Det der begyndte som en nødvendighed (lidt om genbrug)

 

 

 

 

.. er endt med at blive både en besættelse og en sport og super sjovt.

 

 

Da jeg flyttede i hus på landet og fik en have at boltre mig i, var det med et budget helt i bund. Det er det sådan set stadigvæk, og derfor kunne og kan mine staudedrømme ofte kun realiseres ved hjælp af gavmilde plantedonationer feks. Når det kommer til planter ER jeg dog også selv ret slem til at nedprioritere andre ting såsom mad, og det får jeg ofte “skældud” over af min bostøtte, som jo vil mig det bedste og ved at jeg ikke altid får så sund mad. Omkring maden er det faktisk blevet meget bedre forresten, men det handler det ikke om i dag.

 

Jeg har altså måttet tænke i alternativer, og bruge kreative løsninger for at indrette og møblere og pynte og alt det andet, der følger med når man er en haveidiot med store drømme. I første omgang var det som sagt nødvendigt, men som årene er gået og en million flytninger gennemført,og hvor jeg hver gang har stået med tab af matriel, har genbrugstanken udviklet sig til en helt mani. Jeg ved, at ikke alle synes det er så fedt med gammelt og slidt, og var jeg rig havde jeg muligvis også bare købt nyt uden at tænke mere over det, men personligt synes jeg det har sin egen charme at haven ikke ser spritny ud.

 

Jeg er ikke rig nej, og derfor tænker jeg i dag enormt meget i, om noget kan genanvendes på en eller anden facon udenfor. Det begyndte i det små, med det hegn jeg lavede af paller og nu er det endt med at jeg nærmest aldrig kasserer noget uden først, at have overvejet genbrug.

 

Et eksempel er fra, da jeg fik min seng leveret. Den kom pakket godt ind i tykt pap og kraftig plastik. Jeg gemte begge dele i skuret, og nu er det dejligt solide plastik genbrugt, som isolering i den regnvandskanal jeg er ved at lave. Pappet skal bruges som bund og fyld i højbede senere. Ligeså bruger jeg de ødelagte flyttekasser til at fore og fylde op med. Jeg har genbrugt presenninger på flere måder i de forskellige haver, både til at fore højbede med, og senest som yderside i et andet højbed af en enkelt palle, der står op af skuret af jern. Lige nu ser det stadig lidt kikset ud, men senere vil det være helt dækket af grønt nedad.

Genbrugt er også andre ting, som måske er mindre indlysende, men ikke mindre geniale når nu jeg selv skal sige det.

 

Her er et par eksempler:

 

Bænken som led døden for to år siden, har jeg stædigt gemt og flyttet med mig to gange. Jeg vidste, at jeg ville bruge den til et eller andet, og nu er bunden genopstået som bænk på ny i gården. Den er lagt på to af de kasser jeg fik af udlejer i Vestergade.

Ovenpå står en krukke fra Marianne, som vist oprindelig er tiltænkt kartofler. Jeg har fyldt den med grus, jord og småsten, og nu er den opholdsted for nogle af de mange mange husløg, som findes overalt i haven. Ved siden af bænken står et rullebord. Det er også fra Marianne, og alt hvad der står i og på det, er noget jeg har fået flere steder fra og som passer så fint sammen, at det nu er en samling.

 

Ved siden af er der nogle kasserede dele fra forskellige møbler, og i kurven nederst gemmer jeg aviser, som kan genbruges til at fore huller med. Når hullet til en plante er gravet, bliver det foret med aviser og så putter jeg jordklumpen i. Det formulder, men det stopper også lidt for spredning af ukrudt tæt ved planten. OG i stedet for at de bliver sendt til forbrænding, er de med til at forbedre jorden.

 

I dag tog jeg så skridtet i genbrugshaven lidt videre.

 

I julen døde min gamle stegepande. Jeg var ved at sætte den til udsmidning, da jeg kiggede på den en ekstra gang, og nu har den fået et nyt liv i gårdhaven. Hanken er stukket ind i en jordhøj så kun panden kan ses. I den er der fyldt grus og lagt husløg. Jeg har toppet med sten, der allerede ligger på jorden i gården.

