Noget er anderledes, men ikke mindre frustrerende

 

 

 

 

I mange forrige vintre, har jeg været påvirket af det manglende lys. Nogle år har det været virkelig voldsomt slemt, og andre har det været drænende, men overskueligt. I år er anderledes.

 

I år er jeg nærmest ligeså mentalt frisk/ufrisk, som jeg er resten af året, og humøret er heller ikke heeeelt sort, men ved gud jeg kan ikke holde de mange mørke timer ud. Ganske enkelt. Førhen røg jeg automatisk, som vinteren skred frem, ind i en omvendt døgnrytme, hvor jeg gik i seng midt om natten og sov det meste af dagene væk. Overordnet var jeg jo frustreret over at miste lys, men generelt var det ok, for jeg fik timerne til at gå med masser af håndarbejde og underholdning på tv eller computer. Og jeg var for energiforladt til at hidse mig op over tingenes tilstand. I år er anderledes.

 

For hver dag der går, bliver jeg lige en lille smule mere vanvittig.

 

Siden Rasmus tog hjem er jeg, på nær nytårsaften, gået i seng så tidligt som kl 21, fordi jeg simpelthen ikke orker mere mørke. Så hellere sove i timevis, vågne sløvt op og så opleve, at der er virkeligt dagslys omkring middagstid. Det gjorde jeg også i går aftes, men der måtte jeg opgive og stå op igen efter en halv times tid, fordi jeg havde belastende ondt. Migræne er jo en hyppig gæst i mit hoved, men det er meget sjældent at jeg har “almindelige” piner. Migræne kan jeg simpelthen ikke udholde uden smertestillende, men ondt andre steder får mig nærmest aldrig til at sluge noget fra apoteket. I går var det spændingshovedpine, som har drillet i ugevis mere eller mindre. Siden nerven sad i klemme i nakken i december faktisk. Hele tiden gør det en lille smule ondt, og jeg spekulerer som en gal over, om det skyldes træk og/eller den sofa jeg sidder i. Uanset hvad bliver det ved. Dag efter dag, og også efter natten kan jeg nogle gange være helt smadret, for sengen er jo heller ikke sååååå hensigtsmæssig.

 

Nå, men i går aftes var det så fuldstændigt ulideligt. Mere og mere desperat blev jeg, over at jeg ikke kunne finde hvile, over at det var for mørkt til at gå ud, at smerten blev værre og værre OG at jeg intet havde i huset til at tage smerterne. Og så er vi tilbage ved det satans mørke.

 

Op og ned ad gulvet i stuen gik jeg, mens tårer af hysteri og selvmedlidenhed sprang ud af mine øjne. Timerne sneglede sig afsted og jeg fik det bare værre og smerterne tog til. Til sidst kom jeg i tanke om de hersens beroligende jeg har stående til akutte kriser, men som jeg sjældent benytter fordi der er så håbløse bivirkninger. Der røg en hel ned, og det endte med at jeg ved midnatstid kunne finde så tilpas med ro, at jeg faldt i søvn.

 

… og nu er det så pokker tage mig aften igen. Og mørkt har det været i timevis. Og jeg er langsomt ved at gå ud af mit gode skind. Igen.

 

Nu er det så, at jeg har tænkt mig til, at det faktisk måske altså bare ville være mere hensigtsmæssigt, at være ligeså depri og energiforladt som jeg har været i mange tidligere år, for hvad er fordelen ved at være frisk og klipklar en hel lang vinter, når man ikke kan gøre noget med det??  hva? hva? hva?

 

Ja jeg spørger bare.

 

Omvendt vil det jo have den konsekvens, at jeg for IKKE at være frisk-agtig om vinteren, er nødt til IKKE at få så meget dagslys igennem sommeren!

 

Hmmm…

 

Her tillader jeg mig lige at drømme lidt ing:

 

HVIS nu altså at jeg boede i et større hus ik, så kunne jeg have så meget mere plads, at jeg måske kunne gå rundt og lave noget i det.

Eller, HVIS nu altså at jeg ikke havde så få moneter, SÅ kunne jeg jo bare købe mig et møbel og en seng der rent faktisk var til at holde ud at opholde sig i, de mange mange timer en mørk vinter forlanger.

Eller hvad med det her; HVIS nu jeg ikke var så socialt amputeret OG min økonomi var til det, ja så kunne jeg jo simpelthend rejse væk. En månedstid. Til Australien feks. Eller et andet land på den side af kloden, hvor lyset bor lige nu.

 

Jojo, meget ville kunne løses lettere, om man bare..

 

… som det er nu, vil jeg forsøge at huske, at gå en søndagstur rundt i nabolaget. Hamstre panodiler fra div udsalgssteder i rå mængder ( nå nej, man må jo ikke længere købe mere end en lille pakke SUK ), og jeg vil forsøge at tage mig sammen til at hitte ud af, om der er andre måder at stille møblerne på, så jeg om ikke andet undgår at sidde i træk.

I nuet glæder jeg mig omvendt over, at jeg er supergod til at finde billige udveje i det daglige. Nogle af de penge jeg har fået i julegave af mor og far, er spenderet på aurikler til en ti’er stykket, nedsatte frø og planter til haven OG til lidt andet. Jeg har stadig penge tilbage, men de får lov at hvile sig lidt endnu.