eller dokumenteres i billeder, det var ganske enkelt umuligt at fange med mit kamera. De ræsede rundt og rundt, hoppede og sprang, dansede og snakkede helt vildt. Alle skulle de nusse hinanden og der blev spist og drukket af flasken til den store guldmedalje.

Den rene fest faktisk. :-)


Jeg selv fester ikke lige så meget her til aften. I forlængelse af mit indlæg om PMS, den anden dag så se lige her:


Jeg skulle hilse at sige at det altså gør ondt i mavsen.. Jeg er så sindssygt udspilet, og selvom jeg ved det forsvinder igen, så hader jeg det, når det står på. Kæresten har undersøgt om der skulle være liv derinde og tænk... jeg grinede IKKE!
ÆV altså


Nu skal jeg videre med mit sjal. Jeg er helt vild over at det ikke er sværere og det kilder i fingrene for at fatte pindene, så det vil jeg gøre. Bevæbnet med kaffen og Insp. Lewis kl 22.00 er jeg parat til en hyggelig afslutning på en super dag.


I morgen følger endnu en spændende oplevelse, men det må vente til..

I morgen. Hihi

6 kommentarer:

  1. Det var dejligt at høre, at du kunne sætte Lakridsen og vennerne sammen igen! Pyha, så er krisen overstået.

    Jeg vil ønske dig en dejlig aften, klem :-)

    SvarSlet
  2. Det kan da kaldes for glæde i det lille hjem (bur)og det er jo rigtig dejligt.

    "Luft" i maven på den måde er rigtig grimt. Jeg hører ikke til dem der får det af samme årsager som dig, men nervøsitet kan gøre det ved mig og det kan gøre vildt ondt.

    Håber det er ovre snart.
    God nat og sov godt.

    Kærlig hilsen
    Kari

    SvarSlet
  3. Godt at den lille fyr er frisk igen og sammen med sine venner !
    Stakkels dig.... :-(
    Og så var det så flot, du kom til strikke cafe !!

    SvarSlet
  4. Hej Madame og tak for din hilsen.

    Jeg kan ikke beskrive hvor glade de blev. Der var en snik snak uden lige i flere timer bagefter.

    Tusind tak og jeg ønsker dig en rigtig god onsdag. Knus :)

    SvarSlet
  5. Hej Kari.

    Ja nu er der liv i buret igen. Lakridsen er klart også tilfreds med det. :-)

    Ja det gør nemlig ulideligt ondt. ÆV

    Tak og jeg ønsker dig en god onsdag
    Knus :-)

    SvarSlet
  6. Hej miri.

    Han er helt frisk nu, og det er så dejligt.

    Jeg er ret så glad for at jeg gjorde det, det må jeg jo også indrømme :-)

    God dag og knus
    Henriette ;)

    SvarSlet