10 marts 2011

Nærvær

 

 

Jeg har ikke været så nærværende her de sidste dage, men nu er der udsigt til nogle dages hjemlig hygge og afslapning. Nok meget fornuftigt for een ting er at jeg er træt og udmattet af den store raseridag, en anden at jeg jeg har været sindssygt glemsom i denne uge. Et klokkeklart tegn på at jeg har overbelastet hovedet.

Glemte aftaler, dumme uheld og så altså trætheden har været resultatet. Det kulminerede i dag, da jeg efter et besøg i Brønshøj, skulle videre til et andet besøg i Ishøj hos min flyttemand Jesper, opdagede at det ene forhjul var punkteret!!!  Den der med een ulykke, jo jo den er god nok. Nu har jeg tre ting i relation til min uundværlige handicaptransport som skal ordnes og dermed koster penge. Slidte vinduesviskere (den ene er helt død), en rude med terrængående revne, og så altså et reservehjul der skal skiftes ud.

 

Nu må det altså snart være min tur til at være lidt heldig.

 

Der stod jeg så i silende regn. Kiggede lidt på problemet og kiggede så ind af det nærmeste vindue. Et vaskeri.. Mig ind og vifte med de våde vipper til en ung mand, der lyste helt op ved tanken om at hjælpe med bil i stedet for at skulle forholde sig til vasketøj, og en kæreste der forsøgte at undervise i hvidt og sort. Faktisk sagde han direkte at han ti gange hellere ville skifte dæk, end vaske tøj.  Så ud med ham i regnen, på knæ for mig og bilen og næsten snupti, så havde han ordnet den sag. Møgbeskidte blev vi begge to, for reservehjulet ligger jo i bunden af baggagerummet, og da vi tog det op kunne vi se at det var klistret ind i dinitrol der lå i en pøl efter sidste års behandling, men heller ikke det slog ham ud. Jeg fik overrakt en tupe herrehårshampoo med skøn duft, til at vaske hænderne i bagefter og selvom jeg intet andet kunne tilbyde end kæmpe tak og knus, så var både han og kæresten store smil og smadder søde.

 

Igen viser det sig at der er masser af søde og hjælpsomme mennesker her i lille Danmark.

 

Og hvorfor så det punkterede dæk??  Jo det skyldes jo tankeflugt og en topederet kantsten :-(

4 kommentarer:

  1. Søde vaskemennesker :o)

    SvarSlet
  2. Øv, rett nok har du mange uhell. Men du har jammen meg mange snille mennesker rundt deg også! Med ditt søte blide vesen så fikser du det meste, selv når du har det som verst. Må snart friskmelde deg ;)(Jeg er ikke lege altså tjihi) For den Henriette vi ser nå om dagen, henne så vi ikke noe til de siste månedene ifjor. Du tar initiativ og tak i livet. Flink pike er du. KRAM

    SvarSlet
  3. Ja, helt ærligt.
    Nu må det snart være din tur til at få lidt held i sprøjten ;)

    Yt

    SvarSlet
  4. Jamen se nu bare. Heldet er allerede vendt tilbage til dig. Her i weekenden kan du skrive ned, hver gang du er heldig med noget, eller bare bliver glad over noget. Så lægger du mere mærke til alle de gode ting, som ellers ofte drukner i alt skidtet.

    SvarSlet