Det er langt over min normale sengetid, men jeg kan ikke helt tage mig sammen i aften. Det ene serieafsnit tager det andet, kender I det?
Lige inden jeg slukker og lukker for i dag kan jeg da fortælle, at jeg trods den nu begrænsede tid haven, har været derude alligevel. Det var mildt og tørt og vindstille da jeg stod op, og det lader jeg mig ikke sige to gange. På med sweater og sjal til at begynde dagen med udenfor, og så ellers bare tage dagen ind. Jeg fik flyttet lidt flere krukker ind i skuret, så de står sikre for for frost i den kommende vinter. Endnu et højbed blev soigneret, fyldt op med haveaffald og mere jord, og nu ser der bare totalt ryddeligt og pænt ud på det stykke jord.
Der er efterhånden ikke meget mere for mig at gøre derude af det hårde arbejde, kun georginerne står og venter på den første frost. Jeg har på afstand holdt lidt øje med den gamle have i Vestergade, og jeg har kunnet se at mit forsøg sidste efterår med at lade knoldende blive i jorden og dække dem af har virket over al forventning. Man kan se store blomster ude fra vejen.. Det er dog ikke den løsning jeg vælger i år, for jeg har ikke helt styr på, hvor de skal stå næste sommer og nå ja uanset hvad, bliver DET jo alligevel heller ikke en blivende plads sååå. Jeg tager turen med spaden inden så længe regner jeg med.
Der er pænt derude nu. I min have. Så fint og ordentligt det hele står, og så meget jeg er stolt af at have lavet. Højbede, stier og små rum. Hvis ikke det var fordi det er en fjollet tanke, så kunne det da være at jeg simpelthen skulle nedsætte mig som haveindretter. Mod gratis logi og fri konto til havecentrene, ja så kunne jeg simpelthen slå mig ned i en bolig, hvor der trænger til at blive gjort noget ved haven. OG så flytte videre fra sted til sted. Fra den ene forfaldne have til den næste.
Bortset fra..
… det kan jeg nok ikke helt holde til i længden. HA!
Du har virkelig grønne fingre. Kender godt det med serierne. Det ene afsnit afløser det andet mens man sidder og hygger sig. Tiden går og pludselig er det blevet sent. Meget sent. Lene
SvarSletHvor jeg ønsker, du vil kunne få god tid til at flytte næste gang, så du stille og roligt kan få hver en sten og hver en plante med. Det bliver en god årstid for planterne at flytte på. Denne gang er der en bedring, som ikke har været de andre gang. du har næsten et år til at finde det rigtige. Selv om du siger, du ikke starter før efter jul, kan jeg forestille mig, både du og dine venner på Lolland allerede nu har øjne og ører åbne for det helt rigtige til dig. Og man siger jo, 3. gang er lykkens gang. Mette.
SvarSlet