16 juli.. Og hurra for livet

 

 

I GÅR var der PRÆCISOS en måned til den dag, jeg endeligt kan komme videre i livet. Sån rigtigt altså..

 

Jeg er jo allerede ret så meget godt videre, hvis jeg selv skal sige det, men det sidste og første skridt er nu så tæt på, at jeg næsten er ved at eksplodere af utålmodighed.

 

Siden maj har jeg ikke rigtigt kunnet gøre andet end at vente på dagen. Efter de mange måneder i uvished om hvornår jeg kunne få en bolig, har det været skønt at have en dato at forholde sig til. Jeg har haft det bedre og været mindre presset indvendigt, men måtte dog i sidste uge erkende at jeg ikke længere orker at være gæst i andres hjem. Og nu endeligt sker der så noget. Utroligt som en lille matfedtet og godt brugt nøgle kan gøre mig så glad, men det kan den altså.

I onsdags hentede jeg nemlig min første af slagsen. Den er til ejendommens kælder. Det betyder at jeg fra nu af kan begynde med, at flytte en masse ting og sager ind i mit nye kælderrum. Det er et rigtigt godt rum, med masser af lys og god plads. I de næste par uger hvor butikken har ferielukket, kan jeg så gå og hygge mig med at male det lidt op og få styr på tingene der skal hentes rundt omkring på lofter, i kældre og garager. I rummet står et gammelt men solidt langbord, og når rummet er fikset op kan jeg bruge det til værksted bla til jul og når jeg skal potte jord og den slags. Det er så fedt syntes jeg. :-)

Jeg har nu efterlyst malingsrester rundt omkring, for farven og kvaliteten er ikke så vigtig det er trods alt bare et kælderrum, og at investere i helt ny frisk maling er måske lige i overkanten.

 

I den forløbne uge har jeg prioriteret at være i forretningen så meget, som jeg nu har haft kræfter til. Tirsdag og onsdag har været vanvittigt travle dage, og torsdag nærmest kravlede jeg hjem. Fredag måtte jeg holde fri og i dag har jeg været der for at kunne sige god ferie, og lige proviantere lidt.. hehe. Jeg mærker tydeligt konsekvensen af mine egne behov for at gøre hvad jeg godt kan lide, og hvorfor det er jeg ikke har et fuldtids og lønnet arbejde. Jeg har ondt overalt. Er helt og aldeles smadret, og som både I og jeg selv ved så skal jeg nu bruge lidt tid på at komme til hægterne igen. Sådan er betingelserne, og i hegnet med det. Jeg har det så meget mere fantastisk nu end for et år siden. Jeg har social kontakt. Jeg oplever at få ros og være til nytte. Jeg får respons på mine ideer og lov til at udfolde mig. Jeg kommer ud stort set hver eneste dag. Det kan der ikke sættes en pris på, eller kimses af.

Jeg har haft en mindre hækleraptus fordi jeg blev inspireret til at lave mig en vinterhue. Har ikke haft hue på i årevis, men denne hersens model kan jeg godt lide, hvilket betyder at jeg nu har fire huer færdig og flere er på vej. Jeg ender sgu nok med at kunne tage en forskellig på hver dag hele sæsonen HA!. Kan man få for mange huer??  Nej siger jeg, for de skal jo klart passe til det jeg ellers har på ik… nå.

Nummer et ( og temmeligt uskarp her), er hæklet af to forskellige nøgler NORO. Vi fik det ind ad døren i sidste uge og snupti.. så sad der en hue på mit hoved. Den er blevet dødflot syntes jeg.

Nummer to er lavet af mit nyeste ynglingsgarn. Viking Alpaca. Novra hvor er det bare blødt. Den er lige det mindste, men ok og jeg er glad for farven. Måske jeg tager mig sammen og laver en ekstra række muslinger på den. Vi får se.

Nummer tre er råhvid med en enkelt marineblå musling. Igen i Viking Alpaca og den er bløøød siger jeg bare.

Nummer fire er grå med en række lysegrå og råhvide muslinger på. En knap i toppen giver lige det sidste finish.

Den er hæklet i en anden favorit nemlig Hjertegarns Vidal babyalpaca. Også heeellt vildt blødt. Desværre er det for dyrt til at jeg har råd til en hel trøje, men en lille hue og måske et halstørklæde kan jeg godt klare. Lidt er bedre end ingenting i denne her forbindelse :-))

 

Jo jo jeg har været flittig og alle huerne er fremstillet på to dage. De er hurtige og lette at sidde med. Lige noget for mig.

Til den grå hue har jeg så strikket en lang cardigan. Eller.. næsten strikket, for der mangler ærmerne og lidt detaljer, men det er hurtigt gjort. Jeg bliver så fin gør jeg, når efteråret rammer os. Iøvrigt elsker jeg at strikke i uld og til vinteren, og jeg syntes det er skønt at have noget nyt liggende parat til den tid. Trøjen har jeg strikket i Naturuld. En tyk og vamset sag bliver det. Lige til at putte sig i. Herligt.

 

Livet er skønt. Jeg er glad. Det er endnu sommer. Skidt med regnen. Jeg har ikke gigt i mine fingre. ( Det har min mor, og hun har måttet opgive at brodere helt nu. Jeg er knust på hendes vegne, for hun SKAL leve i mindst 20 år endnu, og hvad gør hun så?? Med sin tid?? ) Jeg kan se ud af mine øjne. Jeg kan cykle og hula hoope. Jeg kan elske og knuse og kysse. Jeg kan væltes og rejse mig igen ved ( næsten) egen hjælp. Jeg kan spise til jeg segner og lytte med mine ører. Der er masser jeg kan, så skide være med at jeg IKKE kan arbejde 40 timer om ugen.

 

Ingen bitterf.. her ;-)

 

 

… men masser af rap fra ham her.   Rap rap rap