Den næste uges tid har jeg tøm-køkkenet øvelse, men i modsætning til sidste måned, hvor det absolut ikke var noget jeg selv havde besluttet, så er det denne gang helt i orden med mig. I morgen skal jeg nemlig til frisør.
250 kroner koster en klipning og det syntes jeg godt jeg kan overse.
Allerede i foråret røg de første 10-15 cm, og for et par uger siden tog jeg endnu en bid af samme længde. En langsom tilvænning kan man vel kalde det, men både velovervejet og helt i tråd med den følelse jeg har indvendigt. Jeg ER jo ikke længere helt den samme, som jeg var for bare et par år siden, og jeg føler mig ikke langhåret længere heller. Min identitet er så at sige ved at være noget andet, og ud fra andre betingelser end tidligere, og det er netop en del af det.. At jeg ikke længere kan identificere mig med det langhårede, og det der følger med.
Lyder måske lidt nå ja.. langhåret HA! , men summa summarum bliver, at jeg i stedet for at være den superchekkede og altid stylede kvinde, som jeg var i mange mange år, langt om længe er ved at indse at jeg mere og mere hælder mod det praktiske og friske. Jeg ender nemlig nærmest konsekvent med at lave mig en hestehale fordi jeg ikke holder det flagrende ud i mere end et par timer. Når det er nyvasket. Og også nu hvor det er klippet til kanten af skuldrene. Det gider jeg simpelthen ikke blive ved med, og det hænger mig ud af halsen altid at elastikker og klemmer med allevegne. Jeg gider ikke længere bruge den tid og energi der skal til, når man har langt hår og det skal passes ordentligt.
AF MED DET siger jeg nu.
Jeg har været korthåret før. I mange år faktisk. Og både som tyk og som tynd. Selvfølgelig ser det smartest ud når man er slank i ansigtet, men med de vægtsvingninger jeg lægger for dagen, er det helt umuligt at planlægge noget ud fra det, og jeg er faktisk også ligeglad.
Sikke mange ord jeg kan finde frem bare for at fortælle at jeg skal til frisøren hva.. ;-) Jeg glæder mig bare, og ser frem til at se ud som jeg føler mig. OG til at kyle alle elastikkerne i nærmeste affaldsspand.
Her følger lidt historiske billeder. Mange år gamle, men sjovt nok føles det som var det i går :
Og jeg har skam også været gift engang. Korthåret og du godeste.. dengang syntes jeg, at jeg var tyk!! Utroligt, men sandt. Året er ‘95
Og nu vi er ved årtier, billeder og andet sjov så se lige her, hvordan jeg er endt med at ligne min mor. Ikke at der er noget galt i det, det er bare næste lidt uhyggeligt syntes jeg hihi.
Og her er min mor. Omtrent samme alder som jeg har nu. Eneste forskel er nok kun brillerne og smilehullerne hihi.
Jeg kan godt lide senhalvfemserhåret, og det er altid sjovt at se bryllupsbilleder. Mind mig om det ved lejlighed - Emilie har overtaget vores bryllupsbillede, ligesom jeg har mine forældres :)
SvarSletJeg er spændt på at se resultatet - og så synes jeg altid det er sejt, når nogen tør blive klippet mere korthåret end til skuldren.
Tak Pernille, det blev nu ikke helt sådan :) Jeg skal prøve at minde dig om det hihi :)
SletHvor ser du hammergodt ud på alle billederne!
SvarSletOg det med at føle sig tyk, jeg kender det! Jeg følte mig STOR, da jeg vejede 30 kg mindre end nu!!!!!
ps. Jeg er helt klart til kort hår. Det skal kunne re's med fingrene i en snæver vending.
Tak ;) Det er nemlig helt rigtigt. Kort hår er bare nemmere hihi :)
SletKære Henriette
SvarSletGud hvor er det skønt det smil...:o)
Min vej går også forbi frisøren i morgen, tror ikke jeg kan nøjes med 250,- kr...
God Onsdag / RikkeBo
Ja smilet sidder der jo endnu, heldigvis :))
SletNej uha, det kan altså være en dyr fornøjelse, hvad skal du have lavet så?
Tak og i lige måde :)
vildt som du ligner ... og ja af med håret ;0)
SvarSletShort and to the point hihi :-))) JEPS! og tak også.
Slet