Jeg har fået min helt egen ske. I al den tid vi har boet her, har Rasmus og jeg kun haft en enkelt spiseske til deling. Den oplysning blev fanget forleden dag, og nu har jeg fået min helt egen og ovenikøbet en i min ynglingsfarve.. Lime. ( Kan ikke ses helt så tydeligt her )
Jeg spiser taknemligt min mad her til aften og i dagens anledning har jeg været fornuftig og indkøbt mig lidt fra den sundere afdeling. Aehmm sådan da. Groft brød, rygeost, tzatziki, tomater og agurk og så lidt pesto af soltørrede tomater. Det er let både at ha med at gøre, og også i maven :-)
Butikkens ejer var i dag nødt til at gå hjem, og jeg tilbød at passe biksen indtil en afløser kunne tage over. Derfor har jeg haft et flashback til gamle dage, hvor jeg fermt og rutineret ekspederede kunder. Smadder sjovt og dejligt udfordrende har det været, og så har det givet en skøn fornemmelse af at kunne bruges til noget fornuftigt.
Der er taget behørigt hul på weekenden, men jeg indrømmer at jeg er godt brugt nu. Posthus, lidt sludren med en god ven og så til sidst indkøb, nåede jeg også inden jeg ku smide tøjet hjemme og bare læne mig tilbage i puderne. Hovedet banker protesterende og ja ja ja, jeg ved det.. jeg har nok lige presset citronen lidt vel rigeligt, men de næste dage skal jeg intet som helst så jeg klarer mig nok.
Især fordi jeg har fået presset endnu flere blomster på plads i karmen.. Det dufter og stråler så dejligt.
Det lyder som om du har haft en hyggelig dag trods alt...Dejlig vindueskarm med alle planterne...God fredag aften..;-D
SvarSletFlot klaret....nyd din weekend!
SvarSletSikke en dejlig dag, du har haft. Og så ved du jo, hvorfor du skal tage den med ro i morgen. Din aftensmad og vindueskarm er misundelsesværdige!
SvarSletLækkert mad du har fået! Det lyder som en skøn dag søde. Håber du får en rigtig skøn weekend. Knus
SvarSlet