Når man er vågen om natten

 

 

 

 

 

 

Jeg har været vågen siden klokken fire i nat!

 

 

Det er meget meget længe siden at jeg har været på den galej, men den er muligvis i gang igen. Tredje døgn på migrænemedicin er jeg på, og i nat måtte jeg så op. Skynde mig ned af trappen og se at få slugt pillerne i en hulens fart, inden anfaldet for alvor tog fat, og det lykkedes da heldigvis, men prisen..

 

.. prisen er ligeså muligvis, at det er noget jeg må vænne mig til igen. For en tid. Vi får se.

 

 

Lykkeligvis kan jeg da heldigvis bruge tiden i mørket på noget fornuftigt, og jeg er endelig endelig blevet færdig med et af den slags strik, som virkelig har trukket tænder ud. Kender I det?  Nærmest fra allerførste omgang kan man bare mærke, at man faktisk ikke helt er tilpas med det? Normalt ender det så sine dage enten længere og længere ned i bunken af projekter, efterhånden som nye og mere interessante bliver påbegyndt, eller også bliver det slettet fra erindringen og pillet op igen.

 

 

Denne gang er det gået en smule anderledes, for jeg har uvist hvorfor, stædigt strikket på den forbandede trøje og nu er den færdig. Skyllet og lagt til tørre. Er den så håbløs som jeg har følt den ville blive, ender den som havesweater. Brugt skal den nok blive, men ved gud det bliver sidste gang jeg strikker noget der ligner.

 

Det er en såkaldt dipdyemodel, designet af Camilla Vad og teknikken løber som en steppebrand overalt i strikkeland for tiden. Sokker, vanter, sweatre, sjaler, trøjer, puder og alt, hvad der nærmest kan tænkes, er “dipdyeet”. Selve den teknik er ret sjov at have med at gøre, og det er ikke den jeg har været irriteret på. For at strikket skal få det rette udtryk, skal man bære det strikkede med vrangen som retsiden. Og DET har jeg aldrig kunnet forlige mig med. Selv når jeg skal strikke snoninger retter jeg som regel til, så der bliver mindst mulig vrangmasker at se forfra. Aner ikke, hvorfor det generer mine øjne sådan, for jeg elsker jo rillestrik feks. Det er bare sådan det er, og derfor har jeg i modsætning til forskrifterne kørt kompromisløsningen. Forstået på den måde, at indtil farveskiftforløbet er færdigt er det vrang der er på retsiden, men resten af blusen har jeg så vendt så der er retstrik.

Det har nok været det, jeg ikke helt har kunnet se om ville fungere, men faktisk ser det ok ud nu, hvor det er skyllet og lagt fladt ud.

Jeg skal nok vende tilbage og vise bluse på og i noget bedre lys..

 

Iøvrigt har jeg også ændret på faconen. Opskriften er en ret så meget lige op og ned ting, men det klæder absolut ikke den facon jeg promenerer, så jeg har gjort den bredere ved simpelthen, at strikke indtil ærmegabene var mere komfortable, hvilket også gør selve blusen bredere, når man strikker oppefra og ned. Opskriften kører så med ekstra opslag i ærmeåbningen og dem har jeg taget med, selvom jeg har kunnet se at det ikke var nødvendigt. Så nu har jeg en løs model som jeg kan bevæge mig i. Tju bang dynamolygte bum!

 

 

 

 

Nu venter så den næste opgave, der så fint kan fylde endnu en dag med havregrødshimmel og våde fortorve.  HVAD jeg skal jeg nu i begynde at slå op til…