Holger min Holger

 

 

 

 

 

Et skriv om Holger har været længe undervejs, men det er simpelthen så svært for mig at fortælle om hans liv lige nu, at jeg faktisk ikke helt ved, hvordan jeg skal formulere det.

 

Min absolutte ynglingskat er og bliver Holger. Alle ved jeg har stor glæde af Herman, men Holger kom først og sådan er det. Da jeg i oktober fik at vide, at jeg endnu engang måtte flytte var aller aller første tanke på Holger. Otte måneder var gået siden forrige flytning, og kun var han lige netop begyndt at finde tilbage til sit gamle jeg, så jeg vidste bare at DET her, det ville være om ikke en katastrofe, så uden tvivl et voldsomt tilbageslag for hans trivsel.

 

Og det gik som frygtet. Faktisk endnu værre..

 

 

Jeg er ikke i tvivl om, at hvor jeg er er også Holger, og at han er tæt knyttet til mig. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han hurtigt har tilpasset sig de nye omgivelser, MEN.. min pelsede ven har været dybt dybt stresset og nedtrykt. Selv har jeg været fokuseret på at finde min plads her, og overskuddet til at tage vare på både mig selv, hus, have og kæledyr har været mere end jeg rummer. Så jeg har knoklet for at komme på plads, så vi alle tre hurtigt fik vante genkendelige rammer igen. Jeg har knoklet ude og inde med at gøre det jeg mente der skulle til. Jeg har givet Herman en del ekstra opmærksomhed fordi han kom til skade, og næsten hele februar måtte medicineres.. Jeg har været syg med migræne og har sovet meget. Tid og energi er gået til det og fra Holger.

 

Og hele tiden har han været påvirket.

 

 

For nogle uger siden knækkede filmen simpelthen for mig, og jeg hylede et par dage. Af bare fortvivlelse over ikke, at kunne gøre det der er bedst for ham. Over at jeg har været så træt, at alle former for stress fra tiggende missekatte er blevet lukket ned med mad. Og mad er et af kodeordene her. Som mennesker ofte gør det, har Holger simpelthen været så påvirket af det sidste års forløb, at han konstant har spist. Og han har pebet som en slået baby fra morgen til aften. Kun foran madskålen har han været i ro, og så når han har ligget på mig..

 

Det sidste har været nemt nok at efterkomme. Maden er på den anden side kommet helt ud af kontrol, og resultatet er at han i dag nok vejer omkring 15 kg. Det sender ham videre i en cirkel, hvor han også nu af den grund ikke er glad. Han har ligget i timevis og bare stirret ud af vinduet skiftevis med at han har sovet. Selv har jeg kigget på  og været magtesløs, men nu er der lagt en plan. For jeg vil have min gamle Holger tilbage, og han skal bare have det så godt som muligt.

 

Jeg ringede til en katteven og forklarede og talte og hylede på skift. Vidste, at her var der en pragmatisk og klartseende person, som uden tvivl ville kunne tale mig ned og komme med rationelle råd. Et af dem førte til en rådgivende samtale med et andet kompetent kattemenneske, og da jeg lagde røret på var jeg SÅ meget mere rolig inden i. Det skal nok gå. Vi fandt flere gode løsninger, som jeg allerede er i gang med nu, men desværre er det vigtigste simpelthen ikke muligt for mig at efterleve, så jeg prøver et alternativ. Jeg blev rådet til at skifte til et særligt diætfoder, som jeg allerede har haft købt tidligere, men det var så kostbart at jeg gik væk fra det igen. Humlen ved diætfoderet er jo, at det foruden at være kaloriereduceret også er fyldt med fibre, som giver længere mæthedsfornemmelse, og det mangler i de fleste tilgængelige mærker, som står på de hylder jeg kan komme i nærheden af i min hverdag her i byen.

 

Når jeg har haft købt det gode foder, er det blevet handlet over nettet i Tyskland, og nu vil jeg se om budgettet i april kan frigive penge til at gøre det igen. Et andet råd, som jeg uden tvivl lige skal have styr på, er at genoptage rutinen med at have en dims i stikkontakten, som har hjulpet virkelig godt henover flytning og nytår. Jeg droppede den i februar, men det har været for tidligt kan jeg godt se nu. Den hedder Felifriend, og er et godt middel til at gøre begge katte mere rolige. Holger har haft rigtig svært ved at forholde sig til Hermans legesyge energi, så her skulle Felifriend hjælpe er rådet. Jeg er gået tilbage til at give Holger Zylkene hver aften fordi det også giver ham indre ro, og det er heldigvis helt uden kemi. Siden jeg genoptog den rutine er der sket en mærkbar forandring med min lille ven, og jeg er så glad over at han igen virker mere livsglad.

 

En anden rutine, som blev droppet da vi kom til Søndergade, er de gåture som Holger har været så glad for. Det var bare ikke særligt trygt at gå der, og det er det egentlig heller ikke her, men jeg følger nu det råd jeg fik om at gå med Holger alene. Det er han og jeg der har den tid for os selv, og i mellemtiden kan Herman snildt underholde sig selv, som han jo gør så fortrinligt allerede. Faktisk er den lille bandit nærmest ved at gå til af iver, fordi der er så mange fluer og andre insekter der skal fanges ind nu. Han spurter og spæner og hopper fra morgen til aften. De to gamle kigger trætte på og tænker.. hvor fanden får han al den energi fra? Ligeså frisk og overmodig han er på egen matrikel, ligeså nølende er han når vi bevæger os lidt væk fra den, så det er nemt nok at gå med Holger alene. Herman nægter som oftest at gå med, så han bliver siddende i carporten og venter lige til vi er tilbage igen. Det her med trafik og fremmede omkring ham har han simpelthen ikke nogen fidus til.

 

 

Det sjove er, at samme dag efter at jeg havde talt med den søde katteekspert, viste begge katte mig at der heller ikke er nogen tvivl om, at de er gode til at være katte sammen. Trods Holgers træthed over Hermans energi, går der ikke een dag uden at de to tager sig nogle vanvittige spæneture sammen. Der er så meget fart på, at jeg nærmest må springe for livet, når de kommer galopperende over stok og sten, det går i fuld fart på plæner og stier, videre ind gennem huset og ud igen. Begge elsker at tumle sammen, og begge er også så kære når de mødes efter at have været ude hver for sig. Så bliver der nusset snuder og slikket ører til den store guldmedalje. Det viser mig, at der ER livsmod i maxikatten, jeg skal bare gøre mit til at han kommer i form igen. Mentalt og fysisk.

 

Så mit fokus skal være på daglige gåture, sundere kost der langsomt kan reduceres ned til fornuftige rationer, beroligende hjælp en tid fremover indtil alt er stabilt og trygt og så masser af kærlighed. Målet er også at Holger får sin pels tilbage på maven igen, for den har han slikket endnu mere væk af nu, end da vi kom til Søndergade. Stakkels Holger, er uden tvivl ikke en kat der trivedes med alle de flytninger.

 

Han ligner mig er hvad han gør.