Hvor svært kan det være??

 

 

 

 

Det her med medicin og dosering burde efter mange års brug ikke være så sk.. svært, men ikke desto mindre. Det skyldes både at jeg ikke husker særligt godt, men også at navnene på præparaterne skifter KONstant.

 

 

For omkring tre uger siden, var jeg til min første reelle lægesamtale hos en psykiater siden 2006. Det var endelig tid til at få revurderet, hvad jeg går og hælder i mig at “bolsjer” i alskens farver. Lang historie kort:

 

Jeg har hidtil taget 2xA og 1XB hver dag, inden sengetid. ( + forskellige tilskud og vitaminer )

Nu er det ændret til 2xB i ny dosering og udtrapning af A over en periode, hver morgen.

Så langt så godt..

 

Jeg henter medicinen på apoteket og går hjem. Da jeg åbner posen, ligger der de to ovennævnte præparater medsamt lidt andet forskelligt, jeg har fået med til lager. En ny slags beroligende, som jeg kun tager sjældent, og hovedepinepiller. På alle æskerne er angivet, hvor meget og hvor hyppigt de skal tages, MEN.. alle hedder noget andet end jeg er vænnet til.

 

Summa summarum

 

.. for en uge siden opdagede jeg at noget var galt og, at jeg havde taget forkerte piller i forkerte mængder! DYB tænkepause for det var jo søndag, og lidet vidste jeg at jeg kunne have ringet til akut og fået svar, for de har åbenbart adgang til de papirer, hvor der står den slags i. Jeg endte med at tage pillerne, som jeg nu mente var de var tænkt og glædede mig til at få hjemmebesøg onsdag af en sygeplejersketing, så vi kunne få afklaret det her bøvl. Teknisk set har jeg slugt halvanden gang større dosis af dem jeg skulle trappe ud af end jeg plejer, og slet ingen af dem jeg skulle fordoble.

 

Det viser sig naturrrrligviss, at jeg endnu engang har byttet om på doser og præparater, men hun erklærer sig enig i, at det er for viderekomne at finde rundt i. Både nye vaner og nye navne er at udfordre skæbnen.

 

IKKE SÅ UNDERLIGT, at jeg reelt har haft det ad helvede til fysisk de sidste tre uger!!

 

Jeg har det godt og nyder livet og morskaben som kattebabymor, men bagved har jeg altså haft det rimeligt elendigt for nu at sige det pænt. Hovedpine, kvalme, zombieagtie fornemmelser, mavepine, trææææthed, og andre forbigående gener kan her nævnes i flæng. Jeg har forsøgt at samle mig om strik, men sjovt nok har alt, hvad jeg har sat mig med udviklet sig til at gå helt galt, og det er endt med at jeg har lagt skidtet fra mig igen og bare siddet. Noget så enkelt som at strikke dominoer, hvad jeg har gjort et utal af gange, VIL bare ikke fungere, og det ender med at blive alt andet end en ret firkant. Koncentrationen har ligget under nul.

 

Jeg går nu bare og venter på at få det bedre igen, men pyhh den har været slem. I går forsøgte jeg for fjerde gang at tage fat på firkanterne, men nej. Ejheller ser det rigtigt ud med de falske snoninger jeg har villet lave på en varm vinterponcho, så i dag tror jeg bare jeg påbegynder et kludetæppe strikket frit fra fantasien. DET kan da ikke være så svært endda.