Omkring hjørnet i samme bed, har jeg sat en gammel lampe. Jo jo, den er god nok. Det er en keramiklampe, som hang i stuen da jeg flyttede ind. Godt håndværk, men pivgrim. Da den var afmonteret så jeg at faconen var perfekt, hvis man vendte den om fordi der er hul i, som kan fungere som dræn. Den er nu gravet lidt ned, og venter på at få sat små blomster i lidt senere:

Jeg ved det godt. Det er en smule tosset, men jeg synes altså ikke den fortjente at dø helt. Det er en lokal keramiker som har lavet den, og det synes jeg egentlig er en charme i sig selv, i en have her i byen.

 

 

Al den halm, som jeg nu ikke længere bruger til at isolere med, ryger også i som fyld i de kommende højbede. De er sendt på midlertidigt ophold i sække i skuret.

 

Som tingene har udviklet sig, er min have gået hen og blevet en ren genbrugshave, og det er jeg faktisk ret stolt af. Jeg forsøger at finde på kreative måder at genanvende noget, som ellers ofte ryger durk i nærmeste affaldscontainer og det, der begyndte som en nødvendighed, er nu en reel havefilosofi. En sjov en. En filosofi, der gør det muligt at lave noget ud af ingenting. I begyndelsen fik jeg inspiration blandt andet fra Pinterest, og det gør jeg bestemt stadig, men jeg har også efterhånden udviklet en ekstra skuffe i hjernen, hvor ideer dukker op og lagres til senere brug. Jeg er således også gået hen og blevet helt hip har jeg opdaget, efter at programmerne “ fra yt til nyt” er begyndt at komme regelmæssigt på DR. Jeg har kreative kolleger, der tænker som jeg. HA! Om de også er begyndt ud fra nødvendighed skal jeg så ikke kunne sige, men det er i og for sig også ligemeget. Vores planet har brug for mindre skrald at forholde sig til, og her i mit lille liv går jeg og gør en lille forskel. Lige fra, at genbruge gennemsigtige plastikbeholdere fra færdiglavet salat som låg til spirekasser, og til at smide ublegede toilet/køkkenruller i komposten. Og aldrig aldrig smider jeg æggeskaller ud. De bliver enten knust i blenderen og blandet i jorden, eller også bliver knapt så knust og brugt som sneglegåvæk. Ved siden af den brugte mælkekarton med øl i..

 

Det er ingen nyhed længere, at jeg er vild med at bruge sten af næsten enhver slags i haven. Dem samler jeg alle vegne og de, som viser sig i jorden når jeg graver bliver skyllet og gemt. Den rustne harveting jeg fik sidste år af en nabo, er endt som stativ til klatreroser i gården.

Rust er i det hele taget smukt i en have, og igen.. fordi det vrimler med rustne gamle sager når man begynder at grave, har jeg simpelthen lavet en samling af underligheder. En rusten kæde hænger i en krog, og på kæden er der gamle kæmpesøm, hængsler og andre mystiske dele. De rene arkæologiske fund :- ) Jeg ved jeg har et foto af det et eller andet sted, men lige nu kan jeg sgutte finde det. Det poster jeg en anden dag.

 

Mine motoriske vanskeligheder har kostet urimeligt mange genstande, og sidste år fik jeg så den ide at jeg ikke ville smide alle de forskellige låg ud. Nu bliver det til en samling under vand, der kan pynte på egen smukke vis uden for, og ikke fordi jeg har tænkt mig bevidst at gå i gang med at smadre hele mit køkken, så er planen blevet at få samlet flere særlige låg med tiden.

I det hele taget er kunsten tror jeg nok, at alt det hejs man samler på, helst ikke skal smides tilfældigt rundt omkring, men hellere bruges i en slags ensartet flok. Så der er orden på det, der kunne ende i kaos og rod. Om det er rigtigt eller forkert må andre dømme om, selv synes jeg det fungerer godt her hos mig. I genbrugshaven.

 

Og med det vil jeg hermed erklære bloggen for officiel genbrugshaveblog. Når altså at det er, at jeg skriver om haven. Bloggen er jo så meget andet også, men da haveblogs efterhånden findes i så rigelige mængder er det faktisk rart, at jeg kan skille mig ud med mit eget særpræg. Og ikke bare være endnu en i mængden. Min egen lille plads i en stor verden fuld af eksperter og vidensdelere. Og perfektionister. Det er jeg så langt fra og det er haven heller ikke, men den er min og den er skabt kun med brugt. Og det mere end een gang for at det ikke skal være løgn.