Den blå åbenbaring

 

 

 

 

Jeg elsker bare blå. I alle nuancer. Elsker den lyseblå himmel og det mørkeblå hav. Den isblå frost. Elsker det blå i køkkenet, i stuen, i soveværelset og i mit tøj. Hvad jeg absolut aldrig har elsket, er blåt i haven. På en eller anden måde har blå blomster altid virket på mig, som om de er så blå at det ligner de er kunstige, og alt alt for blå. Enkelte har jeg dog haft tilgivet og sat i min have, blandt forglemmigej’er. Snerler fås også i blå, men jeg har forsøgt at finde den i andre farver, selvom blå også her har sneget sig ind. Og blå krukker har jeg kun haft fordi jeg har fået dem doneret og de af den grund har haft betydning for mig.

 

 

For ganske kort tid siden fik jeg så en blå åbenbaring!

 

Den kom som et lyn fra en klar himmel, den dag jeg satte alle de (også absolut mindst elskede) blå krukker sammen i en gruppe ved gavlen. Med alle de forskellige blå krukker lå det lige for, at her på skyggesiden måtte blå bare være hovedtemaet, så allerførst blev stedmødre og violer sat. Indkøbt lidt efter lidt efterhånden, som de kom frem i supermarkedet. Det lå lige for, da der jo netop i denne plante findes så mange forskellige nuancer, lige fra blålilla og til næsten sort. Efter det har det blå taget fuldstændigt over i min hjerne, og hele haven er blevet gået igennem for at finde og flytte så mange blå som muligt. Sammen med de grønne hosta’er og bregner, akelejerne og diverse andre planter med stedsegrønt løv, bliver det simpelthen en blå oase, hvor der ellers ikke er meget at gøre godt med. Næste forår kommer her også til at stå masser af blå løgplanter, for her i haven bugner det med dem, og når de afblomstrer skal de deles og flyttes om til den blå have ved gavlen. Jeg vil supplere med Irlandsklokker som er strålende limefarvede, og kantbæger som jo også er blå. Dem har jeg frø af i massevis fra sidste års høst, og ja.. de har også været i min have før trods den blå, alene fordi de er så interessante når de gror til.

Blå klematis vokser inden længe op ad den gamle stige ved muren, astilbe i forskellige kulører, der går fint med blå er også sat ved gavlen. Jeg har lavet en lille skovhave, hvor der før var groet til med en busk og ukrudt, nu er der stubbe som skal have lov at gro til med mos og efeu,og  bregner og hosta, pletter i luften, akelejer som var her i forvejen og som jeg har flyttet, høstanemoner som også stod her i rå mængder, og en enkelt rabarber til at fylde i landskabet.

 

 

Jeg ved ikke.. man har vel et standpunkt til man får en åbenbaring ik.. Eller noget!

 

 

Forresten er der, nu jeg taler om blå, også en million af de der små fine blå klokker spredt, som et blåt tæppe ovre under buskene og træerne ved stien. De skal naturligvis bare blive hvor de er og inden længe får jeg assistance til at fræse det tåbelige smalle stykke græs, som intet formål tjener og her skal simpelthen i fremtiden være løgbed. I sommer sørger jeg for at det bliver fyldt med morgenfruer, og så til efteråret begynder jeg at lægge alle de forskellige løg ned, og SÅ til næste forår vil der være et forrygende løgbed, der begynder med erantis som efterfølges af vintergækker og de blå klokker. Tror det bliver totalt fantastisk. For som alle jo ved skal jeg IKKE flytte herfra inden året er gået. VEL!

I bedet står allerede en enorm løvstikke, som er min absolutte mest brugte når jeg bliver ramt af køkken-iver. Jeg har faktisk min egen med mig, men det har jeg sat på modsatte side af huset, alene fordi den er så dekorativ, dufter fantastisk, vokser godt til og dermed også fylder huller ud. Der er også to synligt udpinte hortensieaer, men dem flytter jeg ikke i år. Jeg vil lige se, hvordan de ser ud og så beslutte om de helt skal aflives. Sidst men ikke mindst står her en træstub på over en meter og bare stritter så underligt. Et nåletræ har den været engang. Jeg vil have den savet med til 30 cm og så kan den få lov at indgå i miljøet, plantet til med et eller andet der kan gro på den.

 

Vil I se hvordan her så ud før jeg gik igang?

 

 

Jeg er selv godt klar over, at jeg har knoklet mere end andre gennem vinteren, men jeg er pavestolt over, at jeg på mindre end fire måneder har lavet så meget, at det nu ser ud som om jeg har boet her i evigheder. Ved man ikke, at jeg kan gøre en masse mere over det hele, ligner det bare en have som er etableret, og det er så det.

 

Det er det bare ikke for mig. Frodighed og farverigt skal her være, og det sidste jeg tog fat på i går var et underligt hjørne lige ved postkassen. Der lå en kedelig bunke grus/jord som bare var efterladt, her var gravet ud til en brønd og her var masser af dumpede fliser og affald. Det er der så ikke mere…

 

Indtil jeg finder på noget bedre, ser her nu nogenlunde præsentabelt ud. Her kommer tallerkensmækker i stolen.

 

Rosinen i pølseenden på den blå lørdag kom da jeg tabte og smadrede min BLÅ.. kop! Eder og forbandelser flød i en lind strøm, og var et ekko af de samme eder og forbandelser, jeg udgød først da jeg trådte på en tjornetorn, som gik igennem skoen og op i min fod, OG da jeg fik en anden torn i min tommel, som blev helt bullen da jeg trak tornen ud, OG da jeg tabte en krukke fyldt med jord ned på min tornegennemborede fod!!!

 

Alt i alt en blå lørdag på alle måder. Og forresten har jeg da også lige fire blå mærker på knæet efter de fire nålestik  jeg fik i onsdags, MEN jeg har nu et knæ som jeg for første gang i et år slet ikke har ondt i mere. En åbenbaring har den blokade været.

 

Lørdag blev fyldt med blå åbenbaringer.