17 april 2015

Planteskoler burde have samme advarselsskilt på som garnbutikker…

 

 

 

 

IMG_4872

FARE!  Vi beder vore kunder være opmærksomme på, at planter KAN finde på selv, at hoppe op i indkøbsvognene, med sprængt budget til følge. Butikken fralægger sig ethvert ansvar for overforbrug. Vi henviser høfligst til deres lokale bank for evt aftale om afdragsordning.

 

 

 

Jeps. Sådan et skilt burde der hænge allerede ude på parkeringpladsen. Jeg opdagede nemlig i går, at planter ganske som strikkegarn, har en uventet evne til at hoppe op i indkøbsvognen uden at man opdager det. Det gik først op for mig henne ved kassen, at jeg foruden den rådhusvin jeg kom efter, også havde nuttede små bellis og et par stauder der skulle betales for!

 

 

Nu gik det så hverken værre eller bedre end, at jeg måtte lade noget af det stå, for da jeg kørte kortet gennem maskinen, var der ikke nok penge på kontoen. Det kom i nogen grad bag på mig, for jeg havde nøje undersøgt og udregnet, hvad jeg havde råd til og, hvad jeg så ville have tilbage til at spise for. Hurra for nutidens smarte telefoner siger jeg bare, for her kan man jo på fire sekunder logge på sin bank, og lige chekke hvad der monstro er gået galt. Det viste sig, at jeg var blevet bon’et TO gange for den samme vare andetsteds, så i nuet måtte jeg begrænse mig, og bagefter kunne jeg så tage fat på at få rettet DEN fejl. Godt nok ved jeg præcist, hvor meget vandgrød jeg har udsigt til at spise for at få planter, men dobbelt betaling synes jeg måske nok er lige i overkanten. Trods alt.

 

Jeg kom hjem med min vin. Og lidt andet småtteri. Og ingen billeder. Det glemte jeg midt i min iver efter, at brokke mig til rette vedkommende straks jeg havde parkeret bilen. Beklager.

 

 

At jeg i det hele taget kom op og ud, for at køre på planteskole, skyldes ene og alene at det sted, hvor jeg havde bestemt mig for at handle planten via nettet, ville have så skyhøje fragtpriser, at jeg nærmest gik i gulvet over det. Mere end 200 kroner!!!!  Det fik mig til at komme ud af mit sløvsind, undersøge forholdene her på på Lolland og opdage, at her faktisk befinder sig en planteskole indenfor en radius af MAX 20 minutter i bil. Et faktum jeg nu ikke helt ved om er godt eller skidt, for som jeg begyndte med at sige har jeg nu erfaret, at sådan et sted kan være yderst farligt at besøge.

 

 

IMG_4873

Som altid efterhånden, dukker Holger op med det samme jeg tager kameraet frem, og derfor er der mere øre end blomst på billedet her hihi.

4 kommentarer:

  1. Meget flot øre ;)

    SvarSlet
  2. man kan hurtigt få nye behov sådanne steder... uha

    SvarSlet
  3. Smiler - Det er farligt at besøge planteskoler :-) Sødt øre :-)

    SvarSlet