Den sidste fugl er fløjet

I går tog vi afsked med de sidste juleferiebarn.

Josefine blev kørt hjem til skolen, efter en næsten månedlang juleferie. Det har været dejligt at have hende hjemme, men også hårdt fordi hun har base i vores soveværelse. Det fungerer egentligt udemærket og vi indretter os efter det, men der var begyndt at være lidt overfyldt i stuen. Tøj, sengetøj og alle mine sysler var med tiden endt i en munter bunke på alle overflader i stuen. Det skyldes at hun som alle andre teenagere breder sig i en helt sindssyg grad, og efter kun en uge, orkede jeg simpelthen ikke at betræde de kvm der normalt er vores. For at komme til min egen garderobe skulle flere meterhøje bunker forceres, der flød med tallerkener, glas og alt muligt andet jeg ikke ville vide hvad var.

Så i aftes da jeg var vel hjemme igen, kunne John og jeg så endelig få styr på hjemmets to vigtigste rum. Eftermiddagen var brugt på at vaske alt hvad vaskes kunne, incl det bløde sengetæppe som på en eller anden mystisk måde var endt som hendes hovedpude!! ( Jeg minder om at hun har haft lus i mellemtiden.. )

Nu er der ryddet op, der er rent tøj på de dertil indrettede hylder, der er støvet af, lagt rent sengetøj på, og i morgen følger så støvsugning. Med de to store vel anbragt i hvert deres domicil, ligner vores hjem nu faktisk noget man kunne kalde et gennemsnitshjem for en familie.







HOLD da kæft hvor jeg tillader mig at nyde livet.



Planer for mit værelse og dermed også soveværelset, som indtil nu har huset mit arbejdshjørne, OG som jeg ikke selv har kunnet benytte pga af Josefines skrummel af en stationær computer og andet dims og dut, skrider frem og vi har nu helt styr på hvad der skal være hvor, og hvad der skal indkøbes. Når soveværelset er ryddet for alt mit habengut bliver der plads til, at vi kan få et mere enkelt indrettet soverum, uden alverdens ting og sager, kasser og maskiner over alt. Med andre ord, bliver også dette rum et sted man ikke får kuller af at være i. Stuen bliver også anderledes fordi mine bogreoler kommer med mig til mit retreat. Derved får vi nu pludselig plads til at få et spisebord af fornuftige dimensioner, et bord med plads til os alle omkring, og hvor man kan sidde med både puslespil, lektier og hvad der nu ellers findes på. Lige nu har vi et bord hvor der kun kan sidde tre mennesker ved, så John og jeg spiser i sofaen, og siden begyndelsen har det været ok, men vi savner alle at sidde sammen for at sludre og hygge efter en lang dag.


Jamen jamen det løser sig til sidst, og allerede nu er der en mere afslappet og glad atmosfære herhjemme. Vi får masser af knus og kram, jeg får kys i tusindvis og ingen har kan være i tvivl om, at John og jeg tog de rigtige valg i de svære dage i december.







I aften kommer marsvinemor på besøg. Hun skal have hjælp til sin computer og så får hun endelig muligheden for at hilse på de nu store pelsede hun har leveret til os. Vi glæder os, og det bliver spændende at præsentere hende for dem.



Sådan bliver John vækket når vi sover i stuen. Med nap i tær'ne. "Så kan du godt se at vågne farmand"... Vi er sultne, vi keder os og vi vil lege tagfat under din dyne. I går var ekstra herlig fordi de allerede inden han vågnede tog sig adskillige runder under dynen, henover hans krop, og videre rundt i rundkreds. Selvom jeg ligger ved siden af, føles det som elefanter i sengen, og trods deres størrelse formår de alligevel at hoppe så voldsomt at man skulle tro vi holdt tonstunge dyr og ikke små bitte pelstotter. :-)