Onsdag er lidt af hvert

 

 

 

- Den er migræne, men tror der er styr på den inden så længe.

 

-  Den er fyldt med lettelse over mandagens resultat. Kort sagt: Jeg blev erklæret insolvent, hvilket jo generelt er en dybt deprimerende kendsgerning, MEN.. det betyder at jeg er fredet en tid. Bilen, som var den jeg frygtede mest for, var de ved at dø af grin over, og der er ingen grund til bekymring på den front. Pheww””   De tre kreditorer er sendt i skammekrogen, og normalt vil det betyde et halvt års fred og ro, men da jeg er pensionist og uden udsigt til, hverken et pludseligt bryllup med kærlighedsramt og senil millionær, eller arv fra hidtil ukendt rig slægtning fra det store udland, er sædvanen, at jeg nu kan slappe af et par år, uden evige opkald og breve. Jeg er dog stadig lidt afventende omkring Nordea, og afgørelsen betyder heller ikke at jeg nu har flere penge. Jeg kan bare få lov at leve uden bøvl. På den front..

 

-  Onsdag er også begyndt som så mange gange før i nyere tid. Med undren over, hvorfor pokker jeg efter tre et halvt år, STADIG vågner op med jævne mellemrum, efter at have drømt at eks’en kommer tilbage til mig! DET er da i sandhed sygt. Og jeg spørger reelt her:  Hvad betyder det?? er det virkelig normalt, eller er det endnu et symptom på at jeg er fuldstændigt sindssyg i min hjerne???   Jeg mener.. jeg går jo ikke i hverdagen og skænker ham de store tanker. Ejheller går jeg og savner ham, eller ønsker mig tilbage til det liv vi havde. Noget tyder bare på, at jeg endnu ikke er kommet over ham, og bare det at skrive disse fuldstændigt åndsvagt ærlige ord her til jer, giver mig tårer i øjnene lige på stedet! Jeg omtaler det ikke gerne egentlig, men det er jo en del af den jeg er. Og faktum er, at de to eneste mænd jeg nogensinde har elsket ( og elsket alt for meget..), ja de bor i mig endnu. Begge forlod mig. Og omkring begge ved jeg i dag, hvor jeg er klogere, at jeg selv bærer en stor del af  ansvaret, fordi jeg netop elsker for meget.

 

Nå, der røg jeg lige af  sporet..sorry

 

- Onsdag er en morgen, hvor der bliver holdt vagt foran toilettet. Af en edderkop!  Jeg siger det bare, DET her hus burde omdøbes. Til haunted house, house of horror, eller nårvikommertilaugustmåjegfindeetandetstedatsove..  I går fik jeg endeligt pudset vinduerne udvendigt, og i den forbindelse vrimlede det frem med alskens småkravl. Det rager mig på langs, fordi det er UDENFOR, men nogle af dem altså.. Jeg siger det bare. Der findes de absolut grimmeste, største, ulækreste og allermest nedrige af slagsen i Rødby. NÅ! 

 

- Onsdagen skulle have budt på lidt støvsugning. Bla pga den her lille opdagelse:

Holgers dødsfjende numero uno. En hunkat som uden mit vidende åbenbart har fundet sig et stille retreat. I MIT KLÆDESKAB!  jeg anede ikke at hun lå der. Ejheller ved jeg, hvor længe hun har benyttet mine strikkerier til sovepude. Eller om hvordan pokker hun har fået den ide??  Eneste jeg ved er, at den går altså ikke i længden, og måske det er derfor Holgerhankat ind i mellem vandrer rundt med rejste børster ude i entreen. Det har jeg nemlig undret mig over. Han har endnu aldrig vist interesse for at gå længere end til sofaen. Katte er sgu sjove og underfundige kræ ik..

 

 

Endeligt er onsdag endnu en dag med strik. Åhhh hvor er det da bare skønt at kunne det igen. Jeg gør det dog stadig med måde, fordi arret gør svimlende ondt endnu. Trods konstant massage og påsmørring af fede cremer dagen lang. Men jeg KAN strikke. Og det er bare lykken