… så må den renses og fikses.
Mit hoveds harddisk er brændt sammen. Ganske enkelt. Det roder med alt for mange filer og informationer. Det er præcist som med computeren foran mig. Når alt for mange søgninger, ord og sider bliver lagret over tid, må der en defragnentering til. På computeren er det jo nemt nok. Man trykker programmet frem, og klikker på start oprydning. Derefter kan man trygt forlade maskinen, og lave andre ting i den tid det tager for den, at få lagt det hele på plads i rækkefølge, farveorden, pænt side om side og lige til at hente frem igen. Nu bare meget hurtigere..
Så nemt er det desværre ikke at få hold på den mentale computer.
Så lige nu er jeg handlingslammet. Med spekulationer og tanker og ord, der bare ræser rundt og gør mig både stresset, forvirret og træt. Tanker om, hvorvidt min ambition om at udbrede viden til mere forståelse og accept, måske er for meget. Hvis ikke jeg kan rumme mig selv, hvordan skal fremmede så kunne?? Deler jeg FOR meget?
Nå, men i dag synes jeg lige at jeg trænger til en pause fra mig selv. Fra hvor ufunktionel jeg også er. At se sit eget liv på skrift når det liv ikke er helt som andres, kan være vældigt oprivende og nedslående. Den sort/hvide, enten/eller personlighed jeg render rundt med, bliver skrigende tydelig når jeg ser mig selv udefra og i tekst. Jeg har arbejdet SÅ ULIDELIGT HÅRDT med at øve gråzoner, og alt det som ligger imellem yderpunkterne, og alligevel er de der. Inde i mig.
Jeg må arbejde mere og hårdere med det, men ved gud jeg ikke orker det.
Lige nu er yderpunkterne ridset hårdt op. Jeg elsker det her sted, men fra det sekund tanken om skimmelsvamp opstod i min hjerne, har jeg nærmest været stået helt af. En klassisk og meget meget uhensigtsmæssig reaktion fra en borderliner. Jeg kan bare ikke selv styre det og heller ikke holde rede på fakta og fantasi. Jeg kan ikke finde virkeligheden. Men det behøver jo ikke være worst case scenario, der er realistisk vel? Der er vel også andre muligheder ik?? Som at jeg bare har fået smadret øjnene for en stund af for meget creme og kløe. Som at jeg måske, som en har foreslået, har blomster jeg ikke kan tåle i nærheden. Der er mange andre muligheder end lige netop den, som kunne betyde at jeg ikke kan fortsætte med at elske at være her. Ik??
Kære Henriette.
SvarSletDen der ambivalens og usikkerhed river dig i stykker. Dit hjem skal være din tryghed og base, så lige nu er står du praktisk talt uden jordforbindelse og så kan alt blæse dig omkuld.Gør nu ikke noget impulsivt, du fortryder. Der er mange ubekendte faktorer, der skal undersøges og du får det ikke bedre, før det er gjort. Ventetid på læger mm er næsten ikke til at holde ud - det ved jeg - alt skal være her og nu, ikke?
Kan du ikke beslutte dig for, at du vil bo i huset - no matter what - f. eks frem til 1. marts. Du kan så stille og roligt få undersøgt, om du har allergi og om huset er sundhedsskadeligt.
Du er ikke for meget kære. Du er generøs og klog og jeg lærer så meget, af at læse din blog.
Jeg synes bare, det var bedst, om du havde en til at hjælpe dig med at sortere og strukturere.
Håber du får en god dag.
Knus Helle.
En ting ad gangen, det vigtigste først!
SvarSletSelv om det skulle vise sig, der ikke er katastrofale mængder skimmelsvamp i huset, er det alligevel vigtigt, udlejer udbedre manglerne snarest, da opvarmningen ellers vil blive dyrere.
