Mellem den første og den 22..

.. er der sket en del og så igen.. ingenting.

Jeg har været nedlagt med influenza i nu to uger, og det bliver bare ved og ved med feber, hovedpine og elendighed. Årets vinter OL er næsten gennemført, og jeg har trøstet mig med at se på mine favoritdisipliner i de laaaaange svedige dage jeg har tilbragt med at have så grundigt ondt af mig selv. En Prins er gået bort, hvilket jeg også har fulgt med i på tv. Alt i alt er det summen af februar der her bliver listet op. En meget meget kort og ret så dødssyg liste hvis I spørger mig. Flere dage har jeg ikke engang kunnet strikke! 

Lige inden jeg lagde mig, nåede jeg at tage et smut til kysten ved Rødbyhavn. En virkelig dejlig tur, især fordi vejret var så flot med høj himmel og klar frost.

Herman er fræk som altid, men har hurtigt lært at bruge den kattelåge jeg har fået til ham. Det kom til et punkt, hvor han blev mig et nummer for strid med sin yndlingsleg..   “mor jeg vil ud”  “mor jeg vil ind”  “MOR JEG VIL UD”   “MOR JEG VIL IND”  nu nu nu nu!  NU!

Reagerer jeg ikke hurtigt nok kan sådan noget som det her ske:

Jo jo, sygdom eller ej, så skal ingen påstå at lille Herman har sin storebrors sans for, at passe på sin sløje mor. Her savner jeg igen virkelig Holger, som altid var på pletten med katteomsorg når jeg lå brak. Den slags giver Herman sig overhovedet ikke af med. Niks og nej.

“Syg siger du”??  nå, ok .  “Jamen hel i orden med mig, EFTER du har fyldt min madskål og EFTER du har holdt lågen for mig i min nye dør. “    “NÅ der går grænsen siger du”, “ jamen godt så. Fint nok. Så kan jeg da godt selv gå ind og ud, hvis du synes det er så besværligt at servicere en svagelig lille kat” ! 

Min nye herre og mester sender mig sit mest besnærende blik her..

Om lidt er så februar gået, og marts banker på. Det siges, at vi ikke skal gå hen og få forårsfornemmelser sådan lige af den grund. Det ville ellers være rart med forår, men helt ærligt passer det mig nu fint nok med hård frost og vinter lidt endnu, for naturen trænger til en vinter der kan tage livet at de bunker af skadedyr, der i de forrige år har overlevet og avlet med fryd også om vinteren. Kun fuglene er jeg bekymret for i den forbindelse, for der vil ganske givet være arter der ikke klarer et par uger med sibirisk kulde i marts.

Den korteste vej til foråret går gennem ..

…  februar.

Februar som vi hilser velkommen i dag, og som er så dejligt kort at marts venter lige om hjørnet. Vi ved alle efterhånden, at de vise ord til indre ro og hverdagsglæde hedder noget i retning af  “lev i nuet”, men jeg giver hermed officielt lov til at vi alle gerne må skue ivrigt fremad, og gå med hurtige skridt henover februar. Det er stadig en måned der giver os lov til at hygge og samle kræfter til at startskuddet for endnu en kulørt sæson i haven går i gang, men februars skæbne er og bliver at være et springbræt til foråret.

Foråret som er lig med blomster. Og farver. I mit hoved er jeg allerede i gang, for indtil det ægte forår viser sig kan jeg da heldigvis selv gøre noget ved den sidste del af en brun og grå vinter. Nemlig.

Udenfor i haven er nyt liv så småt ved at vise sig, og det er næsten det bedste ved hele havelivet. Det at man kan se endnu en sæson stå på spring allerede i slutningen af januar.

At have en have er en gave.