27 juni 2015

Hvor svært kan det være??

 

 

 

 

IMG_0320

Det her med medicin og dosering burde efter mange års brug ikke være så sk.. svært, men ikke desto mindre. Det skyldes både at jeg ikke husker særligt godt, men også at navnene på præparaterne skifter KONstant.

 

 

IMG_0321

For omkring tre uger siden, var jeg til min første reelle lægesamtale hos en psykiater siden 2006. Det var endelig tid til at få revurderet, hvad jeg går og hælder i mig at “bolsjer” i alskens farver. Lang historie kort:

 

Jeg har hidtil taget 2xA og 1XB hver dag, inden sengetid. ( + forskellige tilskud og vitaminer )

Nu er det ændret til 2xB i ny dosering og udtrapning af A over en periode, hver morgen.

Så langt så godt..

 

Jeg henter medicinen på apoteket og går hjem. Da jeg åbner posen, ligger der de to ovennævnte præparater medsamt lidt andet forskelligt, jeg har fået med til lager. En ny slags beroligende, som jeg kun tager sjældent, og hovedepinepiller. På alle æskerne er angivet, hvor meget og hvor hyppigt de skal tages, MEN.. alle hedder noget andet end jeg er vænnet til.

 

Summa summarum

 

.. for en uge siden opdagede jeg at noget var galt og, at jeg havde taget forkerte piller i forkerte mængder! DYB tænkepause for det var jo søndag, og lidet vidste jeg at jeg kunne have ringet til akut og fået svar, for de har åbenbart adgang til de papirer, hvor der står den slags i. Jeg endte med at tage pillerne, som jeg nu mente var de var tænkt og glædede mig til at få hjemmebesøg onsdag af en sygeplejersketing, så vi kunne få afklaret det her bøvl. Teknisk set har jeg slugt halvanden gang større dosis af dem jeg skulle trappe ud af end jeg plejer, og slet ingen af dem jeg skulle fordoble.

 

Det viser sig naturrrrligviss, at jeg endnu engang har byttet om på doser og præparater, men hun erklærer sig enig i, at det er for viderekomne at finde rundt i. Både nye vaner og nye navne er at udfordre skæbnen.

 

IKKE SÅ UNDERLIGT, at jeg reelt har haft det ad helvede til fysisk de sidste tre uger!!

 

IMG_7607

Jeg har det godt og nyder livet og morskaben som kattebabymor, men bagved har jeg altså haft det rimeligt elendigt for nu at sige det pænt. Hovedpine, kvalme, zombieagtie fornemmelser, mavepine, trææææthed, og andre forbigående gener kan her nævnes i flæng. Jeg har forsøgt at samle mig om strik, men sjovt nok har alt, hvad jeg har sat mig med udviklet sig til at gå helt galt, og det er endt med at jeg har lagt skidtet fra mig igen og bare siddet. Noget så enkelt som at strikke dominoer, hvad jeg har gjort et utal af gange, VIL bare ikke fungere, og det ender med at blive alt andet end en ret firkant. Koncentrationen har ligget under nul.

IMG_7611

 

Jeg går nu bare og venter på at få det bedre igen, men pyhh den har været slem. I går forsøgte jeg for fjerde gang at tage fat på firkanterne, men nej. Ejheller ser det rigtigt ud med de falske snoninger jeg har villet lave på en varm vinterponcho, så i dag tror jeg bare jeg påbegynder et kludetæppe strikket frit fra fantasien. DET kan da ikke være så svært endda.

 

 

IMG_0324

9 kommentarer:

  1. Hør du huskeelendigtdame.
    Noget så banalt som en medicindoseringsbox, har du ikke det? SÅ SE AT FÅ ANSKAFFET EN!!!!!
    Doseringen er lettere i sådan en (synes jeg) end ligenårmanskaltagepillerne. Og så er der den store fordel at man kan se på doseringsboksen om man har husket eller glemt sine piller. ELLER du kan få sygeplejersketingen til at dosere for dig.
    Styrmanden (som er på lidt alderdomspiller) siger at han bruger boxen til at se hvad dag det er.....
    Sådan en kunne lette din hverdag væsentligt. Så du får mere tid til at nyde dine blomster og kattebørnene, og det er vigtigt!!!!

    Du har godt nok dit at slås med, og du er fabelagtig til at forklare det. Jeg føler mig klogere hver gang jeg læser dine tekster.

    SvarSlet
  2. Har I ikke i DK den service hos apotekerne at få medicin afleveret i doseringspakninger? Det har vi heroppe og det er simpelthen genialt. Så får man, om man f.eks. tager medicin morgen og aften, to bokse med doseringsposer i. Hver pose har en mærkate, f.eks. "mandag, morgen" eller "mandag, aften". Og så får man boksene afleveret for to uger ad gangen. Den service bruges meget af gamle, sindslidende og folk der tager mange præparater.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Den service findes også her, men apoteket tager sig betalt for ulejligheden.
      Men jeg er helt enig med dig, de penge kan være givet godt ud.

      Slet
  3. Jeg kan kun tilslutte mig doseringsæsken. Du kan købe en af de store på Apoteket. De ligger ikke fremme (uvist af hvilken grund), du skal spørge efter den store model. Så hælder du op til en uge ad gangen, så skulle der da være en chance for, du går rigtig i det. Håber du snart får det bedre. Knus D

    SvarSlet
  4. Sikke noget medicin rod, men godt at der er kommet styr på det og at du igen er ved at få det bedre.. Det er så vigtig at der ikke er rod i medicin..

    Dejligt at du har misserne <3
    Knus <3

    SvarSlet
  5. Hejsa
    Skal bare lige høre om du er ok.
    Det er ved at være nogle dage siden du har skrevet på bloggen 😊
    Knus fra en trofast følger 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. De der mærkelige tegn bagefter de 2 nederste sætninger skulle være smiley's, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre ?

      Slet
  6. Håber i tre har det godt, og nyder vejret 😊

    SvarSlet
  7. Håber katte og ejer ikke er smeltet til tigersmør? hilsner

    SvarSlet