Og der lå hun så..

.. og sov som en anden gammel kone med strikketøj og historie i øret.



Jeg faldt i søvn i aftes, inde i min seng med strikketøjet og lyttebøf i øret. Vågnede fordi John hviskede til mig, " skat du sover med dine briller på".
Og ganske rigtigt, der lå jeg med strikketøj,briller og lyd. Midt i en maske og uden at vide hvornår, var jeg gået kold. Han viklede mig ud af garnet, tog headsettet af og puttede mig under dynen.


Jeg er blevet til en ægte tante..



I dag tager jeg det langsomt. Jeg er ved at pejle mig ind på hvad jeg får noget ud af at lytte på, og den bog jeg er igang med nu, er så komprimeret med ord, at jeg kun kan klare den i små bidder. Oplæseren er god, historien er super, men at lytte på den er som at lytte til en massiv menneskemængde. For mig altså..

Den første bog tog jeg jo i eet hug, men det ved jeg nu er fordi den ikke er nær så krævende i teksten. Så jeg har allerede lært at vurdere hvad der fungerer for mig. :-)

Den bog jeg købte forleden om meditation har en vedlagt cd med lette øvelser, så den skal jeg nu have lagt på min MP3'er. Den kan jeg så bruge til at lære at slappe af med. Jeg er lidt spændt på hvordan det føles, men jeg har jo dengang jeg var indlagt, prøvet at få instruktioner ved at lytte, så jeg tror faktisk at jeg får rigtig meget glæde af den.



I aften er der premiere på FOF's aftenskolekursus og der skal jeg være frisk og klar i knolden, for jeg glæder mig vildt til det. Det er muligt jeg ikke tager et kursus i verdensøkonomi, eller vikingernes færden gennem England, men det er ny viden jeg skal suge til mig af, og også endnu et skridt for mig i social sammenhæng.



Jeg har tænkt over det.


Efter jeg begyndte at blogge har min verden og hverdag ændret sig markant. Og kun til det bedre. Jeg har ikke let ved at komme ud, og i perioder kan der gå dage hvor jeg ikke går uden for en dør. Pga bloggeriet har det dog forbedret sig, og jeg er i dag i mere kontakt med min omverden end jeg har været i flere år.

Jeg syntes virkelig jeg selv har gjort en masse for at ændre på min situation. Jeg har lyttet til de råd jeg har fået om ikke at isolere mig herhjemme, selvom jeg ikke selv har syntes at det har været et problem. Jeg har haft det fint med at tulle rundt og ikke tale med nogen, før John kom hjem, men jeg har da godt vidst at det ikke er hensigtmæssigt. Man bliver lidt skør i bolden af det. Alle de tanker der snurrer bliver ikke afbrudt og man får ikke afløb for den helt naturlige trang der er til at kommunikere med andre.

Så jeg har i løbet af foråret og sommeren bevæget mig lige så stille og roligt et andet sted hen, end der hvor jeg hidtil har været, sådan rent menneskeligt.

Nu skriver jeg stille og roligt, for det er sådan det ser ud udefra, men jeg må alligevel indse at jeg nogle gange går for hurtigt frem, og bliver træt som et alderdomshjem. Sådan er det og det ok.


Hvad har jeg så oplevet og gjort, der er forskelligt fra hvad jeg plejer??

Jeg begyndte med et blogtræf i Hillerød
Så gik jeg en dag på strikkecafe
Jeg mødtes med en bloggeveninde uden at kende hende på forhånd andre steder fra
Så fandt jeg på at lave en strikkeclub
Så meldte jeg mig på et aftenskolehold
Jeg har aftale med Susling
Jeg skal til kagekalas
Og endnu et blogtræf i Hillerød
Og nu pønser jeg så småt på, at tage initiativ til at finde ud af om der er interesse for i bloggeverdenen, at jeg arrangerer lidt byvandringer og gåture i naturen...


Når jeg sådan lister det op, er det egentlig et kvantespring jeg har taget og jeg er sgu stolt af mig selv.


Jeg er blevet til hende her:

Selvtilfredse Trine.


Hun fulgte mig på min første blog og jeg itroducerer hende her igen. Hende kan man møde, når jeg er tilfreds med min egen indsats fremover. :)


Og så er jeg jo også hende her:

Hun sidder godtnok og syer, men hun er alligevel en tante syntes jeg


Jeg er i menneskelig bevægelse..