07 april 2017

Fred og ro og strik

 

 

 

2017-04-03 19.20.01

 

Pludselig gik der lige fem dage, men åh jeg har bare haft brug for pausen. Ikke herindefra som sådan, men det køligere vejr der ramte os var lige hvad jeg trængte til. Det gav mig en “gyldig” grund til bare at være inaktiv og restituere lidt.

 

Jeg har ikke lavet noget af betydning. Kun lidt fedteri med ukrudt hist og her, og på må og få. Luft MÅ jeg have, så de små korte ophold udenfor går med kiggeri, leg med kattene og så altså lidt rensning. En total befrielse af nå dertil ærligt talt.

 

HOV!  nå nej forresten, jeg har da helt glemt, at een stor ting er lavet. Den var omvendt også så stor, at jeg simpelthen slet ikke kunne andet end, at tage en slapper i dagene efter. Jeg har jo fået flikket et pallebed sammen da. Overhovedet ikke sådan et jeg havde tænkt mig, men den ene skrue tog den anden, og fordi jeg hader at save og knokle med den slags, kiggede jeg slet ikke på det jeg foretog mig, kørte bare på nonstop for at få det overstået, så da jeg endelig var færdig stod den her kolos på plænen:

 

2017-04-03 19.11.282017-04-03 19.11.36

 

UPS!  på engelsk hedder et blomsterbed “flowerbed”, og som det ses er mit højbed endt med at ligne en seng. Intet mindre og meget mere end jeg egentlig bryder mig om. Forstået på den måde, at placeringen i forhold til resten af haven er kikset, men så må jeg igang med at tænke kreativt og se at få indrettet mig, så det ikke stritter sådan.

 

2017-04-03 19.16.55

 

 

Sådan går det når man laver noget man hader. Det skal bare overstås, gå tjept og helst inden et raserianfald bryder løs..

 

Et rustent haveredskab har også fået nyt liv. Manglede et sted at hænge min samling af vandkander og små spande og sådan gik det til, at jeg nu har den her på skuret:

2017-04-02 14.24.472017-04-03 19.20.19

 

Fredag aften er over os, og nu vil jeg fortsætte med at strikke på de sager jeg har liggende.  Mit restesjal er færdigt og jeg er super glad for det.

2017-04-03 07.28.252017-04-03 07.29.23-2

 

Nu er der så en hjemmekomponeret cardigan på tegnebrættet. Jeg ville så gerne lave noget med hulmønster og fandt den her frem:

2017-04-06 19.55.29

Opskriften ligger på Ravelry til fri afbenyttelse, og jeg blev fuldstændigt henført over den, men endte ikke uventet med at stirre blindt på mønstret. Det er slet slet ikke hvad jeg kan overskue, så derfor må jeg bare lave et selv. Det er langt nemmere at huske, når man selv har sat krydser og boller og streger og tal på. Jeg må heller ikke indkøbe nyt garn har jeg sat mig for, så den bliver strikket af lagergarn. Recycled bomuld og cashmere fra LineaGrossa. Her har jeg to nøgler lysegrøn og nok lysegrå til at kunne kombinere et eller andet sammen, så det rækker til en sommersag med trekvart lange ærmer.

2017-04-07 10.08.182017-04-07 12.29.47

 

Jeg strikker normalt aldrig i bomuld. Hader at det ikke giver sig, så det er altid forbeholdt hæklerier, men nu gør jeg forsøget. Ønsk mig held og lykke gider I.. :- )

 

Et sjal må jeg også have at hygge mig med, så jeg har det her igang nu:

2017-04-05 21.34.34

 

Her er det også en opskrift fra Ravelry, og den har ligget på min liste i flere år. Et dejligt kæmpesjal med mulighed for at opbruge flere rester fra kisten.

2016-07-06 20.56.31-2

Helt herfra bliver det nu ikke, for jeg har også rester der ikke er endt her endnu..

 

Og sådan er der så meget at pusle med når man sidder i sin stol, med kaffe og slik og og en tv serie på flix eller play. Jeg elsker det. Og jeg er glad. Og jeg har indre ro. Og lykkefølelse. Og om lidt er det påske og så er byen stille og jeg er endnu mere glad og i ro. Og endnu mere lykkelig og taknemmelig. Eneste jeg lige har opdaget er, at jeg i år helt har glemt at have tulipaner i mine kander!  Det er fuldstændigt uhørt da!!  Nå, men så vil jeg tilføje ekstra glæde i hjertet over, at de heldigvis er at finde i min have..

2017-04-03 19.13.012017-04-03 19.13.212017-04-03 19.13.302017-04-03 19.17.242017-04-03 19.17.452017-04-03 19.24.08

1 kommentar:

  1. Dejligt med lidt fred og ro til at gøre det man gerne vil. Skønt skønt sjal du fik strikket der.

    SvarSlet