09 november 2010

Til alle jer der har skrevet til mig

 

 

 

Jeg har læst jeres hilsener til mig om og om igen. Det kan være svært for andre at forstå hvorfor det betyder så meget for mig, med tanker fra mennesker der reelt er fremmede for mig, men det gør det og det er I jo ikke. Altså fremmede..

Hvordan kan man være fremmed når man følger med i hinandens liv? Følger med i store dage og små, gode dage og dårlige, ser billeder fra hverdagsliv og begivenheder gennem året?  Ihvertfald er vi det ikke helt og lige nu har det stor betydning for mig, at den verden jeg ikke selv kan deltage så meget i, ikke forsvinder for mig. Derfor skriver jeg til jer her, med en kæmpe tak for ordene I har skrevet til mig.

Det skrevne ord kan jeg nemlig gå tilbage til, det kan jeg ikke med de sagte, da de forsvinder for mig. Især dem der er svære for mig at tage ind og forstå. Kropssprog og mimik er også forvirrende  og jeg bruger enorme resourser på at forsøge at tolke. Derfor er det skrevne så betydningsfuldt.

 

 

Jeg fik post i går. Med et håndskrevet og vidunderligt malet kort til. En lille pakke med kæmpe effekt. Fordi den kom så uventet og  helt fra hjertet af. Fra en kvinde der selv kæmper kampe med sindet.

SNC13335_resize

 

 

En anden kvinde her i blogland har taget initiativ til en juleleg, der skal være søster til påskelegen.       Den kreative pakkekalender. Jeg har gået og overvejet siden jeg læste om legen i sidste måned, for jeg vil så gerne være med. Være med i det fællesskab der følger af deltagelsen, være en del af de mange der på den måde kan dele og være spændte på overraskelser og sjov. Desværre har jeg ikke turdet melde mig til fordi jeg ikke aner om jeg har det godt nok lige præcis den dag, hvor jeg skal sørge for at poste min pakke til modtageren, og det ville jo være både forfærdeligt og pinligt at svigte i sådan en sammenhæng, men noj hvor er jeg trist over det. Jeg tror det kunne være godt for mig at være en del af den leg. Og så bliver jeg så glad når jeg får en gave ;)  Den jeg har fået af Mette har jeg ihvertfald fældet en tåre over, og jeg skal helt sikkert nyde både film og mandler helt alene senere. Kortet er fremvist til hele familien og nu skal det lamineres så jeg kan bruge det som underlag til min kaffekop.

 

 

Der findes engle. Jeg har hørt fra flere af dem i det år der er gået siden sidste december, så det er ganske vist…

8 kommentarer:

  1. Good on you, alle kan have brug for sådan en hygge-post-pakke og Mettes kyllinger er fine.
    Overvejer selv julelegen, men du har ret - det er nederen ikke at opfylde som lovet, gik selv tomhændet i påskelegen. Mega neder ;o)
    Godt at se svinene igen.
    Kh

    SvarSlet
  2. Kære Henriette,
    Hvor er du sød. Nu er det mig, der sidder med en klump i halsen. Godt, at jeg fik sendt pakken i lørdags, da jeg havde det bedre. I går var jeg nede at røre bunden, så da var det ikke blevet til noget.
    Med hensyn til julelegen, har jeg tænkt mig at sende pakken, når jeg får adressen og så skrive "må først åbnes den..." udenpå. På den måde kan den sendes afsted på en dag med lidt overskud.

    Må i dag blive en god dag.
    Knus fra
    mette

    SvarSlet
  3. Hej Henriette... :o)
    Jeg får lidt dårlig samvittighed, når jeg læser dette indlæg...fordi jeg ikke er vendt tilbage på din mail for længe siden...men der har bare været så meget... Du skal dog vide at jeg tænker på dig og håber at kunne følge op på mine intentioner på et senere tidspunkt... :o)
    Mange varme knuss og tanker... :o)

    SvarSlet
  4. Nyd filmen - og hvor er de søde, Mettes kyllinger- tør heller ikke melde mig, men vil prøve at lave lidt sjov selv...knus

    SvarSlet
  5. Kære Henriette. Hvor du beskriver det smukt...det med bloggen og fællesskabet. Jeg har det på samme måde - det skrevne kan man vende tilbage til igen og igen, og varme sig ved. Også for mig er det en måde at holde forbindelse til det liv, der er udenfor mine køkkenvinduer. Netop fordi dagene er så forskellige. Og fordi ingen kan se ens sygdom, så bliver man nemt "holdt udenfor" i den almindelige verden. Men her på bloggene kan man komme og gå, som man magter.
    Med samme begrundelse som du tør jeg heller ikke gå med i legen. Ærgerligt - men jeg tror på, at vi alligevel er en del af noget, som kun vi bloggere forstår. At forklare det for andre er umuligt...det er i hvert fald min erfaring :-)
    Knus til dig.

    SvarSlet
  6. Hmm... Lidt sjovt det du skriver om ... det og måden vi kender hinanden på....

    Ja... vi følger med i livet , rundt omkring i blogland... Og jeg skriver ting på min blog som jeg ikke fortæller eller snakker med andre om...

    Håber at du kommer længere og længere op med overfladen.......... I et tempo du kan holde til..

    Har ikke meldt mig til det julehalløj... Ved ikke om jeg kan overskue det..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  7. Selvom jeg ikke skriver, så tænker jeg på dig. Det skal du vide...rigtig meget endda ; )Kram

    SvarSlet
  8. Knus og tanknemmelige kram til jer alle, mit vindue ud til verden.
    :)

    SvarSlet