(Når jeg selv synes opgaverne/problemerne bliver så mange, at de bare suser rundt i hoved, så der ikke kan tænkes en eneste klar tanke. Sætter jeg mig med papir og kuglepen, (ikke computer), og skriver ned, punkt for punkt, de ting der skal gøres. Hvis den er rigtig gal, kan der endda stå: gå ud og børst tænder men ellers er det ting som “ringe til banken”, “flytte en bestemt staude”, “få målt luft i bildæk” osv. Det ender med en mega lang liste med små og store opgaver, og så er det ellers uden nærmere eftertanke at gå i gang med at få streget ud. Det kan godt tage flere dage, og hjernen bliver klarere og det føles bedre, efterhånden som der bliver streget ud. Her tager jeg ikke det vigtigste først, tit tager jeg først det, der er nemmest at gå til. (Da jeg ingen penge har og bor i eget hus, er der ting der egentlig skulle gøres, som jeg bare må affinde mig med, at jeg ind til videre ikke kan gøre noget ved. De kommer selvfølgelig ikke på listen.))
Her er, hvad jeg skrev til dig i en anden tråd, og hvad jeg ser som opgave nr. 1, allermest vigtigt at starte med. Det kan gøres på vaklende ben og med omtåget hoved.
“Godmorgen Henriette. Ingen grund til at gå i sort. Priktesten vil sikkert vise, at du ikke kan tåle skimmelsvamp, det vil den sikkert vise hos de fleste. Spørgsmålet er, hvor meget skimmelsvamp der er, hvor du bor. De mangler som udlejer har lovet at ordne, kan let give skimmelsvamp. Spørgsmålet er så. hvornår han går i gang med det. Det må være det, der er det springende punkt, og ham, du skal have fat på, og klar besked fra. Underforstået, hvis han ikke udbedrer manglerne snarest, (vindue, tagrende, gulv), bliver du nødt til at flytte. I mellemtiden må der anskaffes en affugter, (leje, låne, købe). I mit univers er der mere vigtigt hurtigst at få en hel reel samtale med udlejer, end det er med distritkspsyk. Distriktpsykiatrien er også en god ide, og noget du kan have løbende i baggrunden - men samtalen med udlejer er helt håndgribelig, det der står lige for, som kræver aktion fra dig her og nu mht at kontakte udlejer og få en aftale med ham. Om du så skal kravle (smiler). Kærlig hilsen Mette.
Søde søde Henriette.
SvarSletHvor ville jeg ønske for dig du kunne få en støtteperson som kunne hjælpe dig.En som kunne tage over og lette lidt på dit indre kaos.Og nej du er ikke for meget, det er din virkelighed og tro mig også vi andre, læs jeg, kan rammes af de sammen tanker,manglende handlekraft,lyst til bare at gøre noget uden helt at have tænkt tingene igennem.Og hvem er tålmodig når bumpne på vejen er på størrelse med en bornholmsk granitblok? Så selv om jeg ikke har en diagnose rammes også jeg på mit skrøbelige sind.
Lige nu kæmper jeg selv en brag kamp og det er her du inspirere via dit skriv på din blog. Det er med til at give mig et los i røven når jeg falder ned i hullet med selvmedlidenhed og det skal du have mange mange tak for. Op med hovedet og på med vanten, jeg tror på dig.
Knus,kram og varme tanker fra susanne
Hvem siger egentlig, at der er skimmelsvamp i huset?? Det er vist ikke konstateret?
SvarSletHvis problemet er at harddisken er i udu, skal den da bare defragmenteres, og måske have virusprogrammet opdateret - såre simpelt, kære Watson ;-)
SvarSletKære Henriette, jeg tror du vurderer helt rigtigt med lægebesøg og distriktspsykiatri.
Jeg tror også at jeg ville anbefale en "hjemme-hos"støtteperson til dig, hvis jeg blev spurgt.
En, der kan hjælpe dig med at strukturere det, der lige nu fylder for meget inde i dit nydelige hovede, så du kan få dit overskud på banen igen.
Jeg (og andre) har sagt det før: du er IKKE for meget. Jeg synes du er beundringsværdig i din stædige kamp for at få dig et godt liv.
Kærlig hilsen Ellen.
Skimmelsvamp eller ikke, det vindue og tagrender SKAL laves!! (Nej, jeg er ikke vred :-) ) Hilsen Mette.
SvarSletKan ikke skrive noget som de andre ikke har skrevet rigtig godt. Tror du vil have rigtig glæde af en støtteperson. Og du er IKKE for meget. Knus og gode tanker til dig. Håber snart du ser lidt lys forud.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet